Pensionskasser investerer i sort energi: Her er deres forklaringer

BÆREDYGTIGHED: Danske pensionskasser fremhæver på hjemmesider og i CSR-rapporter, at man vil fremme den grønne omstilling. Men de har en stribe investeringer i blandt andet kul. Altinget har samlet deres forklaringer her.

Danske pensionskasser fremhæver gerne deres ambitioner for FN's verdensmål og den grønne omstilling. Men de investerer samtidig i stor stil i blandt andet kul og olie.

De viser en gennemgang af aktiebeholdningerne hos de seks pensionskasser, som i sommer skød penge ind i regeringens verdensmålsfond.

Altinget har samlet de seks pensionskassers forklaringer på deres investeringsstrategi.

PensionDanmark
Har aktier for 475 kroner i British American Tobacco, der er sortlistet af Norges Bank. Derudover har man aktier for 245 millioner kroner i oliegiganten Royal Dutch Shell og for 54 millioner kroner i våbenproducenten Lockheed Martin.

Man skriver i en skriftlig kommentar:

"PensionDanmarks bestyrelse har vedtaget et sæt retningslinjer for socialt ansvarlige investeringer, som bygger på generelt accepterede normer baseret på internationale konventioner.

Hermes EOS rapporterer løbende til os om selskaber med en kritisabel adfærd og forsøger at etablere en dialog med disse virksomheder, for derigennem at påvirke selskaberne til at ændre adfærd. PensionDanmark vurderer på baggrund heraf, hvilke selskaber der skal udelukkes fra PensionDanmarks investeringsunivers. De selskaber, der ikke lever op til vores investeringsretningslinjer, sættes på PensionDanmarks udelukkelsesliste.

Udelukkelse af hele sektorer, som fx olie, kul eller gas er ikke et middel for PensionDanmark. Vi evaluerer selskaber enkeltvis på basis af deres forretningsmodel og går i dialog med relevante selskaber om deres tilgang til fx klimahensyn."

ATP
ATP har flere investeringer i fossile brændstoffer. Blandt andet har man aktier for 89 millioner kroner i Idacorp, der producerer kul.

Pensionskassens ESG-chef, Ole Buhl, udtaler i en skriftlig kommentar.

"Vi investerer i mange forskellige typer virksomheder i hele verden og mener som udgangspunkt, at vi gør mere gavn ved at blive i selskaber og gør vores indflydelse gældende, end at sælge selskaber til andre aktionærer, hvis bekymring for menneskeskabte klimaforandringer er mindre. Vi frasælger dog forsyningsselskaber, hvis størstedelen af selskabets elektricitetsproduktion kommer fra kul, og det ikke har en tilstrækkeligt ambitiøs plan for transitionen til grønnere energikilder. I løbet af det forgangne år har vi været i dialog med Idacorp om dets planer for grøn omstilling, og det er vores vurdering, at selskabet er godt på vej mod mere bæredygtig elektricitetsproduktion."

Pensam
Har aktier i fossile brændstoffer, men som det eneste selskab i Altingets gennemgang har man ikke investeringer i virksomheder, der er sortlistede af Norges Bank.

"I PenSam har vi siden 2016 haft en politik om, at vi ekskluderer selskaber, hvor over 30 % af indtjeningen er knyttet til kul, som f.eks. minedrift eller afbrænding, der er en af de mest klimabelastende energiformer. Det betød, at vi i 2016 frasolgte og ekskluderede omkring 70 selskaber relateret til kuludvinding og –afbrænding. Det er et område, som vi følger løbende og evaluerer, og derfor ekskluderede vi yderligere seks selskaber i januar 2019, fordi de selskaber over de næste par år, vil øge deres forretning mod en større indtjening på kul. I januar 2019 udvidede PenSam også eksklusionspolitikken til at gælde tjæresandsselskaber, og her blev syv selskaber udelukket og solgt, så vi går i en retning, hvor vores investeringer i fossile brændstoffer er mindre, og i højere grad bliver eksponeret mod grøn energi," udtaler man i en skriftlig kommentar.

PKA
PKA mener også, at man bidrager til bæredygtig udvikling. Man har ekskluderet alle virksomheder, der er mere end 90 procent baseret på kulproduktion. Resten forsøger man at rykke i den grønne retning via den internationale partner Hermes, fortæller Dewi Dylander, der er underdirektør i PKA. 

"Vi ønsker ikke bare at vælge den nemme løsning og trække os ud. Vi vil hellere prøve at se, om vi kan rykke selskabet og påvirke produktions-apparatet i en mere grøn retning," siger hun. 

Hvordan gør i det helt konkret? 
"Vi er jo i løbende i dialog med selskaberne for at sikre os, at det ikke bare er tom snak, men at de er på vej i en grøn retning." 
Skal alle de selskaber, I investerer i, have en ambition om at reducere deres kulproduktion? 
"Det er noget af det, vi følger op på i vores dialog, i forhold til hvordan de stiller sig." 
Jeg kunne godt tænke mig et klart svar. Har alle de virksomheder, I investerer i, en strategi om at reducere, hvor meget kul fylder i deres forretning? 
"Det ved jeg faktisk ikke på nuværende tidspunkt, men det er jo en del af dialogen, om de har det. Men de kan jo have nogle andre planer, som vi synes, det er værd at forfølge." 
Hvad kunne det være for planer? 
"Jamen, vi er dialog med Hermes om de spørgsmål, du stiller, og kigger på det." 
Men kan du ikke komme med nogle eksempler? 
"Det kan godt være, at de ikke har fastsat et årstal for, hvornår de vil omstille sig. Eller de ikke har fastsat en bestemt procentsats, men at de stadigvæk bevæger sig i den rigtige retning, og det er det vigtigste for os."
"Det centrale er, at de i dialogen viser, at de er bevidste om, at der er en Paris-aftale, og at de skal tænke i grøn omstilling."  
Du har talt rigtig meget om jeres dialog med virksomhederne. Kan du komme med et eksempel på, at den dialog har ført til, at et selskab har reduceret sin kulproduktion? 
"Det vil jeg rigtig gerne vende tilbage om. Jeg har ikke et eksempel, jeg lige kan hive op af lommen," siger Dewi Dylander.

Efterfølgende bliver Altinget kontaktet af presseafdelingen i PKA, som oplyser, at Drax Group og Duke Energy Corp har reduceret sin afhængighed af kulproduktion med henholdsvis 50 procent og 29 procent over de seneste 10-15 år. Det skulle være sket efter pres fra PKA's internationale dialogpartner Hermes. 

Efter at have set citater til gennemsyn, skriver PKA desuden i en skriftlig kommentar.

"Vi ekskluderer selskaber, der har over 90% af deres økonomiske aktivitet indenfor kulområdet. Selskaber, der har mellem 25 og 90% af deres økonomiske aktivitet på kulområdet – og altså har andre forretningsområder – indgår vi i dialog med for at få dem til at reducerer deres kulaktiviteter."

Drax Group og Duke Energy Corp er eksempler på, at det er lykkedes, mens den i andre tilfælde ikke er lykkedes. De selskaber, hvor det ikke er lykkedes, og som derfor ikke er villige til at indgå i meningsfuld dialog med os eller vores partnere, bliver ekskluderet fra vores investeringsunivers. Vi har for nylig ekskluderet yderligere tre kulselskaber (AES Gener, Tata Power og E-CL), netop fordi de ikke har været villige til at gå i dialog om en omstilling deres forretning væk fra kul. Vi har fortsat selv eller via vores samarbejdspartner dialog med en række kulselskaber, og hvis de ikke viser sig villige til at omstille deres forretning, vil de også blive ekskluderet.

Når oliefonden (Norges Bank red.) benytter en lavere grænseværdi, vil der naturligvis være selskaber, de har ekskluderet, som ikke er ekskluderet i PKA. Niveauet af vores grænseværdier og dialogtilgangen er selvfølgelig noget, som vi kontinuerligt overvejer."

JØP/DIP
JØP/DIP har også en stribe investeringer i fossile brændstoffer. Alligevel er man meget opmærksom på at bidrage til den grønne omstilling, lyder det.

“Vi kigger meget på, hvornår er det, at vi snakker om noget ud fra finansielle argumenter, og hvornår er det på grund af ansvarlighed,” siger Kirstine Lund Christiansen, der er leder af JØP/DIP’s afdeling for ansvarlige investeringer.

JØP/DIP har fastlagt, at man vil agere inden for OECD’s etiske retningslinjer, ligesom man ønsker at bidrage til opfyldelsen af Paris-aftalen. 

“Vi ser det sådan, at vi også har et ansvar i forhold til klimaet. Det er også skrevet ind i vores politik,” siger hun og fortsætter:

“Vi foretager løbende screeninger af, om vores investeringer har en negativ påvirkning på klimaet.” 

I 2017 besluttede pensionskassen, at man ikke længere vil investere i selskaber, som er baseret på mere end 50 procents kulproduktion. På den baggrund har man stoppet investeringer i 44 selskaber.

"Pointen er, at der er forskel på, hvornår vi gør noget ud fra et finansielt argument, og hvornår vi gør noget på grund af ansvarlighed. Og her er pointen så, at hvis vi i henhold til vores politikker fravælger at foretage en investering, må det gerne koste på afkastet,” siger hun. 

Ligesom PKA har JØP/DIP oplevet, at en række energiselskaber har bevæget sig i en mere grøn retning i de senere år. Men hun vil ikke garantere, at det skyldes pensionskassernes aktive ejerskab. 

“Det kan man jo aldrig sige helt præcist. Det er nok en kombination af mange ting, der gør, at selskaber træffer de beslutninger, de gør,” siger hun. 

Kirstine Lund Christiansen står samtidig på mål for JØP/DIP’s investeringer i kul og olie. 
"Vi vil gerne i dialog med mange fossile selskaber, og vi vil gerne have en helhedsorienteret vurdering af de enkelte selskaber, og hvad deres strategi er i forhold til klimaet. Så vi får et mere 360 graders indblik i, hvordan selskaberne arbejder med det her,” siger hun. 
Men ved I, om alle de selskaber investerer sig i en mere grøn retning?
“Nej, det kan vi ikke sige med 100 procent sikkerhed på nuværende tidspunkt. Men det kommer vi til at se nærmere på i den kommende tid.” 

Hun henviser til en rapport, man har købt adgang til. Den har set nærmere på, hvordan knap 70 stærkt CO2-udledende selskaber arbejder med den grønne omstilling. JØP/DIP har investeringer i 30 af de selskaber. 

“Når vi har nærstuderet de enkelte virksomheders arbejde og strategi, vil vi så vurdere, om vi skal tage nogle af vores investeringer op til revision,” siger hun. 

Pensam
Har investeret i fossile brændstoffer, men har fastlagt, at man ikke investerer i selskaber, der henter mere end 30 procent af sin omsætning på kul.

"I PenSam har vi siden 2016 haft en politik om, at vi ekskluderer selskaber, hvor over 30 % af indtjeningen er knyttet til kul, som f.eks. minedrift eller afbrænding, der er en af de mest klimabelastende energiformer. Det betød, at vi i 2016 frasolgte og ekskluderede omkring 70 selskaber relateret til kuludvinding og –afbrænding. Det er et område, som vi følger løbende og evaluerer, og derfor ekskluderede vi yderligere seks selskaber i januar 2019, fordi de selskaber over de næste par år, vil øge deres forretning mod en større indtjening på kul. I januar 2019 udvidede PenSam også eksklusionspolitikken til at gælde tjæresandsselskaber, og her blev syv selskaber udelukket og solgt, så vi går i en retning, hvor vores investeringer i fossile brændstoffer er mindre, og i højere grad bliver eksponeret mod grøn energi," oplyser pensionskassen i en skriftlig kommentar.

PFA
Har blandt andet en aktiebeholdning på en kvart milliard i American Electric Power, som er sortlistet af Norges Bank, fordi man producerer kul.

Men det er ikke i strid med pensionskassens grønne ambitioner, fastslår Andreas Stang, der er Senior Portfolio Manager i PFA.

Man læner sig nemlig op ad en metode, så man sikrer sig, at pensionskassens samlede portefølje er i overensstemmelse med Paris-aftalen.

“Vi tager udgangspunkt i, at formålet med Paris-aftalen er at begrænse temperaturstigningen til to grader. Så vi har en form for baseline, i forhold til hvad der kunne være relevant for de virksomheder, vi investerer i, hvis verdenstemperaturen ikke skal stige mere end to grader,” siger han og fortsætter:

“Det er jo svært at lave et bud på selv, så vi tager udgangspunkt i et energiscenarie fra det internationale energiagentur, som siger, at hvis temperaturstigningerne skal begrænses til to grader, så vil der være det her forventede energimiks om fem år, om 10 år eller længere ude i i fremtiden."

Dermed sikrer man sig hele tiden, at man ikke er for eksponeret i forhold til kul og olie, mener han.

“Det er så det analyseværktøj, vi forsøger at trække ned over vores aktieportefølje, når vi investerer på tværs af sektorer og på tværs af forskellige virksomheder,” siger Andreas Stang. 

Men uanset hvad vil investeringer i kul isoleret modarbejde Paris-aftalen? 

 “Vi mener ikke, at eksklusionstiltang til kul giver mening. Ud fra data ser vi på, om den samlede portefølje med et miks af vedvarende energi, atomkraft og kul lever op til Paris-aftalen," siger Andreas Stang.

Han fremhæver ligesom sine kollegaer i de andre pensionskasser, at aktivt ejerskab er vejen frem. 

 “Samtidig er det vigtigt, at vi også ser på, om de virksomheder, der er kraftigt eksponeret mod kul, har en ambition om at bevæge sig mere over mod vedvarende energikilder. Det er jo den bevægelse, der skal være med til at sikre, at vi når Paris-aftalen. Og hvis vi bare solgte fra, er det ikke sikkert, de nye ejere vil have samme tilgang,” siger han. 

 “Vi har allieret os med nogle af de interntationale pensionskasser i climate action 100+, som søger at gå i dialog med de 100 største udbydere af drivhusgasser. Her forsøger vi at få de 100 største udledere af drivhusgasser til at forpligte sig til en strategi, der harmonerer med en to graders-verden og samtidig gøre mere for at offentliggøre de klimarelaterede risici, de har i deres portefølje.” 

PFA er dog ikke fuldkommen afvisende over for at sortliste sektorer. Derfor har man i den senest offentliggjorte portefølje solgt sine tobaksaktier fra.

"Vi har i 2018 gennemgået vores investeringer og set på den regulatoriske udvikling, og hvad mener vi med bæredygtighed fra et holistisk perspektiv. Og i den proces har vi så valgt at sælge tobak fra," siger Andreas Stang og fortsætter. 

 “Vi er ikke blinde over for udviklingen og følger også med i, hvad der rører sig blandt andet i forhold til en ny rammekonvention fra WHO. Derfor har vi besluttet, at tobak ikke længere er en økonomisk fornuftig investering fra os.”

Forrige artikel Uro hos Poul Due Jensens Fond fortsætter: Formand går efter få uger Uro hos Poul Due Jensens Fond fortsætter: Formand går efter få uger Næste artikel Pensionskasser hylder verdensmål. Men de investerer i kul, bomber og tobak Pensionskasser hylder verdensmål. Men de investerer i kul, bomber og tobak