
Kan du genkende fornemmelsen af, at et ord eller begreb bliver så flydende, at det siver ud mellem dine fingre, når du prøver at få hold på det? Det bedste eksempel er "bæredygtighed".
Lige bortset fra løgn og latin er lige netop det ord efterhånden det største røde flag, jeg som debatredaktør kan støde på, når jeg vurderer debatindlæg. Begrebet er blevet tømt for al betydning. Tom i blikket læser man hen over det.
I denne uge har jeg lagt mærke til tre særdeles omdiskuterede begreber i den politiske debat, der befinder sig på hvert sit punkt i deres livscyklus – og som har stor politisk betydning.
Velkommen til Altingets ugerevy.
Hvornår skal jeg hjemsendes?
Remigration, remigration, remigration.
For et par uger siden bragte Information en glimrende artikel om den nye front i udlændingepolitikken, som kan indkapsles i ordet "remigration".
Og i modsætning til bæredygtighed er det et begreb, der spræller af liv.
"Hjemsendelse" er vel det tætteste, man kommer på et synonym, men det er forkert at ligestille de to ord. For som den nye frække dreng i klassen rummer remigration masser af kant og gnistrende mystik.
Det bruges alle vegne på den europæiske højrefløj, og i midten af oktober lavede det amerikanske Department of Homeland Security (Sikkerhedsministeriet) endda et opslag på X, hvor det udelukkende skrev "Remigrate".
Som den nye frække dreng i klassen rummer remigration masser af kant og gnistrende mystik.
Debatredaktør, Altinget
Adpurgt af CNN hvordan det opslag skulle forstås, lød svaret fra ministeriet først køligt, om journalisterne ikke forstod engelsk.
Og selv om man derefter kort forklarede, at ministeriet opfordrer alle "illegal aliens" til at remigrere eller "selvdeportere", finder man kun den slags retorik, når et begreb er blevet så stærkt, at afsenderne egentlig helst ønsker, at det optræder helt for sig selv.
For så kan alle dem, man vil henvende sig til, læse deres egne ønsker ind i budskabet. Uden at man behøver at forklare, hvordan remigrationen faktisk skal foregå. Med de tilhørende spørgsmål, der følger med, om grundlov, praktik og moral, når det pludselig er din hårdtarbejdende nabo, der skal have statsborgerskabet taget fra sig.
Men netop de spørgsmål stiller Ali Aminali så i en kommentar her på Altinget med den ligepå indledning:
"Hvornår skal jeg hjemsendes?"
Svarene er endnu ikke tikket ind i indbakken fra de "politikere, debattører og danskere", Aminali retter spørgsmålet mod, kan jeg fortælle.
Forenklingens politik
Og lad os så tage fat i et ord, der allerede er gået ind i en mere moden fase.
For akkurat som det har været tilfældet i USA og herhjemme, har debatten om afbureaukratisering raset i EU.
Når man taler om bøvl og bureaukrati, kan det hele jo lyde apolitisk, men gennem de mange såkaldte "omnibusser", der er blevet vedtaget i EU den seneste tid, er det blevet tydeligt, at afbureaukratisering faktisk også bare er simpel interessefyldt politik.
Hver uge giver en af Altingets debatredaktører sit bud på tre nedslag i den politiske debat, der har gjort indtryk.
Det mener i hvert fald den danske EU-stemmesluger Kira Marie Peter Hansen (SF), der onsdag skrev i Politiken:
"'Forenkling' er blevet tidens trylleord i Bruxelles. Men når man skræller retorikken væk, står det klart, at mange af de såkaldte 'forenklinger' i virkeligheden handler om at fjerne de regler, der beskytter vores klima, natur og menneskerettigheder."
Selvsamme onsdag kunne SF'eren dog ånde lettet op, da Europa-Parlamentet stemte nej til en pakke, der skulle forenkle og fjerne en række klima- og miljøregler for virksomheder.
En beslutning, der omvendt mødte kritik fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) og DI-topchef Lars Sandahl Sørensen.
Således ser det ud til, at idéen om "forenkling" har mistet sin energi i mødet med realpolitikken.
Er åndsdebatten på vej tilbage i flasken?
Sidste stop i ordbogen er "åndelig oprustning".
Det er ingenlunde første gang, at vi her i revy-spalterne skriver om begrebet. Men står det til den "bekymrede borger" ved navn Anders Munch Heintzelmann-Troelsen, må det gerne blive den sidste.
I hvert fald hvis det sker på den måde, det hidtil har været tilfældet.
For Anders Munch Heintzelmann-Troelsen er træt af det intellektuelle sommerfuglesværmeri, som han mener, debatten om åndelig oprustning har udviklet sig til:
"Det hjælper ikke på danskernes modstandskraft i krisetider, at Svend Brinkmann og Ida Auken har en intellektuel diskussion af, hvad vi kæmper for. Lad os gøre snakken om åndelig oprustning konkret," skriver han.
I stedet mener han, at vi skal til at diskutere spørgsmål såsom, om vi i Danmark skal være klar til at "forhøje pensionsalderen for at få danskproducerede fregatter?"
Måske åndsdebatten er ved at være tilbage i flasken?
Omtalte personer



















