Klimaministeren solede sig i den grønne trepart på sin første dag i Aserbajdsjan

BAKU
Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard ankom til FN's klimatopmøde i Aserbajdsjans hovedstad, Baku, en dag for sent.
Det tilkendegav han selv, da han sad som paneldeltager i en af COP29's store presserum tirsdag eftermiddag. Undskyldningen var han dog intet mindre end pavestolt over - nemlig den grønne trepart.
"Jeg ankom en dag for sent til Baku, fordi det i går blev annonceret, at vi havde fået en bred dansk politisk aftale på plads," lød det fra ministeren.
Skulder ved skulder med repræsenter fra Brasilien, Norge og Filipinerne var Lars Aagard blevet bedt om at tale om fremtidens fødevarer til dagens paneldebat.
Der var derfor næppe nogen bedre anledning for den danske minister til at få snakket om den netop indgået politiske aftale mellem den danske regering og fire oppositionspartier.
"I fremtiden skal forskellige sektorer tænke CO2-reduktioner ind i deres arbejde. Vi håber, at vi sammen kan skabe nogle rammer og et miljø omkring landbrugssektoren, hvor et CO2-effektivt landbrug er det, der vinder vej," lød det blandt andet fra Lars Aagaard.
Danmark er verdens første
Mandag landede den grønne trepart endelig efter flere måneders tovtrækkeri på Christiansborg.
SF, Radikale, Konservative og Liberal Alliance støttede til sidst op om regerings aftale, som var blevet til på baggrund af en trepartsforhandling mellem regeringen og interessanter som Danmarks Naturfredsningsforening, Dansk Metal og Landbrug & Fødevarer.
Den endelige grønne trepart indebærer blandt andet en massiv omlægning af dansk natur, en begrænsning af kvælstofsudledning samt en CO2-afgift på landbruget. Sidstnævnte bliver den første af sin slags i verden.
Vi håber, at vores eksempel bliver efterfulgt af andre og bliver en inspiration for, hvordan man udvikler landbrugspolitik i EU.
Lars Aagaard (M)
Klima-,energi- og forsyningsminister
Trepartens vigtighed fik Lars Aagaard også understreget i sin tale fra scenen:
"Transport og landbrug bliver dominerende sektorer i fremtiden, men alle sektorer skal bidrage til CO2-reduktionen. Danmark kan ikke nå sit 2040 mål uden af landbruget også sænker sin udledning."
Efter en kort gennemgang af arbejdsprocessen bag treparten med særlig vægt på inddragelse og forhandlingerne med landbruget selv, blev Lars Aagaard mødt af et større bifald fra publikum.
Stemningen emmede da også lidt af klimakendis, da ministeren kort efter sin paneldeltagelse blev mødt med en af dagens største medierundkredse på COP'en.
Altingets udsendte fik møvede sig gennem den fremmødte flok af udenlandske journalister, som ivrigt spurgte ind til den nye danske aftale.
"Vi håber, at vores eksempel bliver efterfulgt af andre og bliver en inspiration for, hvordan man udvikler landbrugspolitik i EU," svarede ministeren muntert om den danske bedrift.
Den internationale modtagelse synes overodnet mere positivt stemt end de blandede reaktioner, som de danske aktører har hilst aftalen velkommen med.
Foto: Simon Friis, Altinget
Dan Jørgensens skygge
Det overvejende tema på årets COP er klimafinansiering. Målet er at lande en økonomisk aftale, hvor ilandene lover at give et årligt milliardbeløb til verdens ulande i støtte til at øge klimatilpasning og mindske følgerne af klimaændringerne.
Lars Aagaard deltager i COP29 som Danmarks repræsentant og forhandler på vegne af EU. Han har overtaget rollen fra Dan Jørgensen, der ellers var blevet udpeget af værtsnationen til en prominent forhandlerposition ved årets COP.
I august blev Dan Jørgensen dog indstillet og senere godkendt som den danske kandidat til EU-Kommissionen. Australiens klima- og miljøminister, Chris Bowen, overtog hans forhandlerplads, mens Lars Aagard blev sat i scene som den danske repræsentant i de krævende forhandlingsmøder i Baku.
Lars Aagaards nye rolle ved COP'en giver ham en mulighed for at bryde ud af Dan Jørgensens dominerende skygge i COP regi. Her har den tidligere minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik været en fremtrædende figur gennem de senere år.
Tirsdag blev det annonceret, at Lars Aagaard sammen med sin nederlandske ministerkollega Sophie Hermans skal arbejde for at fastsætte reglerne for køb og salg af klimakreditter under artikel 6.
Klimaministeriet fulgte op med en pressemeddelelse, hvor følgende udtalelse kom fra klimaministeren vedrørende hans indstilling til forhandlingerne:
"De bredeste skuldre må tage ansvar. Selvom Danmark allerede er i top blandt bidragsydere, er vi klar til at gøre mere – men vi skal have flere med."
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
- B 55 At gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 1 At få børn ud af asyl- og udrejsecentrene (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 67 At fjerne muligheden for at søge spontant asyl i Danmark og i stedet oprette et dansk modtagecenter i et tredjeland (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
Nyhedsoverblik

Veteran til Søren Gade: Hvor kan jeg returnere min medalje for sårede i tjeneste?

Professorer: Folketinget opfører sig som et lukket broderskab i sagen om Afghanistan-udredningen

Folketingets øverste ledelse kan underkende centralt udvalg i strid om Afghanistan-eftermæle

Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse

Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt


















