NGO: De unge ved mest om udviklingsforhold

Af Thomas Ravn-Pedersen og Sophie Rytter
Hhv. direktør og redaktør, Verdens Bedste Nyheder

Unge danskere har et mere retvisende billede af forholdene i udviklingslande end de ældre generationer, viser en ny undersøgelse fra analysebureauet Wilke.

For eksempel har de unge mellem 18-29 år bedre viden om, hvor mange mennesker, der reelt set er uden rent drikkevand end den del af befolkningen, der er over 70 år, hvor kun otte procent ved, hvor mange mennesker, der mangler rent drikkevand i verden.

Blandt de unge svarer 21 procent rigtigt. Der er også en klar tendens til, at jo yngre man er, jo mere optimistisk ser man på udviklingen i forhold til antallet af ekstremt fattige i verden. 55 procent af de 18-29 årige ved, at der er blevet færre ekstremt fattige i forhold til for 25 år siden, men andelen hos de 50-49-årige er 30 procent, og hos dem over 70 år er det kun 24 procent, der svarer rigtigt.

Forsigtig optimisme 
At de unge er mere globalt orienterede og har større viden om udviklingsforhold end resten af befolkningen, giver grund til forsigtig optimisme. Fremtidens beslutningstagere har et bedre grundlag at danne deres holdninger ud fra. Derfor kan det også virke paradoksalt, at de 60-69-årige i højere grad er tilhængere af udviklingsbistand end andre aldersgrupper, og der også er flere ældre end unge, der mener, at bistand hjælper i høj grad. Blandt de 60-69-årige er det 16 procent, hvorimod det kun er 12 procent af de 18-29-årige. Forskellen er ikke markant, men den er der.

Spørgsmålet er, om der blandt de unge – med deres grundigere viden om udviklingsforhold – i højere grad er en erkendelse af, at udviklingsbistand ikke alene kan skabe de forandringer, vi ønsker for klodens fremtid.

At de unge er mere globalt orienterede og har større viden om udviklingsforhold end resten af befolkningen, giver grund til forsigtig optimisme. 

Thomas Ravn-Pedersen og Sophie Rytter
Hhv. direktør og redaktør, Verdens Bedste Nyheder

Udviklingshjælp er et vigtigt redskab. Men estimater viser også, at det kræver investeringer på 5000-7000 milliarder dollars om året at indfri verdensmålene inden 2030, og dét kalder på nye partnerskaber, nye løsninger og en ambitiøs indsats fra alle dele af samfundet – både politikere, forbrugere, erhvervsliv og udviklingssektoren. Er det i virkeligheden dét, de unge godt ved? At klodens udvikling ikke blot er et spørgsmål om bistand eller ej, men derimod en global omstilling af hele vores levevis.

Wilkes undersøgelse viser i hvert fald, at kendskabet til verdensmålene er steget et par procentpoint hos hele befolkningen siden sidste år – og kendskabet er højest hos den yngre del af befolkningen. 16 procent af de 18-34 årige kender verdensmålene. Hos folk over 56 år er kendskabet kun på ni procent.

Samarbejde på tværs
Verdens Bedste Nyheders arbejde med at skabe bedre viden om udvikling og verdensmål blandt befolkningen er netop funderet i den type brede partnerskaber mellem sektorer, der skal til for at indfri verdensmålene.

Såvel FN som det danske erhvervsliv og de danske udviklingsorganisationer arbejder gennem Verdens Bedste Nyheder på at fortælle danskerne om løsninger på verdens udfordringer og om mennesker, der gør en forskel. For eksempel har Røde Kors, der også deltager i Altingets debatpanel, været partner med Verdens Bedste Nyheder fra starten.

Og især Røde Kors' frivillige har i alle årene været nogle af de mest talstærke og engagerede uddelere af Verdens Bedste Nyheder til danskerne, når vi hvert år i september afholder vores landsdækkende event Verdens Bedste Morgen. De i alt cirka 2000 frivillige gør en kæmpe indsats i dette oplysende arbejde, og netop den type engagement i global udvikling giver håb for klodens fremtid.