Debat

Chef for menneskerettigheder: Vi skal vinde krigen mod Rusland med et bolværk af stærke institutioner

Ukraine, Moldova og Georgien har med deres EU-ansøgninger sagt ja til at sikre fundamentale rettigheder, retssikkerhed og stærke offentlige institutioner. Den udvikling kan Danmark bistå dem i med vores udviklingsbistand, viden og kompetencer, skriver Louise Holck.

Kampen mod autoritære kræfter, terrorisme og radikalisering skal vindes – også i Europa, skriver Louise Holck.<br>
Kampen mod autoritære kræfter, terrorisme og radikalisering skal vindes – også i Europa, skriver Louise Holck.
Foto: Institut for Menneskerettigheder
Louise Holck
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er nu over to år siden, at russiske kampvogne trillede over grænsen til Ukraine og bragte krig tilbage til det europæiske kontinent. For mange står det nu klart, at krigen handler om langt mere end det, der sker på slagmarken i Ukraine.

Det europæiske projekt, vores samfundssyn, levevis og rettigheder bliver udfordret af Vladimir Putin, der fører krig på mange niveauer. Derfor giver det mening, at vi ikke kun støtter Ukraine og vores andre nabolande langs Europas østlige grænse med militært isenkram, men også styrker deres forsvar mod autoritære kræfter og russisk indflydelse.

Temadebat

Hvilken rolle skal udviklingsbistanden spille langs Europas østlige grænser?

Henover de seneste år er det danske engagement langs Europas østlige grænser intensiveret, og der er kommet langt flere midler til udviklingsindsatser i øst – blandt andet som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Det sætter Altinget fokus på i en ny temadebat, hvor vi inviterer centrale aktører til at give deres bud på, hvilken rolle udviklingsbistanden i øst skal spille i fremtiden.

Læs oplægget til debatten her.

EU-forhandlinger i øst

Det seneste årti har dansk udviklingsbistand i Ukraine, Moldova og Georgien styrket civilsamfundet – dem, der har råbt op, krævet deres ret og peget på udfordringerne.

Det har været fornuftigt og gavnet mange mennesker. Men hvis vi skal skabe et effektivt bolværk mod russisk indflydelse og anti-autoritære kræfter, skal vi også støtte de offentlige institutioner, der skal sikre borgernes rettigheder, og som oftest er ofre for påvirkningskampagner.

Med ansøgninger om at blive optaget i EU har Ukraine, Moldova og Georgien sagt ja til at sikre fundamentale rettigheder, retssikkerhed og stærke offentlige institutioner.

Med Danmark og EU’s beslutning i december om at begynde forhandlinger om optagelse med Ukraine og Moldova og give Georgien kandidatstatus giver det mening, at vi bistår dem i den udvikling.

På trods af krigen er der fremgang at spore i Ukraine, der har taget de første skridt til at reformere retssystemet og styrke menneskerettighederne. Det samme gælder Moldova, hvor retsreformer har styrket domstolenes uafhængighed og effektivitet.

Både Ukraine og Moldova har forbedret deres placeringer på Transparency Internationals index over opfattet korruption, men med en placering som nummer 104 og 76 er der stadig lang vej op til Danmark på førstepladsen, ligesom disse lande stadig er langt fra at opfylde kriterierne for at blive medlem af EU.

Læs også

Dansk anti-korruption og stærke institutioner

Udfordringerne for vores naboer mod øst strækker sig fra retssikkerhed og forvaltning til ligestilling og beskyttelse af minoriteter.

Samtidig ser vi, at trods fremgang i Moldova lykkes det stadig oligarker støttet af Rusland at købe sig vej ind i det politiske system og påvirke landets valg. Lignende historier gik forud for Ruslands invasion af Ukraine i 2014. Imens kæmper Georgien med både autoritære tendenser og russisk indflydelse.

Udfordringerne peger alle sammen på en manglende kapacitet hos staterne og deres institutioner, der har pligt til at beskytte og fremme menneskerettigheder, ligesom det er deres ansvar at passe på mindretal og sårbare grupper.

Udfordringerne for vores naboer mod øst strækker sig fra retssikkerhed og forvaltning til ligestilling og beskyttelse af minoriteter.

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

Her kan dansk udviklingsbistand, viden og kompetencer styrke vores naboer langs Europas østlige grænse.

Som et af de førende lande i kampen mod korruption og kampen for stærke institutioner, der passer på folks menneskerettigheder, har vi en pligt til støtte de relevante autoriteter med at implementere de anbefalinger, Europa-Kommissionen giver i forbindelse med optagelsen i EU.

Det betyder ikke, at vi skal glemme civilsamfundet, men ved at styrke de offentlige institutioner modvirker vi også polarisering og sikrer civilsamfundet bedre adgang til det politiske system såvel som retssystemet.

Centralt i den udvikling står de nationale menneskerettighedsinstitutioner, Institut for Menneskerettigheders søsterorganisationer. Som uafhængige statslige organisationer, der monitorerer og fremmer menneskerettigheder i samspil med andre aktører som parlamenter og civilsamfund, spiller de en vigtig rolle.

På alle måder giver det mening, at vi også med udviklingsbistanden adresserer den krig, der er kommet til det europæiske kontinent. Det må ikke ske på bekostning af rettighedsarbejdet andre steder i verden. Men kampen mod autoritære kræfter, terrorisme og radikalisering skal vindes, også i Europa.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Louise Holck

Direktør, Institut for Menneskerettigheder, formand for ENNHRI, i bestyrelsen for Dignity
cand.jur. (Københavns Uni. 1990), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1992), MPA (CBS 1999), Bestyrelsesuddannelsen CBS Executive Fonden

Vladimir Putin

Præsident, Rusland
jurist (Sankt Petersborgs Statsuniversitet)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024