Iwgia: Den grønne omstilling sker uden respekt for oprindelige folk og deres rettigheder

Denne ret har de sikret sig gennem FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP) og gennem ILO's konvention 169.

De har ikke kun retten til at blive inddraget i beslutningerne forud for projekterne, de har også retten til at sige nej eller ja til et projekt. 

Oprindelige folk ønsker en 'just transition' – altså en bæredygtig og retfærdig håndtering af den grønne omstilling – hvor deres grundlæggende rettigheder respekteres i ethvert anliggende, der vedrører dem.

Oprindelige folk vedtager nye principper

Forud for topmøderne dette efterår var der i oktober indkaldt til 'Indigenous Summit for Just Transition' for oprindelige folk fra hele kloden.

95 repræsentanter fra oprindelige folk fra alle syv sociokulturelle regioner mødtes i Genève for at udarbejde en række fælles principper, der enstemmigt blev vedtaget af samtlige repræsentanter fra oprindelige folk til stede i Genève.

Oprindelige folk beskriver med principperne, at de kræver at blive behandlet med respekt for deres holdninger og deres levesteder.

Helle Løvstø Severinsen
Policy- og engagementsmedarbejder, Iwgia

Principperne skal sikre, at oprindelige folk står stærkt i både internationale fora og helt ned på lokalniveau. 

Principperne handler eksempelvis om oprindelige folks ret til selvbestemmelse, om afkolonisering og gennemsigtighed i beslutninger, der omhandler dem.

På lokalniveau er det ikke jakkesætsklædte forhandlere, som oprindelige folk står over for. Det er helt derude, hvor store maskiner køres ud for at fælde træer, og det er arbejdstøjet, der dominerer.

Når eksempelvis de lokale regeringer og internationale virksomheder ønsker at bygge vindmøller eller anlægge miner, er det afgørende, at de oprindelige folk, som bor på projektområderne, er forberedt med protokoller og principper for håndteringen af projektet, og hvordan deres rettigheder beskyttes, når der handles i den grønne omstillings navn.

I principperne omtales 'udviklingsretorikken' som falsk og foreslår, at en mere løsningsorienteret tilgang er ikke at overveje, om det skaber udvikling, men om en handling skaber noget godt for økosystemet. 

Principperne berører helt grundlæggende rettigheder og minder i bund og grund læseren om at vise respekt for andre måder at leve på end den vestlige vækstfokuserede tilgang.

Princip fem hedder: "Respect for Indigenous Peoples' Ways of Life" og handler blandt andet om oprindelige folks viden inden for medicinske planter og juridisk beskyttelse af denne. 

Som Rodion Sulyandziga, formanden for mødet for oprindelige folk, sagde, er tiden for falske løsninger ovre. Oprindelige folk tænker holistisk, og det skal der være plads til, når verden forhandler om verdens biodiversitet og klima. 

Kloden bør lytte til oprindelige folk

Oprindelige folk beskriver med principperne, at de kræver at blive behandlet med respekt for deres holdninger og deres levesteder.

Udgangspunktet er, at ved at lade oprindelige folk bestemme over deres eget liv og levegrundlag, så bevares og genskabes biodiversiteten, ørkendannelsestempoet sænkes for til sidst at stoppe og den globale isnedsmeltning ligeså. 

Principperne kunne på denne måde forhåbentlig være en inspiration for resten af klodens befolkning.

Et sted kan en vindmøllepark være en rigtig god løsning, mens den i en anden kontekst ødelægger oprindelige folks kultur.

Helle Løvstø Severinsen
Policy- og engagementsmedarbejder, Iwgia

Når det kommer til klimaforhandlingerne i Aserbajdsjan under COP29, som finder sted netop nu, er oprindelige folk til stede.

Det bliver interessant at se, om der bliver skabt rum for en mere formel forhandlingsstatus og for en 'just transition' også for oprindelige folk.

Sidst i november måned er der indkaldt til FN's 'Forum for Business and Human Rights' i Geneve, og også her skal principperne i brug.

Oprindelige folks rettigheder er et af de øverste punkter på dagsordenen, når der skal diskuteres, hvordan forskellige værktøjer for at håndhæve FN's vejledende principper for menneskerettigheder og erhvervsliv bliver brugt, og hvordan der mere effektivt og reelt findes løsninger for de involverede skadelidte. 

Rodion Sulyandziga fortæller, at oprindelige folk er opsatte på også at finde og fremlægge de gode eksempler, og at det er yderst kontekstafhængigt, om en løsning er god eller direkte skadelig for oprindelige folk. Et sted kan en vindmøllepark være en rigtig god løsning, mens den i en anden kontekst ødelægger oprindelige folks kultur.

"Vi er opsatte på at finde løsninger og er åbne for at tale med alle, både regeringer, investorer og ngo'er", siger Sulyandziga.