Forskere: Træplantning i Afrika kan modarbejde den grønne omstilling

De rigtige træer, de rigtige steder

Desværre etableres mange træplantningsprojekter i områder, der ikke er egnede til træplantning. Det kan være savanne og græssletter. Træplantning de ’forkerte’ steder kan føre til degradering af økosystemer og til udtømning af vandressourcer.

Derudover er der større sandsynlighed for, at træerne ikke overlever, når de plantes i uegnede områder.

Hertil kommer at træplantningsprojekter i større skala ofte sker på bekostning af – fremfor i samarbejde med – lokale folk. Det fører til modstand. En klassisk historie om den slags modstand er, at lokale, der inddrages som arbejdskraft i projekterne, protesterer ved at plante træerne omvendt – med rødderne opad.

Det er generelt velkendt i forskningen, at hvis lokalbefolkninger ikke inddrages i både udformningen og implementeringen af træplantningsprojekter, så er der større risiko for, at projekterne falder fra hinanden, så snart træerne er plantet.

Andre hensyn står i skyggen

I kapløbet om at plante mange træer, kommer andre hensyn nemt til at stå i skyggen. Og det er en bekymrende tendens.

For det første, så kan et enøjet fokus på hurtigt-voksende arter føre til, at lokalbefolkninger mister adgangen til en række vigtige produkter fra træer. Når landbrugsland med forskellige træer erstattes med monokulturer med nåletræer, så mister folk adgangen til vigtige ressourcer.

Træplantning kan være godt, men det risikerer at skygge for vigtigheden af at bevare de træer og skove, som fortsat ryddes med stor hast.

Laura Vang Rasmussen og Jens Friis Lund
Hhv. lektor og professor, Københavns Universitet, samt medlemmer af KU Geopolitik

Og selvom plantager med hurtigt-voksende arter kan have værdi i form af deres produktion af tømmer, råmateriale til papirindustrien eller optag af CO2, så er de også sårbare overfor tørke, brand og sygdomme, ikke mindst i et stadig mere omskifteligt klima.

For det andet, så bør iveren for at plante træer ikke fjerne fokus fra, at Afrika fortsat mister skov hvert år.

De skove, der plantes, har langt ringere værdi for biodiversitet end de skove, som vi mister. Her bør brandmandens lov gælde: vi bør fokusere på at stoppe afskovningsulykken, før vi forsøger at afbøde skaden med nye træer i jorden. Det er især vigtigt i Afrika, hvor vi har set det højeste tab af skov i 2010-2020 med 3,9 millioner hektar skov tabt hvert år. Det er et areal svarende til cirka 90 procent af Danmarks areal.

Der bør være et langt større fokus på at bremse dette tab på måder, som involverer lokalbefolkningen.

Det er velkomment, at der er fokus på træers betydning for mennesker, klima og biodiversitet. Men det er vigtigt, at fokus rettes det rigtige sted hen. Træplantning kan være godt, men det risikerer at skygge for vigtigheden af at bevare de træer og skove, som fortsat ryddes med stor hast.