
Der er alt for få konfliktsky ledere i verden. Sådan har den tidligere norske politiker og diplomat Thorvald Stoltenberg sagt – med henvisning til sin egen søn, Jens Stoltenberg.
For med konflikskyhed følger et ekstra forsøg på diplomatiske løsninger, og tærsklen for fjendskab og konflikt bliver dermed hævet, mente senior-Stoltenberg. Man kan læse dette budskab i Jens Stoltenbergs erindringer, På min vagt.
Pointen fra bogen har rumsteret i mig de seneste uger, hvor al politisk debat synes at dreje sig om disse to spørgsmål:
Hvad bliver det næste? Og hvordan skal Danmark håndtere det?
Hver uge giver en af Altingets debatredaktører sit bud på tre nedslag i den politiske debat, der har gjort indtryk.
Takken fra Trump
Sjældent har der været så mange forskellige udlægninger af krisen mellem USA, Danmark og Grønland, som vi ser lige nu.
Den amerikanske New York Times-skribent David French opridser situationens absurditet i en kommentar, jeg synes, at du skal læse.
”Is this the thanks that Denmark gets,” spørger French, og man fornemmer, hvordan han tager sig til hovedet, mens han beskriver paradokset i, at danske soldater ofrede deres liv for at bakke op om USA i Afghanistan, mens Trump-administrationen nu kalder Danmark en dårlig allieret.
“Trump-administrationen kan være på kanten af den mest katastrofale sikkerhedsfejltagelse i min livstid,” skriver han. Han sammenligner situationen med, at du truer din ven med at stjæle hans bil, efter at han allerede har givet dig lov til at låne bilen. På den lange bane vil denne hetz mod Danmark gøre USA svagere og fattigere, lyder det.
Ovre i den mere dystre analyse, tegner Tom Nichols fra The Atlantic et dystopisk billede af, hvad Trumps besættelse af Grønland kan føre til.
"Trump risikerer ikke kun at sprænge Amerikas vigtigste alliancer i stykker. Han kan igangsætte en række skelsættende begivenheder, der kan føre til en global katastrofe – eller måske endda Tredje Verdenskrig," skriver han.
Her på Altinget deler tidligere ruslandskorrespondent, Samuel Rachlin, hans analyse.
Pinlig fist bump
Der var historisk høje forventninger til særligt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) forud for det skæbnesvangre møde med J.D. Vance og Marco Rubio i Washington onsdag. Godt, vi har Løkke, skrev David Trads før mødet. Løkke er en forhandler i mesterklassen, sagde Hans Engell.
Mange danske kommentatorer har da også peget på, at personen Løkke var i topform i Washington. Han stillede op med den bedste version af sig selv, sagde Steffen Hjaltelin på P1 torsdag morgen. Og Henrik Qvortrup spår, at Moderaterne nu står til gode meningsmålinger.
Konservatives pressechef har derimod kaldt Løkkes cigaret og fist bump foran Eisenhower-bygningen for pinlig. Udenrigsministerens uformelle knytnævehilsen med den danske ambassadør er i øvrigt allerede blevet en meme, og flere har moret sig over Løkkes småløb henover parkeringspladsen efter en cigaret.
Og mens lettelsen, over at mødet ikke endte som et offentligt ”Zelenskyj-moment”, fortoner sig, vokser debatten om, hvorvidt mødet egentlig var en succes eller ej.
Billederne af Lars Løkke og Vivian Motsfelt i Washington har ramt forsiderne på mange af de største amerikanske medier. Min egen helt uvidenskabelige undersøgelse viser, at de store danske medier hylder den diplomatiske succes, som arbejdsgruppen trods alt var. Amerikanske medier skriver mere om, at der fortsat er grundlæggende uenigheder om Grønlands fremtid.
Disse uenigheder blev bekræftet, da Det Hvide Hus torsdag breakede, at arbejdsgruppen – stik imod Løkkes udlægning – har til formål ’at fortsætte snakken om overtagelse af Grønland’.
Så nu kan vi vist godt regne med, at debatten, om hvorvidt mødet med amerikanerne var en succes, fortsætter.
Et samfund for de 25 til 55-årige
Vi slutter i livets efterår herhjemme i Danmark. Mens de internationale dagsordner ruller, kører der en mindre dystopisk ældrepolitisk debat, som er værd at holde øje med. Om alt går vel, ender vi jo alle med at blive gamle.
Men selvom knap 1,2 millioner danskere er over 65 år, har vi indrettet samfundet som om, det normale menneske er mellem 25 og 55 år. Det mener Lisbeth Knudsen, der netop er udnævnt som formand for regeringens råd for et aldersvenligt samfund.
Det er ikke bare uretfærdigt. Det er også en dårligt drevet nation, der ikke udnytter sit menneskelige potentiale fornuftigt til fællesskabets bedste.
Lisbeth Knudsen
”Det er ikke bare uretfærdigt. Det er også en dårligt drevet nation, der ikke udnytter sit menneskelige potentiale fornuftigt til fællesskabets bedste,” skriver hun.
Debatten handler ikke kun om, at politikerne har alt for meget fokus på udgiftstunge plejehjem, i stedet for at udnytte alle de bedsteforældre, der har kalenderen fuld af børnebørnspasning, frivillighed og foreningsliv.
Det handler også om, at mange seniorer oplever at blive diskrimineret på grund af deres alder. Dette problem vil ældreminister Mette Kierkgaard (M) forsøge at komme til livs med sit nye ældreråd, som blandt andet tæller bestsellerforfatter Hanne Vibeke Holst og tv-vært Ane Cortzen.
Hvis du har lyst til at deltage i den debat, kan du skrive til mig.
God weekend!
Omtalte personer




















