Post-2015: Tid til ny global fortælling?

Af Charlotte Flindt Pedersen
International chef, Institut for Menneskerettigheder

Der bliver vendt op og ned på dagsordenen, når de nuværende tusindårs-mål skal udskiftes. Hvor de i dag primært sætter en dagsorden for de fattige og de fattigste lande, skal de næste gælde alle lande og være præget af gensidig ansvarlighed, hvor hvert land skaber fremskridt i retning af de vedtagne mål.

Det er vigtigt, at målene og menneskerettigheder er integrerede, så der ikke opstår to konkurrerende globale dagsordner til skade for hinanden. Derfor bør vi bruge det eksisterende menneskerettighedsråd, de regionale organisationer og de nationale menneskerettighedsinstitutioner til at føre dialog og overvåge målene og deres realisering.

Men kan man overhovedet blive enige om globale temaer, når der er så store forskelle stater og regioner imellem? Og selvom man enes om fælles temaer, så bliver problemerne, der skal tackles, nærmest hinandens diametrale modsætninger. Her følger syv bud på nye globale temaer:

1. Befolkningssammensætning 
   Afrika er et meget ungt kontinent, hvor 70 procent ikke er fyldt 30 år - her skal det sikres, at de unge har en fremtid, og at de har ret og mulighed for at deltage i samfundsudviklingen. I Europa skaber befolkningssammensætningen også udfordringer - blot med modsat fortegn. Her bliver befolkningen ældre og ældre, og dermed er en stor gruppe i fare for at blive ekskluderet fra det almindelige samfundsliv.
   
   
2. Kvinderollen 
   I Europa handler det ikke længere om, hvorvidt kvinder bidrager, men om at få flere kvinder i førersædet. I andre dele af verden er spørgsmålet stadigt, om kvinder i det hele taget skal have lov til at deltage og være synlige i samfundslivet uden for hjemmet.
   
   
3. Ernæring 
   I både Afrika og USA er ernæring et helt centralt problem, men i vidt forskellige sammenhænge. Hvor det i nogle afrikanske lande handler om at sikre mad nok til at overleve, handler det for USA om at undgå, at man spiser sig ihjel.
   
   
4. Migration 
   Menneskers bevægelse er både et globalt og lokalt tema: fra udviklingslande til udviklede lande, men også internt fra land til by. Migration ændrer det lokale, regionale, nationale og globale landskab.
   
   
5. Ulighed 
   Ikke et eneste land kan sige sig fri for at være påvirket af ulighed - men dette kan og bør også nævnes i relationen mellem stater og regioner.   
   
   
6. Biodiversitet, kulturel diversitet og oprindelige folk 
   Verdens oprindelige folkeslag er spredte på tværs af landegrænser og har derfor ikke ordentlig mulighed for politisk repræsentation og selvbestemmelse. Ofte lever de i områder med store forekomster af naturressourcer, som giver deres værtsland store indtægter, men som også har betydning for bevarelse af klodens biodiversitet.
   
   
7. Klima og miljø og ressourcer 
   Og sidst, men ikke mindst, skal der tages hånd om klima og miljø. Naturressourceforvaltning og ressourceknaphed skal stå centralt i forhold til en voksende menneskehed, hvor vi allerede er 7 milliarder. Nogle skal have lov til at skrue op for energien, mens vi andre må skrue ned. Og alle bør bruge energi smartere og mindre ødelæggende.
   
   

Så vidt målsætningerne. Men post 2015-processen giver også en unik mulighed for at definere og diskutere, hvad den globale udvikling egentlig skal handle om.

Hvad er målet for udvikling?
Har udvikling udelukkende økonomisk vækst som mål, eller burde målet snarere være et liv, der afspejler menneskets evner og udviklingsmuligheder? Handler bæredygtighed primært om klima og miljø, eller er det også spørgsmålet om den menneskelige væren? Når vi taler om fattigdom, er det så kun et finansielt spørgsmål, om man er fattig eller rig?

For når vi taler fattigdom, kan vi ikke undgå også at tale om magt - de, som er ekstremt fattige, har ikke magt til at ændre de strukturer, som holder dem i fattigdom. Hvis man har adgang til et levebrød og ejendom, så har man også adgang til magt, men uden er man magtesløs. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart, at når man bekæmper fattigdom, så gør man også op med et bestemt normsæt, der tillader fattigdom.

Har udvikling udelukkende økonomisk vækst som mål, eller burde målet snarere være et liv, der afspejler menneskets evner og udviklingsmuligheder? 

Charlotte Flindt Pedersen
International chef, Institut for Menneskerettigheder

Måske kan der skabes en global fortælling, som tager denne virkelighed med?