Forskere: Træplantning i Afrika kan modarbejde den grønne omstilling

Laura Vang Rasmussen og Jens Friis Lund
Hhv. lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, samt medlemmer af KU Geopolitik
Træer er det nye sort inden for grøn omstilling.
Umiddelbart lyder det positivt med flere træer. Træer har en vigtig rolle i mange økosystemer og kan hjælpe med at afbøde klimakrisen ved at fange CO2 fra luften. Vi ved også fra forskningen, at i flere afrikanske lande kan træer og skove bidrage med både en ernæringsrig kost og indkomst for lokale folk.
Desværre er virkeligheden en anden.
Ofte er det hurtigt-voksende arter som plantes – eksempelvis eukalyptus og nåletræer. Disse arter er ikke hjemmehørende til det afrikanske kontinent. Og plantningen sker ofte som monokulturer i plantagelignende drift fremfor i mere blandede kulturer, som efterligner de naturlige skove og bedre kan bidrage til biodiversitet og lokale folks behov. Et af mange initiativer, som planter træer, er AFR100 (African Forest Restoration Initiative).
De arbejder blandt andet i Madagaskar, og her udgør plantede områder over 80 procent af arealerne med genopretningsprojekter. I Rwanda, hvor de også har projekter, er det næsten 50 procent. Og hele 60 procent af skovlandbrugs-projekterne under AFR100 er fokuseret på træarter, som ikke er hjemmehørende.
Listen med træplantningsprojekter er lang. Projektet ’The Trillion Tree Campaign’ har som ambition at plante en billion træer. One Tree Planted har plantet mere end 135 millioner træer. I Trees For the Future er målet at plante en milliard træer i Afrika.
De rigtige træer, de rigtige steder
Desværre etableres mange træplantningsprojekter i områder, der ikke er egnede til træplantning. Det kan være savanne og græssletter. Træplantning de ’forkerte’ steder kan føre til degradering af økosystemer og til udtømning af vandressourcer.
Derudover er der større sandsynlighed for, at træerne ikke overlever, når de plantes i uegnede områder.
Hertil kommer at træplantningsprojekter i større skala ofte sker på bekostning af – fremfor i samarbejde med – lokale folk. Det fører til modstand. En klassisk historie om den slags modstand er, at lokale, der inddrages som arbejdskraft i projekterne, protesterer ved at plante træerne omvendt – med rødderne opad.
Det er generelt velkendt i forskningen, at hvis lokalbefolkninger ikke inddrages i både udformningen og implementeringen af træplantningsprojekter, så er der større risiko for, at projekterne falder fra hinanden, så snart træerne er plantet.
Andre hensyn står i skyggen
I kapløbet om at plante mange træer, kommer andre hensyn nemt til at stå i skyggen. Og det er en bekymrende tendens.
For det første, så kan et enøjet fokus på hurtigt-voksende arter føre til, at lokalbefolkninger mister adgangen til en række vigtige produkter fra træer. Når landbrugsland med forskellige træer erstattes med monokulturer med nåletræer, så mister folk adgangen til vigtige ressourcer.
Træplantning kan være godt, men det risikerer at skygge for vigtigheden af at bevare de træer og skove, som fortsat ryddes med stor hast.
Laura Vang Rasmussen og Jens Friis Lund
Hhv. lektor og professor, Københavns Universitet, samt medlemmer af KU Geopolitik
Og selvom plantager med hurtigt-voksende arter kan have værdi i form af deres produktion af tømmer, råmateriale til papirindustrien eller optag af CO2, så er de også sårbare overfor tørke, brand og sygdomme, ikke mindst i et stadig mere omskifteligt klima.
For det andet, så bør iveren for at plante træer ikke fjerne fokus fra, at Afrika fortsat mister skov hvert år.
De skove, der plantes, har langt ringere værdi for biodiversitet end de skove, som vi mister. Her bør brandmandens lov gælde: vi bør fokusere på at stoppe afskovningsulykken, før vi forsøger at afbøde skaden med nye træer i jorden. Det er især vigtigt i Afrika, hvor vi har set det højeste tab af skov i 2010-2020 med 3,9 millioner hektar skov tabt hvert år. Det er et areal svarende til cirka 90 procent af Danmarks areal.
Der bør være et langt større fokus på at bremse dette tab på måder, som involverer lokalbefolkningen.
Det er velkomment, at der er fokus på træers betydning for mennesker, klima og biodiversitet. Men det er vigtigt, at fokus rettes det rigtige sted hen. Træplantning kan være godt, men det risikerer at skygge for vigtigheden af at bevare de træer og skove, som fortsat ryddes med stor hast.
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Veteran: Hvis man vil redde bistanden, må man tale et sprog, Christiansborg forstår


















