Debat

Knud Vilby: Fattige lande frygter større problemer end corona

DEBAT: Coronaepidemien kan forværre fattigdom. Men de fattige lande har mere alvorlige problemer end coronafrygt, som det internationale samfund ikke må glemme, skriver Knud Vilby.

Verdens fattigste lande bekymrer sig om andre og større problemer end coronavirus, skriver Knud Vilby. 
Verdens fattigste lande bekymrer sig om andre og større problemer end coronavirus, skriver Knud Vilby. Foto: Torsten Blackwood/AFP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Knud Vilby
Journalist, forfatter og forhenværende chefredaktør på Information

Det hedder en pandemi, fordi epidemien er verdensomspændende. Men mærkeligt nok er det, som om den store verden forsvinder længere og længere væk under pandemien.

Udenrigsdækningen i nyhederne er næsten forsvundet. Vi er ikke særlig interesserede i verden, men har derimod en besynderlig tro på, at resten af verden nok er optaget af det samme som os. For eksempel af, hvornår en vaccine kan bringe os ud af vores selvisolerede selvmedlidenhed.

"Hele verden følger arbejdet med vaccineudvikling", fortæller nyhedsværten på TV. De første test går i gang her på vore breddegrader. Det virker, som om vi her i nord endnu en gang "skal redde" verden.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men som et memento til pandemien har Verdensbanken netop udgivet en rapport, der fortæller, at hundreder af millioner af mennesker faktisk har mere alvorlige ting at tænke på.

"Fragility and conflict. On the front lines of the fight against poverty", hedder den. Den har fokus på levevilkårene i såkaldt skrøbelige stater og lande præget af konflikt og krig.

Den handler om mennesker, der lever med sygdom og død som et vilkår, og som har ringe eller ingen tro på, at fremtiden vil blive bedre end nutiden.

Knud Vilby
Journalist, forfatter og forhenværende chefredaktør på Information

Rystende rapport
Den handler om mennesker, der lever med sygdom og død som et vilkår, og som har ringe eller ingen tro på, at fremtiden vil blive bedre end nutiden.

Der mangler masser af data, men man skønner, at det drejer sig om hvert femte menneske i Mellemøsten og Nordafrika. Syrien og Yemen tæller naturligvis voldsomt i statistikken. Men også mange millioner mennesker i eksempelvis Nigeria og Den Demokratiske Republik Congo.

Dramaet understreges af, at Verdensbanken vurderer, at mere end halvdelen af verdens fattige ved udgangen af dette år, 2020, vil leve i skrøbelige og konfliktprægede lande. Det er en fordobling siden 2007.

Mens der generelt har været et fald i andelen af fattige i de fleste af verdens (fredeligere) lande, så er der en markant stigning både i i antallet og i andelen af fattige i de skrøbelige og konfliktramte lande.

Ingen tro på fremtiden
Coronapandemien er slet ikke ligegyldig i forhold til disse områder. Tværtimod mener FN's Verdensfødevareprogram, at epidemien kan føre til en dramatisk vækst i fattigdommen i fattige lande.

Når økonomien går i stå i meget svage systemer, får de fattige det endnu sværere. Men i de lande har mennesker alligevel ikke adgang til vaccine.

Når lande er i konflikt, bryder svage sundhedssystemer sammen, og der er ingen hjælp at hente for de fattige. Selv i såkaldt skrøbelige stater uden egentlige åbne konflikter er systemerne uendeligt svage. 

Rapporten beskriver hundreder af millioner af mennesker, der ikke blot er fattige på penge, men som også står uden adgang til egentlige sundhedssystemer, uden skolemuligheder for deres børn og uden den nødvendige infrastruktur.

Infrastruktur er mangel på rent vand
Og infrastruktur er her ikke noget, der kan lignes med Øresundsbroer eller nedgravet fibernet. Når rapporten taler om manglende infrastruktur, er fokus blandt andet på mangel på rent vand og elektricitet.

En af de måder, som man måler fremtidstro eller det modsatte på, er ved at spørge mennesker, om de tror på, at deres børn vil få muligheder for at lære og for at udvikle sig.

I fredelige lande i Syd- og Østasien svarer typisk mere end trefjerdedele ja. I de skrøbelige og konfliktramte lande er det kun lige godt halvdelen.

Det er også kun halvdelen, der forventer, at deres egen elendige økonomi bliver bedre. Troen på fremtiden og fremskridtet er meget beskeden.

Læs også

Konflikter påvirker væksten
Under Coronaepidemien tæller vi antallet af døde per million indbyggere, og vi søger at analysere, hvilken indvirkning epidemien får på samfundsøkonomien.

I de konfliktramte stater har man anderledes barske analyser. Det hedder i Verdensbankens rapport, at i lande eller økonomier, hvor der årligt dræbes færre end 100 mennesker per 100.000 indbyggere, er der i gennemsnit en økonomisk vækst på to procent per år.

Men i økonomier, hvor antallet af konfliktdøde overstiger 1.000 mennesker per 100.000 indbyggere, går væksten i stå, og den økonomiske udvikling bliver negativ.

Regeringer tænker mere nationalistisk
Rapporten beskriver en dramatisk negativ udvikling over de seneste 15 år og rapporterer om fattigdom, som nedarves fra generation til generation, medmindre man kan bremse konflikterne og styrke samfundene.

En fordobling af antallet af fattige i disse lande – hvoraf mange ligger tæt på Europa – medfører naturligvis et yderligere pres på Europa, så snart verden igen begynder at lukke sig lidt op.

I den del af verden går man ikke rundt og venter på coronavaccine. Man venter ikke på ret meget, og troen på fremtiden er meget begrænset.

Det er helt andre internationale indsatser, der er behov for på et tidspunkt, hvor flere og flere regeringer og befolkninger i vores del af verden tænker stadig mere nationalistisk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Vilby

Fhv. chefredaktør, Information, journalist og forfatter
journalist (Møns Folkeblad 1960)

0:000:00