Planbørnefonden: Friis Bach og Dahls kritik af udviklingsbistanden er misvisende

De 0,7 procent giver indflydelse 

Udviklingssamarbejdet er en af de vigtige drivkræfter bag disse fremskridt.

Bistanden bidrager til stabilitet og fremgang i modtagerlandene i en tid præget af global uro og markant faldende udviklingsfinansiering. Verden står jo ikke stille.

Klimaforandringerne, den geopolitiske situation og et øget konfliktniveau betyder, at behovet for udviklingsbistand er yderst akut. Samtidig forventer OECD et fald i global udviklingsbistand på op mod 17 procent i 2025, og G7-landenes samlede bistand kan falde med 44 milliarder USD frem mod 2026, drevet af nedskæringer i blandt andet USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig.

Vores konsekvente 0,7 procentniveau i udviklingsbistand har givet Danmark international indflydelse langt ud over vores størrelse og positioneret os som en troværdig partner

Dorthe Petersen
Direktør, Planbørnefonden

Det er ikke i Danmarks interesse at gå ned ad den vej.

Tværtimod er udviklingsbistanden et centralt redskab i dansk sikkerheds-, udenrigs- og handelspolitik, fordi den styrker alliancer og partnerskaber med lande, som en lille og åben økonomi som den danske, er dybt afhængig af.

Vores konsekvente 0,7 procentniveau i udviklingsbistand har givet Danmark international indflydelse langt ud over vores størrelse og positioneret os som en troværdig partner.

Forskning fra det anerkendte Kiel Institute viser, at donorlande opnår både økonomiske og geopolitiske gevinster gennem udviklingssamarbejdet.

Ikke nok at håbe på det bedste   

Christian Friis Bach argumenterer for, at vi skal decentralisere udviklingsbistanden og i højere grad give pengene direkte til regeringer i de lande, vi ønsker at støtte.

Jeg er enig i, at det er afgørende, at lokale aktører får mere indflydelse, flere midler og større ansvar. Men jeg er uenig i metoden.

Lokalisering handler ikke blot om at sende pengene direkte til regeringer eller lokale organisationer og håbe på det bedste. Det handler om at opbygge kapacitet, partnerskaber og institutioner over tid. Hvis vi springer dette led over, risikerer vi at gå ti skridt tilbage og i sidste ende selv skabe ineffektivitet.

Det er simpelthen ikke rigtigt, at vi danske civilsamfundsorganisationer nærmest står og træder hinanden over tæerne i den samme afrikanske landsby

Dorthe Petersen
Direktør, Planbørnefonden

I mange af de lande, hvor Danmark arbejder, spiller civilsamfundsorganisationer en afgørende rolle som aktører, der kan gå ind når akutte kriser opstår – om det er klimaet eller en væbnet konflikt.

Vi står klar med humanitær bistand, bidrag til demokratisk mobilisering, til at styrke uddannelse, beskæftigelse og iværksætteri og til at udvikle løsninger nedefra i tæt samarbejde med lokale og nationale myndigheder. Det er tilstedeværelsen af civilsamfundsorganisationer, der gør os i stand til at respondere her og nu på kriser, og når systemer bryder sammen, som for eksempel i Sudan eller Syrien.

Skuffende forslag fra Venstre 

Friis Bach siger i samme åndedrag, at 10-15 civilsamfundsorganisationer ”i samme land prøver at få børnene i skole”.

Men det er simpelthen ikke rigtigt, at vi danske civilsamfundsorganisationer nærmest står og træder hinanden over tæerne i den samme afrikanske landsby.

Udviklingsbistanden gør selvfølgelig meget mere end at bygge skoler, ligesom der også koordineres indbyrdes i de enkelte lande, og vi bidrager med hver vores specialer. For eksempel støtter Danmark og filantropiske fonde erhvervsuddannelse, jobprogrammer og støtte til små virksomheder i flygtningesamfund i for eksempel Kenya, Jordan og Etiopien.

Det giver unge – både flygtninge og lokale – mulighed for arbejde og tjene penge. Og FN’s Migrationsorganisation har advaret om, at vestlige lande risikerer øget migration og ustabilitet, hvis de reducerer udviklingsstøtten, når bistanden fremmer jobskabelse i skrøbelige kontekster.

Friis Bach har selv været garant for innovativ nytænkning af udviklingsbistanden, hvor udviklingsmidler bruges til at tiltrække ny privat kapital, for eksemepl til impact investeringer. Det er jeg stor tilhænger af, og det har også en central plads i den nye udviklingspolitiske strategi. Derfor er Venstres forslag skuffende.

I en usikker verden er stabile markeder og stærke alliancer vigtigere end nogensinde. For et lille, åbent land som Danmark bør det være klar national interesse.

Udviklingsbistand er ikke kun støtte til verdens fattigste – det er også klog udenrigs- og sikkerhedspolitik.