Plan Børnefonden: Verdens ledere svigter pigers adgang til uddannelse

DEBAT: Piger diskrimineres i deres adgang til uddannelse. Danmark skal gå forrest i kampen for at sikre dem en bedre fremtid, skriver Plan Børnefondens internationale direktør.

Anne Smith Petersen
International og politisk direktør, Plan Børnefonden

Over de seneste 25 år er antallet af piger, som ikke går i skole, faldet med 79 millioner på verdensplan. Samtidig er antallet af unge piger i alderen 15 til 24 år, som ikke kan læse, faldet fra 100 millioner til 56 millioner.

Men de store fremskridt for pigernes skolegang har ikke ændret ved det faktum, at piger fortsat lever i en verden, hvor de diskrimineres og krænkes på grund af deres køn.

Det går ud over pigernes skolegang, læring og fremtidsmuligheder. Det viser Plan Internationals nye rapport 'A New Era for Girls – Taking stock of 25 years of progress', som vi netop har udgivet sammen med Unicef og UN Women.

Hvis verdens ledere vil leve op til det, som de forpligtede sig til, da de underskrev Beijing-deklarationen i 1995, hvor de lovede at gøre en ekstra indsats for at gøre verden mere retfærdig for piger, skal de i langt højere grad få øjnene op for de områder, hvor piger er særligt udsatte og sårbare.

Pigerne hægtes af udviklingen
Det er et stort skridt i den rigtige retning, at unge piger i højere grad kommer i skole. Men rapporten viser tydeligt, at der stadig er markant forskel på piger og drenges adgang til kvalitetsuddannelse, og det skyldes, at pigernes rettigheder krænkes systematisk.

Der er således stadig lang vej igen, hvis verdens ledere skal leve op til de løfter, som de har givet om at forsvare og kæmpe for pigers rettigheder til blandt andet skolegang og til at bestemme over egen krop.

Piger og drenge har lige stor sandsynlighed for at gennemføre grundskolen. Så langt så godt. Men når vi kommer til ungdomsuddannelse, viser der sig en markant forskel mellem drenge og piger. For selvom flere piger går i skole, har mange af dem ikke de basale færdigheder, når de gør skolen færdig.

Hver tiende pige er analfabet
Hver tiende unge pige i alderen 14 til 25 år er analfabet i dag. Det gør det umådeligt svært for de unge piger at tage ansvar for eget liv og fremtid.

Rapporten viser desuden, at pigerne bliver tvunget til at droppe ud af skolen på grund af kønsrelateret diskrimination, vold og marginalisering.

Rapporten viser også, at der er store forskelle i forventningerne til piger og drenge inden for matematik og teknologi, og det udgør en stor barriere for, at piger udvikler de relevante kompetencer.

Mange steder lærer de ikke kritisk tænkning og kommunikation eller de digitale færdigheder, der skal til. Det betyder, at næsten 25 procent af alle unge piger i alderen 15 til 19 år ikke er aktive i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet eller er under oplæring sammenlignet med ti procent af de unge drenge på samme alder.

Uddannelse ruster piger til fremtiden
Unge pigers adgang til kvalitetsuddannelse er nøglen til en bæredygtig udvikling og samtidig en forudsætning for, at FN's verdensmål kan realiseres.

Vores rapport viser desuden, at der er langt mindre risiko for, at pigerne bliver giftet bort mod deres vilje eller bliver gravide i en meget ung alder, hvis de får en kvalitetsuddannelse.

Millioner af piger bliver stadigt giftet bort i en ung alder. En tredjedel af unge piger i alderen 20 til 24 år bliver giftet bort, inden de fylder 18 år, i lande syd for Sahara, og næsten en fjerdedel af alle unge piger globalt i alderen 15 til 19 år mener, at hustruvold kan retfærdiggøres.

Hvis vi sikrer pigerne en ordentlig uddannelse, rustes de til at kende deres rettigheder, tage hånd om eget liv og til at indgå som aktive samfundsborgere til gavn for lokalsamfundets udvikling.

Verdensledere svigter
Pigerne svigtes lige nu af verdens ledere, fordi de bliver overset i langt de fleste indsatser for en bæredygtig fremtid.

Der er alt for ofte en kønsblind tilgang til indsatserne ude i verden, og det har store konsekvenser for pigers muligheder for at skabe en positiv overgang til voksenlivet og en anstændig fremtid.

Vores rapport viser tydeligt, at selvom der er sket store fremskridt for pigerne over de seneste 25 år, er der lang vej igen i forhold til at skabe en verden, hvor drenge og piger har samme muligheder, og hvor piger ikke udsættes for diskrimination og systematiske krænkelser hver dag.

Verdenslederne lovede i 1995 at forsvare og kæmpe for pigers rettigheder. Og vi må desværre konstatere, at det går alt for langsomt.

Rapporten taler et tydeligt sprog: Piger diskrimineres systematisk i deres adgang til kvalitetsuddannelse, og det har ødelæggende konsekvenser for dem personligt, for deres omgivende samfund og for en bæredygtig udvikling.

Danmark skal gå forrest i kampen for pigerne
Det er på høje tid, at verdenslederne anerkender de unge piger som den vigtigste gruppe at løfte, hvis verdenslederne skal kunne se de unge piger i øjnene. For at sikre unge piger mulighed for en bedre fremtid er der brug for flere investeringer i indsatser direkte målrettet unge piger.

Vi skal investere i pigers uddannelse og lære dem det, der skal til for at få et job. Vi skal udrydde kønsrelateret vold, børneægteskaber og omskæring af piger og sikre adgang til moderne sundhedsinformation, sundhedspleje og prævention.

Danmark har en unik position til at gå forrest i kampen for at sikre kvalitetsuddannelse til pigerne. Vi er dygtige til uddannelse i Danmark, og vores ministre bryster sig af vores danske ligestilling, når de er ude i verden.

I første omgang har de unge piger i verden, som ikke har adgang til kvalitetsuddannelse, brug for, at nogle i det politiske verdenssamfund råber op på deres vegne.

Det kan Danmark med stor tyngde, hvis vi vil og tør, og det vil gøre en verden til forskel for pigernes liv og fremtidsmuligheder, lokalsamfundenes udvikling og en bæredygtig fremtid.

Forrige artikel Care: Klimaflygtninge er ikke alene et spørgsmål om retsstatus Care: Klimaflygtninge er ikke alene et spørgsmål om retsstatus Næste artikel Margrete Auken: Det kræver et paradigmeskift, hvis vi skal begrænse antallet af klimaflygtninge Margrete Auken: Det kræver et paradigmeskift, hvis vi skal begrænse antallet af klimaflygtninge