Kronik: Dansk formandskab kan underminere menneskerettighederne

Af Claus von Barnekow
Fhv. ambassadør ved Europarådet, seniorrådgiver i Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder.

Hvis regeringens udkast til en såkaldt "Københavnerdeklaration" bliver implementeret, vil det være et alvorligt anslag mod det europæiske konventionssystem og dermed mod individets rettigheder i de 47 medlemsstater.

Det er også årsagen til, at langt hovedparten af Europarådets medlemmer ikke kan støtte udkastet. Det vil sandsynligvis skulle gennem en betydelig omskrivning.

Hvis man ser bort fra den hjemlige debat, var det så troværdigt, at den danske regering benyttede sit formandskab for Europarådets Ministerkomité til at lancere et direkte opgør med den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) og den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)?

Som regeringens udkast er nu, vil den i alvorlig grad ændre den eksisterende balance mellem medlemsstaterne og Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols uafhængighed, hvad der vil underminere hele konventionssystemet og rettighederne for medlemsstaternes borgere.

Claus von Barnekow
Forhenværende ambassadør ved Europarådet

I så fald glemte den at tælle til 47. Det er antallet af medlemslande, som i enighed skal godkende ethvert udkast, der vil påvirke Menneskerettighedsdomstolens beslutninger.

Regeringens strategi har, med et militært udtryk, ændret sig fra en direkte konfrontation til en indirekte.

Den nationale dagsorden
Målet er at opfylde regeringen og dens støttepartiers (først og fremmest Dansk Folkepartis) nationale dagsorden.

Hovedsigtet er at udvise flere kriminelle udlændinge. Et andet mål er at indlede et angreb på domstolens princip om "dynamisk fortolkning". Og endelig forsøger den at opnå en højere grad af politisk kontrol med domstolen.

Det fremgår af flere udtalelser i den ofte ophidsede og ikke sjældent ukvalificerede hjemlige debat i Danmark om konventionssystemet.

De mål er imidlertid langsomt blevet nedtonet rent retorisk. Myterne om konventionssystemet og påstandene om en stigende skepsis i de europæiske befolkninger over for systemet er tilbagevist, selvom påstandene fortsat kommer på banen i den offentlige debat.

Danske domstoles tøven med at udvise nogle få, højtprofilerede kriminelle udlændinge er blandt de vigtigste argumenter, som officielt er bragt frem. Alligevel har det kun været politikere fra oppositionen, som har forsvaret konventionssystemet.

Hovedsigtet er derfor tilsyneladende ændret. Regeringens fokus er nu officielt at styrke det reformarbejde af konventionssystemet, som har fundet sted siden 2010.

Det hænger sammen med en beslutning fra Europarådets Ministerkomité i begyndelsen af 2016. Men som man siger, så er djævlen i detaljen – også når det gælder det udkast, som den danske regering har lagt frem.

Kun opbakning fra "Danmarks nye venner"
Nu viser de første resultater sig, efter medlemsstaterne har haft lejlighed til at nærstudere udkastet.

Det blev præsenteret for Ministerkomiteen af et specialteam fra Justitsministeriet 7. februar. Det har fremkaldt indvendinger fra omtrent 60 procent af de 47 delegationer.

Den direkte støtte til udkastet siges at kunne tælles på mindre end én hånd og kun fra lande, som i den konkrete sammenhæng kan siges at være Danmarks nye venner. Udenrigsministeriet deltog ikke direkte i præsentationen.

Arbejdsgruppen til at redigere udkastet til "Københavnerdeklarationen", som skal fremlægges på konferencen "Det europæiske menneskerettighedssystem i fremtidens Europa", blev 22. februar præsenteret for et dokument, som indeholdt medlemsstaternes kommentarer, betænkeligheder og forslag til rettelser.

Hvis man ønsker at få dokumenteret, hvor markant et anslag mod det bestående, den danske regerings udkast er, kan man nøjes med at se på længden af det nuværende dokument, som siges at være omkring 20 gange længere end det danske udkast!

47 landes repræsentanter skal godkende – og opnå konsensus – om hele den reviderede tekst. Og der er meget lidt tid fra nu til april.

Det kræver især klarhed, konsistens og et overblik over både de direkte og indirekte konsekvenser af et nyt udkast. Især må mindretallet være klar til at indgå kompromiser.

Der bliver behov for adskillige møder om udkastet til en erklæring. Hvis tidsplanen skal følge den sædvanlige proces fra Europarådet, skal et udkast være fuldstændig godkendt af Ministerkomiteen i Strasbourg, før det kan fremlægges til endelig og formel godkendelse i København ved højniveaumødet 11.-13. april.

Problemernes rod
De mange kommentarer fra omkring 60 procent af medlemsstaterne understreger, hvad der er på spil.

Som teksten er nu, vil den i alvorlig grad ændre den eksisterende balance mellem medlemsstaterne og Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols uafhængighed, hvad der vil underminere hele konventionssystemet og rettighederne for medlemsstaternes borgere.

Det er til fordel for de stater, som er uvillige til at efterleve påtagne forpligtelser. Det mener Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder i sin erklæring om udkastet til Københavnerklæringen.

Den klare adskillelse mellem medlemsstaternes beføjelser og domstolen må ikke udvandes. Det vil være mod intentionen bag Europarådet og menneskerettighedskonventionen. Domstolen er ikke, og må ikke blive, en front mellem eller en slagmark for medlemsstaternes forskellige nationale dagsordener.

Den unødvendigt negative tone mod domstolen bør ændres til en positiv. De eksisterende problemer skyldes medlemsstaternes manglende efterlevelse af menneskerettighedsdomstolens afgørelser.

Hvis målet er at rette op på den situation, er det nødvendigt, at årsagssammenhængen er korrekt. Kun ved fortsat at være uafhængig – ikke underlagt medlemsstaterne – kan domstolen og konventionssystemet håndtere eksisterende og fremtidige problemer.

Det kræver tilstrækkelig finansiering fra medlemsstaterne og deres mærkbare politiske støtte, ikke modvilje og formaninger.

Fremtidens Europa 
Konkrete nationale elementer, herunder migration, bør ikke indgå i deklarationen og bør slettes. Hvis hver delegation tilføjer sine egne særlige dagsordener, bliver deklarationen ubrugelig som et fælles grundlag.

Referencer til forfatningsmæssige traditioner og medlemsspecifikke interesser modarbejder den vestlige verdens alment accepterede standpunkt: At menneskerettighederne er universelle. Referencer om nødvendigheden af at sikre folkelig opbakning modarbejder dette og er foruroligende.

Menneskerettighedsdomstolens opgave er ikke at sikre, at hovedparten af befolkningerne i medlemsstaterne er tilfredse. Menneskerettighederne eksisterer for at beskytte mindretal og afvigende meninger.

Som Europas fortid har demonstreret til fulde, er der ingen garanti for, at flertal og regeringer altid træffer etiske eller lovligt forsvarlige valg. Og endelig fremgår det af udkastets formuleringer, at befolkningers støtte til domstolen er tvivlsom. Det er en udokumenteret påstand, og den må enten kvalificeres eller slettes.

Alt i alt bør et større antal paragraffer slettes, herunder 13, 14, 23, 24, 25, 26, 41, 55, 56, 57 og overskriften mellem 21 og 22. Udkastet bør forkortes markant, og i højere grad fokusere på nye elementer og ideer.

Se dette link for yderligere uddybning. 

Endelig bør det bringes i erindring, at overskriften på det danske formandskab for Europarådets Ministerkomité var “Europa i en urolig tid – stærke værdier og et fremtidssikret Europa”.

Fremtidssikret – men for hvem?

Kronikken er oversat fra engelsk. For English version follow this link.