ArbejdsmarkedLektor og Belarus-ekspert: Valget i Belarus er en udholdenhedstest for Europa
Lizaveta Dubinka-Hushcha og Birgitte Beck Pristed
Hhv. medstifter, Belarus Research Network for Neighbourhood Policy og Beladania Culture Society, og lektor, Aarhus Universitet
Under præsidentvalget i Belarus 2020 var det danske og internationale samfunds øjne rettet mod Minsk, hvor hundredtusindvis af belarusere gik på gaderne i fredelig protest over valgsvindel og Aleksandr Lukasjenkos mangeårige diktatur.
Nu – fem år senere – åbner valgstederne igen i Belarus for diktatorens forudsigelige genvalg eller "ikke-valget", som eksil-oppositionens leder, Sviatlana Tsikhanouskaya, kalder det.
Denne gang sker det uden verdenssamfundets opmærksomhed, i skyggen af Rusland-Ukraine krigen og genindsættelsen af Trump i USA.
Danmark og resten af EU nægtede at anerkende Lukasjenka som Belarus' præsident ved sidste valg i 2020 og brugte EU, FN og de regionale nordisk-baltisk samarbejdsorganer til både at fordømme begivenhederne og støtte det belarusiske civilsamfund i deres stræben efter frihed, demokrati, retsstatsprincipper, og mediepluralisme.
Danmark har herudover som EU-medlemsstat været tilhænger af en stram EU-sanktionsordning.
Vi vil opfordre danske politikere til i 2025 igen at tage klart afstand fra regimet og fastholde støtten til civilbefolkningen i Belarus.
Soldater bevogter valgsteder
Det kommende "ikke-valg" er præget af frygt og undertrykkelse. Efter den voldelige nedkæmpelse af 2020-protesterne har regimet cementeret sin magt ved at sætte tusindvis af oppositionelle i fængsel og drive atter hundredetusindvis i eksil.
Regimet er fast besluttet på at bevare magten for enhver pris.
Valget i 2025 er forberedt som en militær operation, hvor hæren vil bevogte valgstederne, politi og specialstyrker vil patruljere gaderne, og der planlægges omhyggeligt for at undgå uventede hændelser.
Belarus er en påmindelse til Europa om, hvordan tyranni ser ud.
Lizaveta Dubinka-Hushcha og Birgitte Beck Pristed
Hhv. medstifter, Belarus Research Network for Neighbourhood Policy, og lektor, Aarhus Universitet
Angiveligt for at booste sin 'popularitet' som optakt til valget har Lukasjenko åbnet for benådninger.
Men den uafhængige belarusiske organisation for menneskerettigheder 'Viasna' har dokumenteret, at mens 207 politiske fanger er blevet benådet af Lukasjenko og løsladt siden 3. juli sidste år, er yderligere 290 personer blevet arresteret og sigtet for politiske forbrydelser i samme periode.
Der er fortsat 1.254 politiske fanger i Belarus, heraf 31 journalister.
Siden Ruslands invasion af Ukraine huser Belarus russiske tropper og affyringsramper og leverer militært isenkram – og er derfor omfattet af de vestlige sanktioner som modsvar på krigsførslen.
Men trods den officielle alliance med Rusland har Belarus ikke sendt tropper til krigen i Ukraine, hvilket antyder, at regimet stadig frygter protesterne fra befolkningen.
Siden februar 2022 har meningsmålingerne nemlig vist meget lav opbakning til den såkaldte militære operation blandt befolkningen i Belarus.
Danmark skal lægge pres på Belarus
Mens Lukasjenko nægter tilstedeværelsen af uafhængige OSCE-valgobservatører, forsøger regimet i Minsk at legitimere valget internationalt, blandt andet ved at rekruttere højreekstreme skandalepolitikere som valgobservatører fra Schweiz til at hvidvaske valget.
Samtidig planlægger Europa-Parlamentet at vedtage en resolution om ikke-anerkendelse af valget i Belarus, ligesom parlamenter i de baltiske lande og Polen har fordømt valget.
I 2024 blev der afholdt et rekordhøjt antal valg verden over. Det fortsætter i 2025.
Med hjælp fra eksperter og folk, der har fulgt valgene tæt, dykker Altinget Udvikling ned i udvalgte valg – og hvilke konsekvenser, de kan få for landets befolkninger fremover.
Har du lyst til at bidrage, er du velkommen til at skrive til Sophie Bavnhøj.
I en situation, hvor strategien for det østlige partnerskab med EU's nabolande er udfordret senest af valgresultatet i Georgien, er det afgørende at fastholde international opmærksomhed og pres mod Lukasjenko-regimets undertrykkelse af dets befolkning.
Valget i 2025 i Belarus er derfor en vigtig udholdenhedstest af Europas evne til at vise solidaritet med det belarusiske folk i deres lange kamp for frihed.
De mange tilbageskridt for menneskerettigheder skal ud af skyggen og frem i lyset, så vi fortsat forpligter os på at støtte civile netværk i landet og i det belarusiske eksilsamfund.
Lad os ikke glemme den undertrykte befolkning, der kæmper for demokrati og frihed i landet kun 560 kilometer fra Danmarks grænse, særligt nu når vinden blæser i den forkerte retning.
Belarus er en påmindelse til Europa om, hvordan tyranni ser ud. Lad os derfor ikke vende ryggen til, men blive ved med at arbejde for en fremtid med frie valg i Belarus.
Artiklen var skrevet af
Lizaveta Dubinka-Hushcha og Birgitte Beck Pristed
Hhv. medstifter, Belarus Research Network for Neighbourhood Policy og Beladania Culture Society, og lektor, Aarhus Universitet
Omtalte personer
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
