Mission Øst: Nødhjælp skaber tillid

Af Kim Hartzner
Læge og generalsekretær for Mission Øst

Flygtende familier fra Mosul skal have hjælp nu. I nødhjælp bør vi have blik for den enkelte nødlidende. For i hjælpen opstår et tillidsforhold, som styrker den enkelte til at genopbygge sin tilværelse efter krigen.

Mens den irakiske storby Mosul bliver befriet fra Islamisk Stats terrorvælde, står vi i Mission Øst klar med nødhjælp til tusinder af mænd, kvinder og børn i tæt samarbejde med FN.

Bevar fokus på den enkelte
Mission Øst bidrager blandt andet med overlevelsespakker med førstehjælpsudstyr, hygiejneartikler, dunke, tæpper og liggeunderlag. FN regner med op til 1 million fordrevne fra Mosul og omegn.

I en så storstilet hjælpeaktion er det vigtigt at bevare blikket for den enkelte nødlidende:
Kvinden, der måske er blevet voldtaget, pigen, der har været holdt fanget som sexslave, drengen, der har set sine kammerater blive skudt, eller manden og faderen, der har set alt dette ske uden at kunne gribe ind.

Gennem handling sagde vi: ”Vi elsker jer, og vi ønsker at give jer håb.”

Kim Hartzner, generalsekretær, Mission Øst

Når vi får deres skæbner ind under huden, kan vi formidle kærlighed, nærvær og fremfor alt håb for en bedre fremtid. Det kan en ramt familie leve videre og genopbygge deres tilværelse på.

"Vi ønsker at give jer håb"
Fredag den 18. november kan Mission Øst fejre 25 års jubilæum. Det hele startede spontant med, at min far og jeg rejste med nødhjælp til Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen efter Jerntæppets og Berlinmurens fald.

Vi hjalp i ”de mørke år” i Armeniens historie, årene hvor landet var ramt af en tredobbelt katastrofe: Et jordskælv i 1988, Sovjetunionens sammenbrud i 1990 og samtidig en krig med nabolandet Aserbajdsjan.

Vi sendte ni fly af sted over to år med 45 tons nødhjælp i hver. Vi uddelte mad og medicin til armenske ofre for krigen – ældre og børn og gravide. Samtidig byggede vi et centralsygehus, og senere etablerede vi klinikker. Fra 1994 til 1996 brødfødte vi 65.000 mennesker.

Her føler jeg, at vi gjorde mere end det. Gennem handling sagde vi: ”Vi elsker jer, og vi ønsker at give jer håb”.

Al senere hjælp – til forsømte børn, personer med handicap, mennesker, der er ramt af HIV/AIDS og så videre – har rødder i, at vi har et tillidsforhold til befolkningen. Det er i det øjeblik, hvor du gør noget for et andet menneske, at der opstår et tillidsforhold. I tillidsforholdet opstår en relation, og den relation er så stærk, at vi står sammen langt ud i fremtiden.

Historien gentager sig
Historien fra Armenien for over 20 år siden gentager sig i Mellemøsten lige nu. I Nordirak er Mission Øst en af de organisationer, der holder hånden under yazidierne, en etnisk minoritet i Nordirak, der siden sommeren 2014 er blevet rykket op med roden, fordrevet og overfaldet, voldtaget og myrdet af Islamisk Stat.

Jeg tror, at der hviler et moralsk ansvar på os som hjælpeorganisation til at blive ved med at hjælpe dem. For nødhjælp kan ikke stå alene.

For virkelig at få bugt med nøden, skal vi stå sammen med befolkningen i det lange seje træk, der løfter hele lokalsamfund ud af forarmelse. 

Det gælder også Mosuls indbyggere, som i øjeblikket strømmer ud af den irakiske storby, mærket af Islamisk Stats brutale overgreb, og som en dag skal vende hjem og bygge deres smukke by op igen.