MS: Katastrofer rummer også muligheder

DEBAT: Håndtering af kriser skal være mere strategisk og langsigtet, så vi bruger nødhjælpspengene udviklingsmæssigt mere effektivt. Det skriver Helle Munk Ravnborg, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke.

Af Helle Munk Ravnborg
Forkvinde, Mellemfolkeligt Samvirke

De globale udfordringer har stået i kø de senere år, og større og mere komplekse kriser vil med stor sandsynlighed præge de kommende år. Verden brænder, og kriser – akutte, langvarige, komplekse – dræber, ændrer livsgrundlaget og sætter mennesker og deres rettigheder under pres.

Både i de såkaldte nærområder og andre steder.

Danske udviklingsfinansierede indsatser må altid have et langsigtet perspektiv om at sætte samfundene i stand til selv at håndtere kriser og konflikter i tillæg til den akutte indsats for at dæmme op og redde menneskeliv her og nu. Afhængig af den konkrete situation er det forskellige ‘redskaber’, der skal i brug.

Men selv i situationer, hvor der er brug for akut at oprette flygtningelejre, levere mad m.m., så er det vigtigt ikke at klientgøre mennesker. Ikke at fratage dem den sidste værdighed.

Fundamentale redskaber
Tværtimod skal hjælpen – også den akutte nødhjælp – ydes som svar på det enkelte menneskes rettigheder og gennem inddragelse af de nødstedte. Og så skal situationen udnyttes ved at tilbyde de kriseramte mennesker, med et særligt fokus på kvinder og unge, redskaber, så de kan tage aktiv del i genopbygningen af deres egen og samfundenes kapacitet til at håndtere situationen og dermed aktivt skabe deres egen fremtid.

Troen på, at katastrofer er kortvarige, modbevises desværre af virkeligheden, og de kommer sjældent alene. Derfor er disse redskaber helt fundamentale.

Taksøe-Jensen og en ny dansk udviklingspolitik er derfor nødt til at se på Danmarks humanitære indsats på en ny og mere udviklingsorienteret måde. Den langvarige og komplekse krise i flere lande, ikke bare i Mellemøsten som følge af krigen i Syrien, men også i flere dele af Afrika, illustrerer på tragisk vis, at der både er brug for fortsat at sikre basale fornødenheder som mad og bolig, men også at udnytte de muligheder, den tragiske krise rummer. 

Danmark skal i front
Med knap 5 millioner syrere fordrevet til flygtningelejre uden for Syrien, heraf mange unge, som skal føre deres eget samfund videre, når det bliver muligt, og indtil da skabe sig et værdigt liv et andet sted, er det oplagt at give dem de bedste forudsætninger for at gøre netop det.

Der er også brug for at hjælpe de samfund, som huser flygtningene til at håndtere denne kolossale udfordring og bruge situationen til også at udvikle deres egne samfund. 

Der er derfor brug for at arbejde strategisk, også mere strategisk end vi gør i dag, så den indsats, vi yder over for mennesker på flugt, ikke bare afhjælper situationen her og nu, men bidrager til den demokratiske konfliktløsning og samfundsopbygning både på kort og på længere sigt.

Dette er bestemt ikke blot den danske nødhjælpsindsats, der skal gentænkes i dette lys. Alt for mange penge bruges i dag på kortsigtede nødhjælpsindsatser, der holder folk i lejre. Men Danmark kunne gå foran og vise, at der er mere intelligente måder at håndtere kriser og katastrofer på, og bane vejen for et bedre samspil mellem lokale og internationale organisationer og stater og mellem dem, der er eksperter i at opsætte lejre og uddele mad, og dem der kan hjælpe med styrke menneskene og samfundene til selv at tage vare på deres liv og fremtid. Kriser kan være med til at gøre mennesker og samfund stærkere, hvis vi håndterer dem rigtigt.

Gør vi det, bliver der ikke bare tale om nødhjælp, men om udvikling.

Forrige artikel SOS Børnebyerne: Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden SOS Børnebyerne: Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden Næste artikel Genlæs debatten om fremtidens udviklingspolitik Genlæs debatten om fremtidens udviklingspolitik
Manøvredygtig overlever er den nye spydspids i Dansk Flygtningehjælp

Manøvredygtig overlever er den nye spydspids i Dansk Flygtningehjælp

PORTRÆT: 53-årige Charlotte Slente skifter efter mere end to årtier den neutrale embedsmandsrolle ud. Nu er hun general i landets største ngo og skal dermed bestride en af sektorens mest prestigefyldte job. Det på trods af, at hun havde en central rolle i den sag, som gjorde, at Christian Friis Bach trak sig som minister.