Bliv abonnent
Annonce
Debat

Forskere: Uopfyldte valgløfter i Ghana sætter Afrika-strategien på prøve

<div>Inden 2020-valget i Ghana annoncerede præsident Nana Akufo-Addo&nbsp;et stort spildevandsrensningsprojekt. Anlægget blev aldrig bygget, men præsidenten blev genvalgt,&nbsp;skriver&nbsp;Paul Stacey, Richard Grant, Karen Lauterbach, Nina Torm, Jacob Rasmussen og Martin Oteng-Ababio.</div>
Inden 2020-valget i Ghana annoncerede præsident Nana Akufo-Addo et stort spildevandsrensningsprojekt. Anlægget blev aldrig bygget, men præsidenten blev genvalgt, skriver Paul Stacey, Richard Grant, Karen Lauterbach, Nina Torm, Jacob Rasmussen og Martin Oteng-Ababio.
Foto: Michael Kappeler/AP/Ritzau Scanpix
9. december 2024 kl. 05.00

P

Se alle afsendere i faktaboksen

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ghaneserne gik til stemmeurnerne 7. december for at vælge en ny præsident og 275 parlamentsmedlemmer til den næste fireårige periode. Det er niende gang, efter at Ghana i 1992 vendte tilbage til demokratisk styre.

Siden da har landet haft en populær decentraliseret form for lokalstyre, opnået status som et lavere mellem-indkomstland (2010) og har tiltagende politisk stabilitet. Næsten 80 procent af befolkningen stemte ved det seneste valg i 2020.

Valget i Ghana er interessant, da det er det første valg hos en af Danmarks centrale samarbejdspartnere på det afrikanske kontinent, siden den danske regering lancerede sin nye Afrika-strategi i august.

Læs også

Ud over strategiens overordnede fokus på de demografiske, politiske og klimamæssige udfordringer afrikanske lande står over for, fokuserer strategien generelt på partnerskaber.

Danmark udvider sin diplomatiske tilstedeværelse i Ghana med henblik på fred og stabilisering i nærområdet, samtidig med at igangværende partnerskabsindsatser på vandhåndteringsområdet styrkes yderligere.  

Ghana balancerer mellem et meget konkurrencepræget valg og et klientelistisk baseret politisk system samt en udbredt støtte til demokratiske værdier.

Dette betyder, at kvaliteten af regeringsførelse, økonomi og jobskabelse er centrale valgtemaer.

Ghaneserne stoler ikke på deres politikere

I de senere år har Ghana oplevet økonomisk nedgang, ugunstige handelsforhold, høj inflation og gæld samt generel utilfredshed blandt vælgerne og mistillid til det politiske lederskab.

Økonomisk strukturelle udfordringer har, siden 1992, resulteret i adskillige redningspakker fra IMF, hvor den seneste fra maj 2023 var den 17. i rækken.

Afsendere
  • Paul Stacey, lektor, Roskilde Universitet
  • Richard Grant, professor, University of Miami
  • Karen Lauterbach, lektor og centerchef, Afrikastudier, Københavns Univseritet
  • Nina Torm, lektor, Roskilde Universitet
  • Jacob Rasmussen, lektor, Roskilde Universitet
  • Martin Oteng-Ababio, professor, University of Ghana

Desuden oplever de fleste byområder betydelige udfordringer med infrastruktur ikke mindst i forhold til spildevandsystemer på grund af mange års misligholdelse, som vi med støtte fra Udenrigsministeriet har forsket i (DFC grant nr. 21-M02-RUC og 24-M06-KU).

Strategisk sektorsamarbejde (SSC) er blevet en stadig større del af det danske udviklingssamarbejde i de senere år og udgjorde i 2024 313 millioner kroner, hvilket svarer til 1,4 procent af den samlede danske bistand. Formålet er at etablere ligeværdige partnerskaber.

Som beskrevet i den nyligt lancerede Afrika-strategi, skaber SSC'er "særlige relationer, der kan være med til at løfte den politiske dialog med vores afrikanske partnere - også om internationale dagsordener". I Ghana har SSC siden 2020 fokuseret på 'Urban Water'. 

De vigtigste komponenter i SSC er vidensdeling og uddannelse af ghanesisk personale, udvikling af en klimatilpasningsplan og styrket lovgivning for at øge indtægterne til finansiering af vedligeholdelse og opgradering af spildevandsinfrastrukturen. 

Valgløfter forbedrer politisk status

Danmark har stærke kompetencer på vandområdet, og i takt med den øgede lokale, nationale og internationale opmærksomhed og bevidsthed om 'urbane' vand- og spildevandsudfordringer er det et centralt strategisk indsatsområde. I en valgperiode er det vigtigt at anerkende, at løfter om forbedringer kan øge den politiske status og kapital. 

Som eksempel kan nævnes et prestigefyldt spildevandsrensningsprojekt i Tema, som blev annonceret af den nu afgående præsident i begyndelsen af oktober 2020, cirka tre måneder før præsident- og parlamentsvalget i 2020.

Præsidentens løfter om forbedret lokal infrastruktur umiddelbart før et valg skal ses som et forsøg på at vinde stemmer.

Paul Stacey, Richard Grant, Karen Lauterbach, Nina Torm, Jacob Rasmussen og Martin Oteng-Ababio

Projektet afspejlede den Ghanesiske regerings forpligtelse til at samarbejde med aktører i den private sektor og ambitioner om at sikre finansiering til at genoprette byens forfaldne spildevandssystem. 

Som forventet vakte planerne om at forbedre lokalsamfundets spildevandssystemer stor opbakning i lokalsamfundet, som bidrog med arbejdskraft og donationer til at rydde området op før byggeriet af spildevandsrensningsanlægget skulle begynde. 

Anlæggets skulle øge kapaciteten, skabe 1.700 arbejdspladser i byggefasen og 500 permanente job.

Præsidentens løfter om forbedret lokal infrastruktur umiddelbart før et valg skal ses som et forsøg på at vinde stemmer og støtte fra strategisk vigtige valgkredse som Tema. Det taler samtidig ind i de klientilistiske logikker, som fungerer sideløbende med de demokratiske processer.

Fejlslagne projekter svigter lokale

Ved seneste valg så løfterne ud til at virke i præsidents favør. Anlægget blev dog aldrig bygget, og i dag, fire år efter et ceremonielt første spadestik, er stedet forladt, og projektet er gået i stå på ubestemt tid.

Resultatet er, at de lokale føler sig frustrerede og svigtede. Der er risiko for, at fejlslagne projekter som dette kan svinge lokale stemmer til valget.

Valg i verden

I 2024 bliver der afholdt et rekordhøjt antal valg verden over.

Med hjælp fra eksperter og folk, der har fulgt valgene tæt, dykker Altinget Udvikling ned i udvalgte valg – og hvilke konsekvenser, de kan få for landets befolkninger fremover. 

Har du lyst til at bidrage, er du velkommen til at skrive til Sophie Bavnhøj

Instrumentaliseringen af prestigefyldte udviklingsprojekter med henblik på at sikre eliten både politiske og økonomiske gevinster er ikke ny i Afrika.

Men i forbindelse med Danmarks nye Afrika-strategi minder sagen os om vigtigheden i nøje at følge udviklingen i forholdet mellem nye internationale partnerskaber til løsning af udviklingsudfordringer, politisk og økonomisk kapitalisering og konsekvenserne for lokalsamfundene. 

Danmarks nye strategi sigter mod at udvikle nye partnerskaber og kommercielle muligheder for at løse nogle af Afrikas store udviklingsmæssige udfordringer. Det er ædle mål.

Men når projekterne ikke bliver til noget, og løfterne ikke bliver indfriet, er der ofte stadig politiske og økonomiske gevinster at hente, mens lokale, allerede marginaliserede befolkninger, taber. 

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026