Oxfam Ibis: Politikere stirrer sig blinde på kontrol og migrationsbekæmpelse

Af Vagn Berthelsen
Generalsekretær, Oxfam Ibis

Der er mange ting, jeg har lyst til at kommentere i debatten på Altinget: udvikling om den fremtidige rolle for ngo'er. Her følger et par nedslag som replik.

Migration og en indsats i nærområderne står øverst på den politiske dagsorden og dermed også for hvilken rolle ngo'erne kan spille i den sammenhæng.

Den eneste langsigtede løsning er, at folk, der lever i fattige lande, får en tro på, at de kan få en god fremtid for sig selv og deres børn.

Ellers vil de flytte sig, som mennesker altid har gjort. Det forudsætter en lang række ting og ikke mindst et opgør med den ekstreme ulighed, som fastholder lande og mennesker i fattigdom. Hegn og mure alene gør det ikke.

Nærhed fejler som kriterium
Nærområder fremhæves også. Det er bare temmelig vanskeligt at definere, hvad et nærområde er.

Den eneste langsigtede løsning er, at folk, der lever i fattige lande, får en tro på, at de kan få en god fremtid for sig selv og deres børn.

Vagn Berthelsen, Oxfam Ibis

De fleste vil umiddelbart tænke på landene omkring Middelhavet, men faktisk kommer der temmelig mange flygtninge og migranter fra lande som Afghanistan, Somalia og Nigeria.

Den umiddelbare geografiske nærhed duer ikke som kriterium for, hvor det i den optik er vigtigst at sætte ind. Derfor er det afgørende også at fastholde en indsats i lande længere væk.

Ngo'erne kan som tidligere beskrevet spille vigtige roller (flertalsformen er et bevidst valg, for ngo'erne er meget forskellige) i ovennævnte sammenhæng.

Indsatser for uddannelse, bekæmpelse af korruption, god regeringsførelse og civilorganisering er alle vigtige og nødvendige komponenter for en positiv udvikling. Ligesom der er muligheder i partnerskaber mellem ngo'er, virksomheder og det offentlige.

Masser af kontrol med ngo'er
Af debatten hidtil kan det fremstå, som om ngo'erne ikke er kontrolleret løbende. Det er forkert.

Vi kontrolleres løbende. Vi rapporterer, når vi har mistanke om misbrug, og vi er i det hele underlagt temmelig megen revision.

Balancen er selvfølgelig, at vi arbejder med svage strukturer og ofte under ekstremt vanskelige forhold, og ting vil gå galt engang imellem. Og balancen er også, at skal der stå en revisor på hvert et gadehjørne, kan vi bruge alle pengene til kontrol frem for aktiviteter til gavn for fattige mennesker.

Men misbrug af penge i udviklingsarbejdet har altid haft en særlig opmærksomhed, fordi misbruget har en direkte kobling til de fattige mennesker, som det går ud over.

Globalt engagement frem for politiske markeringer
Vi rapporterer også løbende om de positive resultater, vi opnår ved vores arbejde. Og jeg tror endnu ikke, jeg har mødt en politiker, som ikke har været positiv eller ligefrem glad og stolt over 'i marken' at se nogle af de resultater, vi faktisk opnår.

Et håb kunne være, at de positive oplevelser også får genklang, når vi diskuterer ny strategi, og at det ikke fortaber sig i politiske markeringer.

Danmarks samlede indsats er vigtig, primært for de fattiges skyld, men også for vores egen skyld. Jeg håber, at der bliver lavet et bredt forlig om den nye politik, og at den bliver udgangspunkt for et større og mere positivt globalt engagement.