Poul Nielson til Friis Bach: Nedlæggelsen af posten som udviklingsminister vil svække Danmarks rolle voldsomt

Christian Friis Bach har tydeligvis i sit indlæg i Altinget 15. september haft så svært ved at blive udsat for velbegrundet kritik af sine synspunkter om dansk udviklingspolitik, at nogle af hans påstande nødvendiggør korrigerende kommentarer.

Christian Friis Bach kalder mig "projektminister" i modsætning til en periode inden jeg blev udviklingsminister i 1994, hvor der var fokus på lokalt ejerskab, ansvar og udvikling af institutioner.

Men det var da helt klart, at det var min politik at konkretisere og gennemføre disse principper.

Det var i min tid, at sektorprogrammer og budgetstøtte bidrog til et mere ligeværdigt samarbejde, og det var i min tid, at DAC (OECD's udviklingskomite) sammenfattede vurderingen af Danmarks udviklingspolitik med, at den var en inspiration for andre – kvantitativt såvel som kvalitativt. Det var samme ændring væk fra individuelle og donorstyrede projekter og over til et bredere anlagt og mere ligeværdigt partnerskab, jeg stod for i mit arbejde som kommissær i EU.

Christian Friis Bach skriver også, at jeg ikke var åben for kritik. Det var i hvert fald ikke mig, der nedlagde den brede inddragelse i formuleringen og gennemførelsen af dansk udviklingspolitik, der i årtier havde været værdifuld i form af Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde og Danidas Styrelse. Christian Friis Bach nævner specielt et projekt i Mozambique som eksempel på, at jeg ikke var åben for kritik. Den sag fortjener virkelig en korrekt fremstilling.

Det skete dengang i Mozambique

Gamle farlige landbrugspesticider stod rundt omkring i landet under helt ukontrollerede forhold. Danmark og Mozambique indgik en aftale om indsamling og uskadeliggørelse. Christian Friis Bach mener at huske, at jeg ville etablere et anlæg til afbrænding med dansk teknologi, og at jeg gav ham en bandbulle for hans kritik af planen. Men for det første skulle der ikke etableres et særligt anlæg, og for det andet handlede det ikke om røggasrensning.

Christian Friis Bachs tanker vil føre i retning af en mere opsplittet og projektbaseret aktivitet og en svækkelse af det helt nødvendige nære samarbejde med partnerlandene

Poul Nielson
Fhv. udviklingsminister

Den tekniske løsning på destruktionen var, at pesticiderne i passende doser blev brændt i en eksisterende cementfabriks roterovn ved passende høj temperatur og varighed, hvorved at der ikke ville dannes dioxin i forbindelse med destruktionen.

Christian Friis Bach finder det relevant at fremhæve, at han havde fået et 13 tal i faget røggasrensning på DTU, men denne løsning betød jo netop, at der ikke ville være dioxin i røggassen.

Det er helt korrekt, at der udviklede sig protester mod den løsning på pesticidproblemet, vi havde aftalt med regeringen. Der var ikke kun tale om lokale protester, men også "det tilrejsende nærdemokrati" fra Sydafrika, hvor en nystartet ngo, Environmental Justice Forum, var aktivt engageret i en kampagne mod planen. Denne organisation fik betydelig økonomisk støtte fra de særlige midler til international miljøstøtte, der blev administreret af Miljøministeriet oven i midlerne til udviklingsbistand i Udenrigsministeriet. Faktisk så rundhåndet, at direktøren for denne ngo fik en højere løn end Sydafrikas miljøminister.

Det bidrog ikke til et idyllisk samarbejde mellem Svend Auken og mig. Enden på hele sagen blev, at pesticiderne flere år efter og som en meget dyr løsning blev fragtet til forskellige steder i Europa og destrueret i anlæg som eksempelvis Kommunekemi.

Friis Bachs forslag er bekymrende

Christian Friis Bachs tanke om, at vi skal lade det være de forskellige danske fagministerier stå for hver deres sektor i udviklingssamarbejdet er kun ny i den forstand, at dette skulle ske uden en forankring i en nær sammenhæng med en udviklingsministers ansvar for prioriteringer og implementering i samarbejdet med partnerlandene.

Min og andres kritik af hans radikale forslag er alvorligt ment

Poul Nielson
Fhv. udviklingsminister

Der har hele tiden været tale om udnyttelsen af særlig ekspertise på sundhed, uddannelse, retsvæsen, skatteforhold og så videre, ikke mindst som en del af arbejdet med sektorprogrammerne. Typisk har der været tale om udsendelse af medarbejdere fra de pågældende ministerier.

Dette er noget helt andet end det, Christian Friis Bach foreslår. Min og andres kritik af hans radikale forslag om at nedlægge posten som udviklingsminister og i stedet sprede opgaverne, også med det administrative, finansielle og ikke mindst det helt centrale med dialogen med samarbejdslandene, er alvorligt ment.

Faktisk er det min bekymring, at Christian Friis Bachs tanker på dette punkt ville føre direkte i retning af en mere opsplittet og projektbaseret aktivitet og en svækkelse af det helt nødvendige nære samarbejde med partnerlandene. Og hele Danmarks rolle i det globale udviklingspolitiske samarbejde ville blive voldsomt svækket.

Det er da fint, at Christian Friis Bach gør sig til talsmand for globale fonde til støtte for landenes opbygning af skolesystemer, sundhedssystemer og sociale sikkerhedsnet, og det er da også rart at få at vide, at han også mener, at der skal ske en bedre fordeling af verdens goder, samt at der er brug for langt større internationale overførsler i fremtiden.

Men var vi ikke allerede enige om det?