Margrete Auken: Det kræver et paradigmeskift, hvis vi skal begrænse antallet af klimaflygtninge

DEBAT: Vi skal stoppe med at tænke klima- og udviklingspolitik hver for sig, hvis antallet af klimaflygtninge skal begrænses i fremtiden. Der er brug for et paradigmeskift, mener europaparlamentsmedlem Margrete Auken (SF).

Af Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Tal fra overvågningscentret for fordrevne mennesker (IDMC) viser at omkring 265 millioner mennesker er blevet fordrevet internt i deres lande på grund af naturkatastrofer i perioden 2008 til 2018. Udfordringen er både aktuel og uoverskuelig, for hvordan skal vi håndtere det store antal mennesker som nødsages til at flygte men samtidig ingen mulighed har for at søge asyl?

Ifølge FN omfatter flygtningekonventionen fra 1951 nemlig ikke folk som er fordrevet af klimarelaterede årsager da den kun omfatter mennesker med en ”velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser” eller ”befinder sig uden for det land i hvilket han har statsborgerret”. 

Sidstnævnte aspekt tydeliggør problemet da det ”at være uden for sit land” er på vej til at ramme øboeren som konstaterer at vandet stiger. Disse mennesker har et indlysende beskyttelsesbehov hvilket FN's Menneskerettighedsråd også pegede på i en dom for nylig.

En mand ved navn Teitiota blev nægtet asyl i New Zealand og i stedet sendt tilbage til Kiribati, et ørige i Stillehavet, og klagede til FN's Menneskerettighedsråd; han gjorde gældende at New Zealand ved at udvise ham og hans familie havde krænket deres ret til liv. Stigningen i havoverfladen og andre konsekvenser af klimaforandringerne havde gjort Kiribati ubeboelig for alle dets indbyggere, og voldelige landtvister var opstået fordi der blev stadig mindre af den beboelige jord. Miljøødelæggelserne vanskeliggjorde landbrug, og ferskvandsforsyningen blev forurenet med saltvand.

Teitiota tabte sagen, men dommen slår dog fast at ”lande i visse tilfælde ikke må deportere personer påvirket af klimarelaterede årsager, da dette kan krænke retten til liv”. En dom der ifølge en repræsentant for rådet ”opstiller nye standarder der kan bane vej for succes for fremtidige klimapolitisk relaterede asylansøgninger" og dermed hjælpe millioner af mennesker til asyl i fremtiden.

Udsatte skal prioriteres over erhvervsinteresser
Dommen synes for nogle retfærdig men for andre som begyndelsen på et mareridt.

Uanset hvordan FN vælger at betragte klimarelaterede årsager i fremtiden, bør Danmark gøre alt for at minimere antallet – for hvordan skal FN’s flygtningesystem, som sidste år kun formåede at fordele 4,5 procent af verdens flygtninge, mon overleve de estimerede 200 millioner klimaflygtninge i 2050?

Først og fremmest er der brug for et paradigmeskift i måden vi tænker udvikling på hvis vi skal lykkes med at nedbringe antallet af mennesker der drives på flugt af klimaet. Danmark skal øge sin klimabistand betragteligt, og så skal tilførslen målrettes tilpasning til klimaforandringerne i de mindst udviklede lande.

Klima- og miljøhensyn skal inddrages i prioriteringen af alt den øvrige bistand således at særligt klimaudsatte prioriteres over danske erhvervsinteresser. Samtidig skal danske virksomheder gennem samarbejdsprojekter bidrage med know-how inden for vand og sanitet. Og så bør Danmark oprette en klimafond der kan støtte det lokale erhvervsliv.

Fra højre til venstre har danske partier nu anerkendt at klimaforandringer kalder på kolossale forandringer. Men affaldssortering, spildevandsrensning og færre flyrejser hjælper ikke de mange mennesker som i disse år drives på flugt på grund af klimaet.

Vi har brug for et paradigmeskift, og det er på tide at alle danske partier støtter op om en ny klimafokuseret udviklings- og handelspolitik. 

 

Indlægget er undtagelsesvis kommateret, som skribenten ønsker.

Forrige artikel Plan Børnefonden: Verdens ledere svigter pigers adgang til uddannelse Plan Børnefonden: Verdens ledere svigter pigers adgang til uddannelse Næste artikel  Ngo: Klimatiltag må aldrig tromle oprindelige folks rettigheder Ngo: Klimatiltag må aldrig tromle oprindelige folks rettigheder
Ny ngo-formand efter internt stormvejr:

Ny ngo-formand efter internt stormvejr: "Der er ikke noget at komme efter"

INTERVIEW: Ny formand for Missions Øst afviser forud for årsmøde, at der er rod i økonomien, som den tidligere bestyrelse hævder. Alligevel har man valgt, at Kim Hartzner ikke længere skal være generalsekretær, ligesom man lægger op til at ændre omstridt regnskabspraksis.