Politikere kræver svar i Libyen-sag: Det er "dybt bekymrende", at afgørende oplysninger blev tilbageholdt

Radikales forsvarsordfører, Christian Friis Bach, er ”ærgerlig” over, at det ikke lykkedes med at få viderebragt den dokumentation.

"Her kunne vi have bidraget til at skabe en positiv præcedens. Der vil jo altid være civile tab i en konflikt af den her karakter," siger Christian Friis Bach, der tilbage i 2012 var udviklingsminister i SRSF-regeringen.

”Man skal gøre alt for at undgå civile drab. Men man skal også bidrage til at dokumentere og efterforske i det omfang, det sker.”

Danmark sendte F-16-kampfly i krig for at beskytte civile i Libyen. Og dengang var det en central del af debatten i Folketingssalen, at danske kampfly selv kunne risikere at ramme civile.

Så hvorfor kom det aldrig – før nu – frem, at Danmark stod bag en række angreb, hvor FN og internationale ngo'er havde dokumenteret civile drab i Libyen? Og hvorfor delte Forsvaret ikke oplysningerne med den FN-kommission, der undersøgte netop det spørgsmål?

"Jeg tænker tit tilbage på tiden som forsvarsordfører, som om jeg var kriminalbetjent eller sådan noget. Man fik en masse underlige svar, som var svære at tolke. Det er jo dybt bekymrende, at der skal en ihærdig journalist til, at sådan noget her kommer frem,” siger Nikolaj Villumsen. 

”Det er også en del af min oplevelse af virkeligheden som forsvarsordfører, at det gik ud på at undgå, at der kom ting ud," siger Nikolaj Villumsen.

Via aktindsigt i dokumenter fra 2012 kan Altinget altså afsløre, at danske kampfly året før deltog i en række luftangreb, hvor FN, menneskeretsorganisationer samt avisen New York Times påviste, at civile var blevet dræbt af bomber fra Natos fly. Afsløringen bringes i samarbejde med the Guardian og organisationen Airwars, som overvåger luftangreb.

Oplysningerne blev aldrig givet videre til hverken FN-undersøgelsen eller Folketinget. Og i dag siger den tidligere chef for FN-undersøgelsen, Marc Garlasco, at han mener, at oplysningerne kunne have været afgørende for at svare på, om Nato-bomber dræbte civile i Libyen.

Enhedslisten nuværende forsvarsordfører, Søren Søndergaard, vil ligesom Christian Friis Bach gå videre med sagen. 

Søren Søndergaard har allerede onsdag sendt bedt forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) om at forklare, hvorfor Forsvarsudvalget ikke er blevet orienteret, og "på hvilket niveau" i Forsvarsministeriet, at beslutningen blev taget. 

Radikale: Forsvaret skal stå frem

Det bør altid være en dansk mærkesag "gå forrest som et godt eksempel," mener Christian Friis Bach:

"Danmark skal, også når der er danske soldater til stede, gøre, hvad vi kan for at bidrage til efterforskning og opklaring. Det gælder uanset, om der er overtrædelser af den humanitære folkeret eller utilsigtede drab på civile, som dermed er berettiget til kompensation."

"Det ville sende et stærkt signal til nogle af de lande, som i dag deltager i krige med rigtigt mange civile ofre, herunder Rusland," siger den radikale forsvarsordfører og understreger, at det også gælder Israels bombardementer i Gaza.

Rapporterne fra 2012 blev til, fordi Forsvarskommandoen i København på baggrund af en FN-undersøgelse af civile tab, satte flyvevåbnet, dengang Flyvertaktisk Kommando, til at tjekke logbøgerne over danske F-16’s angreb i Libyen og holde dem op mod meldinger om civile tab.

I de samme uger og måneder forsøgte flere af Folketingets forsvars- og udenrigsordførere og flere medier at få svar på, om danske kampfly havde dræbt civile i Libyen.

Danmark skal, også når der er danske soldater til stede, gøre, hvad vi kan for at bidrage til efterforskning og opklaring.

Christian Friis Bach
Forsvarsordfører, Radikale

"Det generer mig i den grad," sagde Mette Bock, der dengang var udenrigsordfører for Liberal Alliance, til Information. 

Partiets nuværende forsvarsordfører, Carsten Bach, siger i dag til Altinget, at han ikke vil kommentere historien.

Hvem tog beslutningen?

Uanset hvem der har tilbageholdt oplysningerne, er det dybt problematisk, mener Nikolaj Villumsen.

"Hvis der er et forsvarsministerium – eller en styrelse under ministeren – der sidder på så vigtige oplysninger, og de ikke kommer op til ministeren, så er problemet i virkeligheden endnu større," siger Nikolaj Villumsen.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil nu have sagen undersøgt, oplyser Forsvarsministeriet i en mail til Altinget.

"Der er tale om hændelser, som ligger mange år tilbage. Forsvarsministeren har bedt Forsvarskommandoen om at foretage en vurdering af, om de dokumenter, der omtales, indikerer, at der har været tale om følgevirkninger af et sådant omfang, at der på daværende tidspunkt burde have været foretaget en undersøgelse i koalitions- eller NATO-regi."

Det fremgår af de interne rapporter fra 2012, at Forsvarskommandoen sendte konklusionen af undersøgelserne videre til Danmarks militære repræsentation i Nato, DAMIREP.