Pensionskasser hylder verdensmål. Men de investerer i kul, bomber og tobak

INVESTERINGER: En stribe danske pensionskasser fremhæver deres ambitioner om en bedre og grønnere verden på hjemmesider og i CSR-rapporter. Men de investerer stadig store summer i fossile brændstoffer, ligesom flere har penge i våben og tobak.

Foto: Ritzau Scanpix
Rasmus Dahl LøppenthinSimon RosenstandLinus Klemp

En stribe danske pensionskasser hylder offentligt verdensmålene og Paris-aftalen, ligesom de generelt fremhæver deres fokus på bæredygtighed. 

Alligevel investerer de store summer i kul og olie. Samtidig har flere pensionskasser penge placeret i tobaksindustrien og våbenproducenter. Det viser en gennemgang af aktieposterne hos de seks pensionskasser, som i sommer skød penge i Danidas verdensmålsfond. 

"Det giver ikke nogen mening, at pensionskasserne på den ene side taler om at fremme verdensmålene og bidrage til Paris-aftalen, når de samtidig har massive investeringer i fossile brændstoffer," siger John Nordbo, som arbejder med klima-advocacy for Care Danmark.  

Pensionskassen PKA skriver på sin hjemmeside, at de "arbejder sammen med vores medlemmer for at skabe gode pensioner og sikre en bæredygtig fremtid". Investeringsstrategien er at "kombinere gode afkast til medlemmerne samtidig med, at vi gør en forskel for samfundet og for klimaet". 

Foto: Ritzau Scanpix

Det forhindrer dog ikke pensionskassen i at have store summer i fossile brændstoffer. Man har blandet aktier for 184 millioner kroner i CLP Holdings LTD, 141,5 millioner kroner i CEZ A/S og 137 millioner kroner i Xcel Energy Inc, der producerer kul eller er baseret på kulproduktion.  

Selskaberne er sortlistede af Norges Bank, der er internationalt anerkendt for sit arbejde med at sikre bæredygtighed i sin portefølje. 

PensionDanmark fastslår på sin hjemmeside, at man laver "ansvarlige investeringer, der skaber gode afkast, vækst og beskæftigelse og samtidig flugter med FN's bæredygtighedsmål frem mod 2030". 

Alligevel har man aktier i selskaber som BAE Systems Plc, Honeywell International og flere andre producenter af våben. Derudover har PensionDanmark en stribe investeringer i fossile brændstoffer og en aktiebeholdning på 475 millioner kroner i British American Tobacco, selvom tobaksindustrien er ekskluderet fra FN's etiske virksomhedsnetværk. 

JØP/DIP, PFA, ATP og Pensam kanaliserede også penge i den nye SDG-fond i sommer, ligesom de ofte fremhæver deres arbejde for at fremme verdensmålene og beskytte klimaet. De har alle investeringer i selskaber, der producerer kul eller er baseret på kulproduktion.

I den senest tilgængelige aktieliste fra ATP fremgår det blandt andet, at kassen har en en investering på næsten 89 millioner kroner i Idacorp. PFA har aktier for over en kvart milliard kroner i American Electric Power.

Begge selskaber er sortlistede af Norges Bank på grund af deres negative påvirkning af klimaet.

Flere pensionskasser hylder FN's verdensmål, men har aktier i bomber.

John Nordbo fra Care Danmark kritiserer pensionskasserne for at være med til at holde liv i kul og olie. Det er skidt for kloden og rammer primært verdens mest udsatte, mener han.

"De fattigste i verden har langt færre ressourcer til at investere i klimatilpasning af deres landbrug, huse og byer, så de bliver langt hårdere ramt af klimaforandringerne. Ud over at investeringerne skader klimaet, bidrager de også til den globale ulighed," siger John Nordbo.

Pensionskasser: Udøver aktivt ejerskab
Altinget har i forbindelse med researchen til historien kontaktet de seks pensionskasser, som i sommer skød penge i Verdensmålsfonden. ATP, PensionDanmark og Pensam har svaret skriftligt. PFA, PKA og JØP/DIP har stillet op til interview.

Vi har samlet de seks pensionskassernes svar i sin helhed her.

PensionDanmark oplyser i sin skriftlige kommentar, at man løbende får rapporteringer om de selskaber, man investerer i. På den baggrund tager man stilling til, om man skal stoppe som investor. 

"De selskaber, der ikke lever op til vores investeringsretningslinjer, sættes på PensionDanmarks udelukkelsesliste," skriver man og fortsætter. 

"Udelukkelse af hele sektorer, som for eksempel olie, kul eller gas er ikke et middel for PensionDanmark. Vi evaluerer selskaber enkeltvis på basis af deres forretningsmodel og går i dialog med relevante selskaber om deres tilgang til for eksempel klimahensyn." 

ATP mener også, at man bidrager positivt til den grønne omstilling.

"Vi bidrager konstruktivt til transitionen til en grøn økonomi og mener, at vi som udgangspunkt gør mere gavn ved at blive i selskaber og gør vores indflydelse gældende, end at sælge selskaber til andre aktionærer, hvis bekymring for menneskeskabte klimaforandringer er mindre," lyder det fra ESG-chef i ATP Ole Buhl i en skriftlig kommentar.

JØP/DIP oplyser også, at man tager ansvarlighed alvorligt. Man arbejder derfor strategisk med aktivt ejerskab, lyder det.

"Vi vil gerne i dialog med mange fossile selskaber, og vi vil gerne have en helhedsorienteret vurdering af de enkelte selskaber, og hvad deres strategi er i forhold til klimaet. Så vi får et mere 360-graders indblik i, hvordan selskaberne arbejder med det her,” siger Kirstine Lund Christiansen, der er leder af JØP/DIP’s afdeling for ansvarlige investeringer. 

Hun oplyser samtidig, at JØP/DIP har stoppet investeringer i selskaber, der genererer mere end 50 procent af deres indtægter fra kul.

 

 

Pensam er gået endnu længere og har ligesom Norges Bank sortlistet alle selskaber, der genererer mere end 30 procent af deres omsætning fra kul. 

"Vi går i en retning, hvor vores investeringer i fossile brændstoffer er mindre, og i højere grad bliver eksponeret mod grøn energi," siger man i et skriftligt svar.

PKA mener også, at man bidrager til bæredygtig udvikling. Man har ekskluderet alle virksomheder, der er mere end 90 procent baseret på kulproduktion. Resten forsøger man at rykke i den grønne retning via den internationale partner Hermes, fortæller Dewi Dylander, der er underdirektør i PKA. 

"Vi ønsker ikke bare at vælge den nemme løsning og trække os ud. Vi vil hellere prøve at se, om vi kan rykke selskabet og påvirke produktionsapparatet i en mere grøn retning," siger hun. 

Hvordan gør I det helt konkret? 
"Vi er jo i løbende i dialog med selskaberne for at sikre os, at det ikke bare er tom snak, men at de er på vej i en grøn retning." 

Skal alle de selskaber, I investerer i, have en ambition om at reducere deres kulproduktion? 
"Det er noget af det, vi følger op på i vores dialog i forhold til, hvordan de stiller sig," siger Dewi Dylander og fortsætter. 

"Det centrale er, at de i dialogen viser, at de er bevidste om, at der er en Paris-aftale, og at de skal tænke i grøn omstilling," fortsætter Dewi Dylander. 

Du har talt rigtig meget om jeres dialog med virksomhederne. Kan du komme med et eksempel på, at den dialog har ført til, at et selskab har reduceret sin kulproduktion? 
"Det vil jeg rigtig gerne vende tilbage om. Jeg har ikke et eksempel, jeg lige kan hive op af lommen.” 

Efterfølgende bliver Altinget kontaktet af presseafdelingen i PKA, som oplyser, at Drax Group og Duke Energy Corp har reduceret deres afhængighed af kulproduktion med henholdsvis 50 procent og 29 procent over de seneste 10-15 år. Det skulle være sket efter pres fra PKA's internationale dialogpartner Hermes. 

PKA tilføjer desuden i en skriftlig kommentar.

"Drax Group og Duke Energy Corp er eksempler på, at det er lykkedes, mens det i andre tilfælde ikke er lykkedes. De selskaber, hvor det ikke er lykkedes, og som derfor ikke er villige til at indgå i meningsfuld dialog med os eller vores partnere, bliver ekskluderet fra vores investeringsunivers."

PFA: Vi overholder Paris-aftalen
Ligesom en stribe andre pensionskasser er PFA heller ikke tilhænger at, at man sortlister en hel sektor. I stedet læner man sig op ad en analysemodel fra det internationale energiagentur. På den måde udregner, at PFA's samlede miks af selskaber ikke har en negativ klimapåvirkning, som overstiger to graders-målsætningen fra Paris-aftalen.

“Vi mener ikke, at eksklusionstilgang til kul giver mening. Ud fra data ser vi på, om den samlede portefølje med et miks af vedvarende energi, atomkraft og kul lever op til Paris-aftalen,” siger Andreas Stang, der er senior portfolio manager ved PFA.

Den forklaring giver Care Danmarks John Nordbo dog ikke meget for.

"Når vi står med så massive klimaudfordringer, giver det uanset hvad ingen mening at investere i kul og olie. Men det er, som om pensionskasserne er meget forhippede på at fastholde deres aktiviteter i den sektor," siger han.

Alligevel kommer John Nordbo den gruppe af pensionskasser i møde, som Altinget har set nærmere på. For selvom der er for mange sorte poster i deres portefølje, anerkender han, at flere af pensionskasserne har politikker for kul og har bevæget sig i en grønnere retning.

"Det giver ikke nogen mening, at de taler om Paris-Aftalen og verdensmålene, samtidig med man har store klimasyndere i sin aktieportefølge. Derfor skal de have kritik. Omvendt må man også anerkende, at netop de pensionskasser, der har investeret i SDG-fonden, faktisk arbejder med de her ting og er blevet mere grønne de senere år," siger han.

Sådan har vi gjort

  • Altinget har samlet aktielisterne hos de seks pensionskasser, som investerede i regeringens verdensmålsfond i sommer og holdt dem op mod Norges Bank sortliste.
  • Norges Bank - også kendt som den norske oliefond - er internationalt anerkendt for sit arbejde med at sikre bæredygtighed i sine investeringer.
  • Resultatet viser, at fem ud af seks pensionskasser har store summer investeret i selskaber, der er sortlistede af Norges Bank, fordi de producerer kul eller er baseret på kulproduktion.
  • Pensam har kun penge i energiselskaber, der er på observationslisten hos Norges Bank.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dewi Naidu Dylander

Underdirektør, chef for bæredygtige investeringer, PKA, bestyrelsesmedlem, Concito, bestyrelsesformand Dansif, bestyrelsesmedlem, Finansforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994)

John Nordbo

Klimarådgiver, CARE
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1995)

0:000:00