Sundhedsalliance: Jo, Henrik Dahl, udviklingsbistand virker, og den betaler sig

Dokumenterbare resultater i stor skala

Når Dahl i Altinget skriver, at udviklingsbistanden er udtryk for “en forældet jubelglobalist-tankegang fra 1990'erne” og fortsætter “forskning har også siden vist, at ulandsbistand ikke hjælper”, så overser han, som så mange andre, at moderne studier dokumenterer målbare resultater.

Igennem vores bistand har Danmark for eksempel været med til at opbygge nogle af de mest effektive multilaterale partnerskaber i moderne tid.

Fremskridtene siden 1990 viser, at det virker. Og det viser, at målrettede investeringer fortsat kan bidrage til en mere stabil, sikker og rig verden – også til gavn for Danmark.

Mette Lybye
Sekretariatschef, Alliancen for Global Sundhed

Vaccinealliancen Gavi, har siden år 2000 vaccineret over én milliard børn og forhindret mere end 20 millioner dødsfald. Det er ikke et abstrakt tal: Det er børn, der ikke i samme omfang som tidligere bliver slået ihjel af mæslinger, polio, difteri og lungebetændelse i verdens fattigste lande.

Den Globale Fond har bidraget til at reducere dødsfald fra Aids, tuberkulose og malaria med over 50 procent, og dermed reddet mere end 70 millioner liv siden 2002. Millioner af mennesker med hiv har i dag adgang til livsforlængende behandling. Tuberkulose opdages og behandles langt oftere end tidligere.

Investeringer i sundhed er blandt de mest veldokumenterede og effektive investeringer, vi kan foretage. Og det er derfor positivt, at regeringen med den seneste udviklingspolitiske strategi har genindført sundhed som et fokusområde.

Sundhed skaber udvikling i lavindkomstlande

Henrik Dahl anerkender i sit debatindlæg i Altinget, at sundhed er et område, hvor bistanden gør gavn. Han skriver dog samtidig, at ulandsbistand kan “forbedre en befolknings helbred, men samtidig understøtte de dårlige strukturer, der fastholder landet i fattigdom.”

Det er ikke den forandring, vi ser – tværtimod. Når børnedødeligheden og fødselsraten falder, investeres der mere i det enkelte barn. Når flere børn overlever, får kvinder bedre mulighed for at tage uddannelse og deltage på arbejdsmarkedet. Det øger produktiviteten og styrker økonomien.

Denne mekanisme – den demografiske dividende – var en afgørende drivkraft bag Europas og senere Asiens økonomiske udvikling og præger i dag flere afrikanske lande i takt med, at sundhed og levevilkår forbedres.   

En analyse af forskere ved det førende Kiel Institute viser, at udviklingsbistand også gavner donorlande gennem øget handel, lavere konfliktrisici og større økonomisk stabilitet.

Udviklingsbistand – og særligt investeringer i global sundhed – bidrager således til stabilitet og økonomisk fremgang.

Udviklingsbistand er blevet endnu vigtigere i en ustabil verden

For et lille land som Danmark er udviklingssamarbejdet en vigtig del af vores globale strategiske interessevaretagelse.

Danmark er dybt afhængig af en regelbaseret, multilateralt funderet verdensorden, den samme orden, der giver små lande indflydelse og sikkerhed i en usikker verden. Multilaterale institutioner er en del af den infrastruktur, der beskytter vores økonomiske og sikkerhedspolitiske interesser.

Danmarks udviklingspolitik bygger på et ideal om ligeværdige partnerskaber, der tager udgangspunkt i lokale behov og danske styrkepositioner. For eksempel inden for life science og tværsektorielt samarbejde, som bemærkes af blandt andet ekspertgruppen for Global Sundhed i deres rapport fra 2024.

Investeringer i global sundhed reducerer samtidig risikoen for pandemier. COVID-19 viste med al tydelighed, hvor store menneskelige og økonomiske konsekvenser globale sundhedskriser kan få.

Udviklingsbistand kan ikke alene skabe udvikling – den drivende kraft er landene selv. Men bistand kan accelerere fremskridt, reducere risici og styrke de grundlæggende forudsætninger for stabilitet og vækst.

Fremskridtene siden 1990 viser, at det virker. Og det viser, at målrettede investeringer fortsat kan bidrage til en mere stabil, sikker og rig verden – også til gavn for Danmark.