Debat

Mission Øst: Nordkorea er den glemte katastrofe

DEBAT: Den nordkoreanske befolkning har akut brug for hjælp. En omfattende fødevarekrise sender børn i døden, men krisen er overset i det internationale samfund på trods af råb om hjælp, skriver generaldirektør i Mission Øst Kim Hartzner.

Naturkatastrofer, tørke og sanktioner har skabt en alvorlig fødevarekrise i Nordkorea, forklarer generalsekretør i Mission Øst Kim Hartzner.
Naturkatastrofer, tørke og sanktioner har skabt en alvorlig fødevarekrise i Nordkorea, forklarer generalsekretør i Mission Øst Kim Hartzner.Foto: David Guttenfelder/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kim Hartzner
Generalsekretær, Mission Øst

Hvor mange ved, at over 10,9 millioner nordkoreanere er kronisk underernærede? At hvert femte barn er bremset i deres udvikling, fordi de mangler basale næringsstoffer?

Nej, man kan roligt kalde Nordkoreas fødevarekrise en glemt katastrofe – helt ude af det top-politiske rampelys. Kun få medier rapporterede om Nordkoreas appel om fødevarehjælp 23. februar. Landet mangler akut 1,4 millioner tons fødevarer på grund af sidste års fejlslagne høst og to store oversvømmelser.

Hjælpeorganisationen Mission Øst reagerer nu på Nordkoreas appel til FN og sender i de kommende uger mad og kosttilskud til 10.000 nordkoreanske børn i daginstitutioner. I børnehaverne får børnene et varmt måltid og et mellemmåltid hver dag; i vuggestuer får de små to måltider – alt sammen med de vitaminer, proteiner og mineraler, de skal have for at vokse og udvikles normalt.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Vi vil gerne hjælpe mange flere. Ja, vi vil sende så meget, som vi overhovedet har penge til.

Tørke skaber akut brug for hjælp
Mission Øst er den eneste danske hjælpeorganisation, som i dag er aktive inde i Nordkorea. I 2012 sendte vi mad og kosttilskud til 50.000 børn på børnehjem og børnehospitaler, i børnehaver og vuggestuer. Også dengang var Nordkorea i en alvorlig fødevarekrise på grund af en uheldig cocktail af fejlslagen høst, naturkatastrofer og internationale sanktioner.

Alle verdens nødlidende har krav på vores hjælp, uanset om det er i Afrika, Bangladesh eller Nordkorea.  

Kim Hartzner
Generalsekretær, Mission Øst

Vi handlede hurtigt, efter at jeg ved selvsyn havde set børn så afkræftede, at de vaklede rundt, matte og apatiske i blikket. Nogle af børnene kunne ikke rejse sig fra betongulvet. Desværre døde flere af børnene, inden vi kunne nå ind med hjælp.

Læs også

Det skærer mig i hjertet – både som medmenneske, læge og hjælpearbejder, der netop er sat i verden for at hjælpe nødlidende. Og derfor råbte jeg allerede i august sidste år vagt i gevær, da jeg besøgte Nordkorea og så udtørrede majsmarker med majskolber, der kun var en tiendedel af den forventede størrelse.

Nu – et halvt år senere – beder Nordkorea om hjælp.

Alle nødlidende har brug for hjælp – også nordkoreanere
Lad os ikke fortie denne appel. Nordkoreas befolkning har brug for, at vi kaster lys på deres situation. De har ikke valgt det land, de er blevet født i. De er blot almindelige mennesker som alle andre på kloden, der kæmper for at overleve og give deres børn en fremtid.

Alle verdens nødlidende har krav på vores hjælp, uanset om det er i Afrika, Bangladesh eller Nordkorea.

Nu er du opmærksom på behovet i Nordkorea. Lad os sammen gøre noget ved det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kim Hartzner

Administrerende direktør, Mission10forty
Cand.med.

0:000:00