IMR: Danske udviklingskroner bør gå til dem, der beskytter menneskerettigheder og retsstatsprincipper

Da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) igangsatte forhandlingerne, sagde han, at som verden udvikler sig i disse dage, skal vi "bruge pengene klogt".

Løkke har uddybet i interviews, at bistanden skal bruges mere strategisk som "et middel til at fremme magt og indflydelse", "åbne døre for danske virksomheder" og sikre os "nye venner" i verden. At tiden er ovre, hvor vi kan "tillade os den luksus at betragte udviklingspolitikken som en særskilt, altruistisk størrelse". Med andre ord skal de danske bistandskroner ses som en investering i verden.

Menneskerettigheder skaber stabilitet

På Institut for Menneskerettigheder ser vi ikke noget galt i at få bistandskroner til også at arbejde for danske interesser. Men vi vil argumentere for en bredere forståelse af, hvad Danmarks interesser er.

I loven står der, at "dansk udviklingssamarbejde skal bidrage til at fremme Danmarks interesser i en mere fredelig, stabil og lige verden".

Menneskerettigheder er ikke "en luksus".

Louise Holck og Mette Thygesen
Hhv. direktør og international direktør, Institut for Menneskerettigheder

I en tid med et historisk højt antal konflikter, stigende autoritære tendenser, klimaforandringer og krise for rettigheder og retsorden, er verden den seneste tid blevet mindre fredelig, stabil og lige. Det er farligt for et lille land som Danmark. 

Derfor vil det være "klogt" at følge lovens målsætning ved at videreføre den stærke danske tradition for at styrke det internationale system, menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper.

Den globale udviklingspolitik står midt i en brydningstid, hvor store donornationer som USA, Storbritannien og Tyskland skærer ned og omlægger deres udviklingsbistand. Det er derfor vigtigt, at regeringen holder fast i, at Danmark også fremover skal bruge 0,7 procent af BNI på udviklingssamarbejde.

Hvis det lykkes at nå til enighed om en ny udviklingspolitisk strategi, inden Danmark til juli overtager EU-formandskabet, vil regeringen med en stærk international stemme kunne fremme centrale danske interesser. 

For et Danmark, der er tæt forbundet til resten af verden, er det nemlig en fordel med en international retsorden, der sikrer lige spilleregler og ansvar, frem for junglelov og den stærkes ret. Menneskerettigheder er ikke "en luksus", men en forudsætning for stabilitet, fred og udvikling. 

Dansk udviklingspolitik bør styrke dem, der beskytter menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Både ved at skrue op for støtten til multilaterale organisationer, især FN's menneskerettighedssystem, og ved at hjælpe demokratiske institutioner og uafhængige myndigheder på nationalt niveau. For eksempel langs Europas østlige grænse, hvor stærke og ansvarlige institutioner, der står vagt om rettigheder, kan være en del af bolværket mod Ruslands fremmarch.

Danmark har brug for "nye venner"

Med udviklingsbistanden er Danmark en vigtig samarbejdspartner for mange udviklingslande, og det kan give mening at få "nye venner", som ministeren siger.

Den modsætning, der ofte bliver sat mellem disse venskaber og arbejdet med menneskerettigheder, er falsk. Menneskerettigheder er ikke en europæisk eksportvare. De udvikles i samspil med de samfund, de vedrører, og vi kan lære af hinanden. 

Danmark har længe haft et stærkt engagement i Afrika, og det er vigtigere end nogensinde at understøtte kontinentets demokratiske kræfter.

Afrikas befolkninger efterspørger demokratisk styre og respekt for rettigheder – også selvom det ikke altid genspejles i regeringskontorerne.

Derfor bør Danmarks udviklingspolitiske strategi være ambitiøs. Både i kroner og øre og i værdier og mål. En stærk menneskerettighedsbaseret tilgang er ikke blot en etisk forpligtelse – det er en strategisk nødvendighed i verden, som den udvikler sig. 

Det er i Danmarks interesse. Det er klogt.