Bliv abonnent
Annonce
Debat

Tidligere ambassadør og ekspert: Afrika-strategien gør Danmark tavs over for vold i Mozambique

Danmark har før støttet udvikling i Mozambique, men programmerne lukkede i 2016, skriver Ole Stage og Mogens Pedersen.
Danmark har før støttet udvikling i Mozambique, men programmerne lukkede i 2016, skriver Ole Stage og Mogens Pedersen.Foto: Alfredo Zuniga/AFP/Ritzau Scanpix
27. november 2024 kl. 05.00

O

Hhv. forhenværende konsulent med fokus på Mozambique, og forhenværende ambassadør, Mozambique

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

9. oktober var der valg til præsident og national- og provinsforsamlinger i Mozambique. Valgrådet erklærede to uger senere regeringspartiet Frelimo, der har siddet på magten siden uafhængigheden for 49 år siden, som sejrherre.

Valget var præget af store og åbenlyse uregelmæssigheder, og derfor har der været store protestdemonstrationer, generalstrejke og voldsomme sammenstød med politi i de største byer. Det har foreløbig resulteret i over 50 dræbte. Som i andre afrikanske lande går de unge forrest med krav om grundlæggende samfundsændringer.

Danmark har tidligere givet milliarder i bistand til Mozambique, men forholder sig nu tavs, mens staten bryder med de helt grundlæggende menneskerettigheder. Det flugter dog med den nye Afrika-strategis princip om ikke at blande sig i interne forhold.

Læs også

Men valget var præget af massiv svindel, og Frelimo har ikke gjort meget for at skjule det. 

Flere organisationer af valgobservatører, herunder EU's valgobservationsmission, melder om store uregelmæssigheder: Der er registreret flere vælgere end stemmeberettigede i flere provinser, valgurner er blevet opfyldt med falske stemmesedler, og repræsentanter fra oppositionen er blevet udelukket fra opgørelse af valgresultatet på de enkelte valgsteder. 

Politi skyder mod demonstrationer

To uger efter valget annoncerede valgrådet, der er domineret af Frelimo-folk, et resultat med over 70 procent til Frelimo. Det er den største sejr for Frelimo, siden flerpartisystemet blev indført ved fredsaftalen i 1992 efter 16 års borgerkrig med den indtil da væbnede opposition, Renamo. 

Hardliners i Frelimo, der især består af folk, der kæmpede mod det det portugisiske kolonistyre, ser sig som selvskrevne til at regere landet.

Ole Stage og Mogens Pedersen
Hhv. konsulent og tidligere ambassadør, Mozambique

Det udløste store demonstrationer og protester, som ser ud til at fortsætte i hovedstaden Maputo og landets øvrige største byer.

De fredelige demonstrationer er blevet imødegået med hård hånd fra politiet, der har skudt med skarpt mod demonstranterne.

Man taler om flere end 50 dræbte indtil nu, og sammenstødene fortsætter på voldsom måde. Hertil kommer drab på to personligheder, der stod oppositionslederen Venancio Mondlane nær, blandt andet hans juridiske rådgiver.

Det øverste forfatningsråd har nu bedt valgrådet om at fremlægge valgresultatet fra en lang række valgsteder. Forfatningsrådet, der også er domineret af Frelimo, vil måske forsøge at omgøre valgresultatet i nogle provinser uden at ændre det overordnede valgresultat i håb om, at det kan dæmpe protesterne.

Oppositionen har fået en ny leder, Venancio Mondlane, der tidligere tilhørte det største oppositionsparti, Renamo. Men da han ikke blev nomineret som partiets præsidentkandidat, gik han ud af partiet. Støttet af et andet parti, Podemos, stillede han op og fik tilsyneladende succes, mens Renamo blev reduceret til et mindre parti.

Venancio Mondlane, der nu i frygt for at blive arresteret er flygtet til Sydafrika, er klart oppositionens leder og har været ledende i tilrettelæggelse af de mange protestdemonstrationer. Han nyder stor tillid blandt ungdommen, men også blandt andre dele af samfundet.

Danmark er tavs

Mozambique har været et vigtigt samarbejdsland, og Danmark har investeret milliarder af kroner i udvikling af landet og håbede at fremme en demokratisk udvikling til gavn for den brede befolkning.

Men lederne i Frelimo har sat sig tungt på den politiske og økonomiske magt i landet. Den såkaldte skjulte gæld-skandale, hvor der i 2014 blev optaget store lån, som havnede i Frelimo ledernes lommer, har ført til nedskæringer inden for eksempelvis sundhed og uddannelse og en negativ økonomisk udvikling.

I dag er Mozambique et af verdens fattigste lande, og på UNDP's indeks for menneskelig udvikling ligger landet på linje med Chad og den Centralafrikanske Republik. 

Læs også

Danmark valgte at lukke bistandsprogrammerne ved udgangen af 2016, blandt andet fordi man ikke længere prioriterede fattigdomsbekæmpelse særlig højt, men i stedet lagde vægt på investeringer, handel og bekæmpelse af migration til Europa. Ingen af disse aspekter er vigtige i forhold til Mozambique.

Den nye Afrika-strategi lægger vægt på ligeværdighed med de afrikanske lande, som selv skal styre udviklingen uden indblanding. Helt på linje med denne strategi har Danmark undladt at reagere på de voldsomme brud på menneskerettighederne, som vi for øjeblikket er vidne til.

Men hvordan kan man skabe et ligeværdigt samarbejde med regimer, der bevæger sig i autokratisk retning? 

Fremtiden i Mozambique er usikker

Der er ikke umiddelbart nogen løsning i sigte. Oppositionen har stillet krav om dannelse af en samlingsregering.

Et dusin fremtrædende akademikere og intellektuelle med forbindelser til både Frelimo og til oppositionen udsendte 6. november en opfordring til alle partier og relevante politiske aktører om at indkalde til en national konference for at løse krisen.

Valg i verden

I 2024 bliver der afholdt et rekordhøjt antal valg verden over.

Med hjælp fra eksperter og folk, der har fulgt valgene tæt, dykker Altinget Udvikling ned i udvalgte valg – og hvilke konsekvenser, de kan få for landets befolkninger fremover. 

Har du lyst til at bidrage, er du velkommen til at skrive til Sophie Bavnhøj

Det er sådanne kræfter i civilsamfundet, som Danmark tidligere har støttet, og som man må håbe, der kan vinde gehør.

Men hardliners i Frelimo, der især består af folk, der kæmpede mod det det portugisiske kolonistyre, ser sig som selvskrevne til at regere landet og har store økonomiske interesser især forbundet med udvinding af naturressourcer.

Men måske er der en mere pragmatisk del af regeringspartiet, der vil være villig til at forhandle med oppositionen. 

Den kommende tid vil vise, om de folkelige protester og en generalstrejke, som siden 13. november delvist har lammet de store byer, vil fortsætte – eller om de efterhånden ebber ud, som vi har set efter tidligere valg. 

Læs også

Artiklen var skrevet af

O

Ole Stage og Mogens Pedersen

Hhv. forhenværende konsulent med fokus på Mozambique, og forhenværende ambassadør, Mozambique

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026