Red Barnet: FN-landene skal bekæmpe global ulighed

Af Laust Leth Gregersen
Udviklingspolitisk senior rådgiver hos Red Barnet

I dag samles FN-landene i New York for at diskutere den erklæring, som skal danne ramme om FN’s fremtidige verdensmål. De næste dages forhandlinger kan vise sig at blive afgørende for, om verdenssamfundet formår at bruge de nye mål til at gribe ind over for den accelererende globale ulighed, der har fyldt så meget i debatten om målene ind til nu. Det springende punkt er, hvorvidt FN-landene er parate til at indføre, hvad man kunne kalde en slags lighedsgaranti på tværs af alle mål. Der presses på fra mange kanter.

Bl.a. har FN’s generalsekretær, Ban Ki-Moon, anbefalet denne tilgang i sin store syntese-rapport om de nye verdensmål, som udkom lige op til årsskiftet, og fra det globale civilsamfunds side har 3200 organisationer underskrevet et brev, der opfordrer de forhandlende lande til det samme.

Alle skal huskes
Konkret lyder anbefalingen på, at det såkaldte ”Leave No One Behind”-princip, som står centralt i stort set alle dokumenter i processen til dato, skrives ind i erklæringen i form af en forpligtelse til, ”at ingen mål i den nye ramme kan betragtes som opnået, med mindre de er opfyldt for alle økonomiske og sociale grupper”.

Men hvorfor er denne forpligtelse så vigtig?

Det skyldes, at der under overfladen på de flotte gennemsnitsstatistikker for de nuværende mål for f.eks. fattigdomsbekæmpelse, forbedret sundhed og uddannelse i mange udviklingslande gemmer sig kolossale forskelle mellem befolkningsgrupper og køn. En ny rapport fra Red Barnet, der bygger på data fra 87 lande, viser, at der er chokerende uligheder mellem børns overlevelseschancer, afhængig af hvilket samfundslag de fødes ind i. I Niger har børn, der fødes i den region med højst børnedødelighed, fem gange mindre chance for at leve til deres egen 5-års fødselsdag, end børn fra den region med lavest børnedødelighed. Og uligheden i overlevelsesraten mellem to regioner er fordoblet siden 1998.

Alle børn har ret til en fair start på tilværelsen. De vælger ikke selv, hvilket land eller samfundslag de fødes ind i.

Laust Leth Gregersen
Udviklingspolitisk senior rådgiver hos Red Barnet

Eksemplet fra Niger viser en nedslående global tendens, hvor den sociale og økonomiske ulighed i mange lande vokser med voldsom hast. Red Barnets studie viser, at i 78% af de undersøgte lande er der mindst en social eller økonomisk defineret befolkningsgruppe, som ikke oplever samme fremskridt som andre grupper. Fortsætter tendensen, vil det have utilgivelige konsekvenser for fremtidens generationer.

Alle børn har ret til en fair start på tilværelsen. De vælger ikke selv, hvilket land eller samfundslag de fødes ind i. Verdenssamfundet har derfor en pligt til at gribe ind og ændre livsmulighederne for de millioner af børn, som lige nu ikke får chancen for at skabe sig et anstændigt liv, alene fordi de tilhører en marginaliseret gruppe.

Historiske byggesten
De enorme forskelle går på tværs af verdensmålene og er ofte funderet i ulige politiske magtforhold og diskrimination. Ser vi på uddannelse, hvor der lige nu tegner sig en meget stærk konsensus om et ambitiøst selvstændigt nyt mål, slår uligheden også hårdt igennem. Et Red Barnet studie viser, at i det lille afrikanske land Benin er det 84 procent af drengene fra den mest velstillede region, der kommer gennem uddannelsessystemet, mens det samme kun gælder for en procent af pigerne fra den mest marginaliserede region.

Derfor er det absolut nødvendigt, at alle landes regeringer fremover forpligtes til at prioritere de grupper, som er længst efter fremskridtet. Det indebærer blandt andet, at strukturelle barrierer for diskriminerede grupper fjernes. Det gælder i særdeleshed for pigerne, der desværre fortsat oplever den værste form for marginalisering og undertrykkelse.

Det peger tilbage til forhandlingslokalerne i New York. For selvom kampen mod ulighed er markant på dagsordenen i forhandlingerne om de nye verdensmål, er der dog ingen tvivl om, at spørgsmålet om, hvorvidt der skal gribes politisk ind over for ulighed, fortsat ekstremt kontroversielt på regeringskontorerne i mange af FN-landene. I skrivende stund har Danmark endnu ikke tonet rent flag i forhold til, om man støtter princippet om, ”at ingen mål i den nye ramme kan betragtes som opnået, med mindre de er opfyldt for alle økonomiske og sociale grupper”.

Det bliver nogle utroligt spændende dage i New York. Måske lægges der nogle historiske byggesten til, at kampen mod global ulighed endelig tager fart for FN-systemet.