Folkekirkens Nødhjælp: Danmark skal støtte unge afrikaneres kamp for demokrati – selvom det sker på kinesiske TikTok

Regeringens nye Afrika-strategi har et stort og vigtigt fokus på innovation og jobskabelse til unge i Afrika. Det er ikke mindst båret af den digitale udvikling. Det kan jeg kun bakke op om.
Samtidig står det klart, at den digitale udvikling rummer meget mere end muligheden for økonomisk vækst. Den er også en af Danmarks bedste muligheder for at understøtte et rettighedsfokuseret opgør med anti-demokratiske regimer.
Det bekræfter de seneste måneders ungdomsprotester i Nairobi – de største i nyere østafrikansk historie. Generation Z, ofte tildelt det lidt nedladende prædikat 'generation TikTok', har sendt et klart budskab til den kenyanske regering om behovet for forandring.
I foråret annoncerede Kenyas præsident, William Ruto, skattestigninger på basale fornødenheder som brød, madolie og hygiejneartikler. Det politiske forslag skulle finansiere Kenyas voksende gæld, der blandt andet er opbygget gennem mange års korrupt og dårlig regeringsførelse.
For en allerede presset befolkning var skattestigningerne dråben, der fik bægeret til at flyde over.
Efter intense protester, der ulykkeligvis udviklede sig voldeligt og kostede menneskeliv, valgte Ruto at trække forslaget om skattestigninger tilbage og fyre store dele af sin egen regering.
Men hvad, der startede som en protest mod en enkelt politisk beslutning, har udviklet sig til et bredere opgør mod det eksisterende system.
Prædikatet 'generation TikTok' er et adelsmærke
Kenyanerne, anført af generation TikTok, har fået nok af korruption, dårlig regeringsførelse og fraværet af økonomiske muligheder.
Unge kenyanere kræver systemisk forandring. Og vejen til forandring går blandt andet gennem sociale medier.
Det er forfriskende, at vi midt i en global brydningstid kan finde inspiration til handling i Kenyas ungdom.
Jonas Nøddekær
Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp
Protesterne i Kenya er i høj grad vokset organisk ud af onlineaktivisme. Flere og flere unge har omgået styrets officielle nyhedskanaler og delt information om regeringens politiske fadæser på sociale mediekanaler, som TikTok, X og Instagram.
Der ligger et stort demokratisk potentiale i at kunne dele information uden om statens censurerende apparater. Specielt i anti-demokratiske regimer.
Så paradoksalt nok, kan medier som kinesiske TikTok, med alle dets anti-demokratiske faldgruber, også være et springbræt til positiv politisk udvikling.
Det ser vi i Kenya, hvor 'generation TikTok' har manifesteret en legende og let tilgang til kampen for demokrati gennem små, sjove videoer, der er fyldt med kulturelle referencer. Med dans og musik har ungdomsprotesterne demonstreret, hvordan et medie som TikTok kan være et yderst kraftfuldt mobiliseringsværktøj, der skaber begejstring.
Det var for eksempel til lyden af sangen og TikTok-fænomenet 'Anguka Nayo' - løst oversat til "giv slip på det" –, at unge indtog Nairobis gader.
Sangen er blevet et globalt TikTok-hit og selve symbolet på et opgør med korrupte politikere og embedsmænd. Denne tilgang er tydelig eksemplificeret i en video, hvor en demonstrant møder kampklædt politi med dansetrinene fra Anguka Nayo.
Ungdomsbevægelser præger Afrika
Protesterne i Kenya har spredt sig til en række nabolande, og det vækker minder om begivenhederne omkring det arabiske forår.
Autokratiske regeringsledere ser nervøst til, mens ungdomsbevægelser skyder op i det sydlige Afrika.
Jeg synes, at det er forfriskende, at vi midt i en global brydningstid kan finde inspiration til handling i Kenyas ungdom, der insisterer på en bedre fremtid.
Prædikatet 'generation TikTok' er ikke længere nedsættende, men et adelsmærke.
Det er naivt at forestille sig, at vi fra dansk side kan læne os tilbage i sædet og forvente, at demokratiske bevægelser automatisk bæres frem på sociale medier.
Jonas Nøddekær
Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp
Det er naivt at forestille sig, at vi fra dansk side kan læne os tilbage i sædet og forvente, at demokratiske bevægelser automatisk bæres frem på sociale medier. I mange tilfælde, er det jo faktisk omvendt.
I Folkekirkens Nødhjælp er vi tiltagende engageret i forholdet mellem demokratiforkæmpere og sociale medier, hvor vi gang på gang oplever, at det er relativt let for repressive kræfter at bruge online-had som en strategi til at underminere demokratiske kræfter.
Samtidig ser vi, at de store medieplatforme ikke investerer nok ressourcer i at overvåge og fjerne had og vold online.
Derfor er Kenyas 'generation TikTok' på mange måder ret exceptionel. Måske mere undtagelsen end reglen. Men det kan vi ændre på.
Danmark og EU bør skrive beskyttelse af menneskerettigheder og demokrati online helt frem i de udenrigs- og udviklingspolitiske strategier. Hvis vi også fremover vil understøtte demokratisk ligesindede ude i verden.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer



















