Forskere: Verdensmålene bliver ikke til virkelighed uden kommunalpolitisk engagement

Anna Berlina, Kerstin Bly Joyce og Rebecca Eriksson
Forskere i Nordregio
Verdensmålene for bæredygtig udvikling, Agenda 2030, blev vedtaget af FN i 2015 med det formål at afskaffe ekstrem fattigdom, løse klimakrisen, fremme fred og retfærdighed samt reducere uligheder og uretfærdigheder i verden.
Der er 17 verdensmål, som verdens ledere har forpligtet sig til at nå inden 2030.
Med blot fire år tilbage til 2030 kunne FN i sommer rapportere, at kun 18 procent af verdensmålene er på vej til at blive opfyldt.
Udviklingen for 66 procent af målene er enten ikke på rette spor eller går for langsomt.
I Norden og Danmark, som længe har været førende, er udviklingen siden 2021 stagneret.
Det er især målene for klima, forbrug og biodiversitet, der er bagud. Det står klart, at vi er nødt til at sætte tempoet op.
Anna Berlina, Kerstin Bly Joyce og Rebecca Eriksson
Forskere i Nordregio
Det fremgår af 2025-rapporten om bæredygtig udvikling i Norden, udgivet af United Nations Sustainable Development Solutions Network.
Det er især målene for klima, forbrug og biodiversitet, der er bagud. Det står klart, at vi er nødt til at sætte tempoet op.
Det lokale niveau er afgørende
Regioner og kommuner spiller en central rolle i arbejdet med at nå verdensmålene.
Det fremhæver også OECD i en rapport fra 2020, hvor det påpeges, at over 60 procent af målene ikke kan nås uden en aktiv indsats på lokalt niveau.
Nordregio har derfor i ny forskning undersøgt, hvordan Agenda 2030 er blevet implementeret i regioner og kommuner i Norden.
Gennem fokusgrupper og interviews med eksperter inden for bæredygtighed har vi fået et indblik i, hvad der har fungeret godt, hvad der spænder ben, og hvad der skal til for at accelerere arbejdet med at nå målene.
Faldende politisk opbakning
Der er naturligvis flere barrierer for implementeringen af verdensmålene samt for regioners og kommuners mulighed for at øge tempoet.
Silotænkning, lav kendskabsgrad til målene, udfordringer med evaluering samt manglende ressourcer i mindre kommuner er nogle af barriererne.
Men en af de væsentligste årsager er mangel på politisk ledelse og prioritering af verdensmålene, hvilket flere repræsentanter fra regioner og kommuner også påpeger.
Verdensmålene har oplevet nedprioritering på alle niveauer. Flere kommunale og regionale repræsentanter oplever, at den politiske opbakning fra nationalt niveau er faldet.
Dette sker, selvom vi kun har fire år tilbage til 2030, og vi er på vej til at fejle med flere af målene.
Når engagementet falder på nationalt niveau, skaber det både barrierer og usikkerhed lokalt.
Anna Berlina, Kerstin Bly Joyce og Rebecca Eriksson
Forskere i Nordregio
Ressourcerne til arbejdet med målene er gennem de seneste år blevet skåret ned. Når engagementet falder på nationalt niveau, skaber det både barrierer og usikkerhed lokalt.
Koordineringen er blevet svækket, og finansieringen er utilstrækkelig, hvilket gør det svært for kommuner og regioner at fastholde tempoet.
Flere deltagere i undersøgelsen peger også på uklare nationale rammer og prioriteringer, som udfordrer arbejdet.
Betydelig drivkraft
Den største udfordring for at nå verdensmålene er også den mest oplagte løsning. Politisk ledelse, især på nationalt niveau, er den faktor, der tydeligst kan fremskynde arbejdet lokalt.
Sådan kan politikere på nationalt niveau styrke lederskab for at nå verdensmålene:
- Fastlægge tydelige prioriteringer og juridiske krav
- Oprette nationale fora for vidensdeling
- Sikre tilstrækkelig finansiering
- Udvikle fælles indikatorer til evaluering og opfølgning
- Koordinere indsatser på tværs af forvaltningsniveauer
Der ligger en betydelig drivkraft i regioner og kommuner, som endnu ikke er fuldt udnyttet i arbejdet med verdensmålene. Grib potentialet – og tag politisk ledelse.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Veteran: Hvis man vil redde bistanden, må man tale et sprog, Christiansborg forstår
- Overblik: Fra popmusik og influencerliv til politik om fattigdom og udvikling. Her er de nye udviklingsordførere

















