Red Barnet: Katastrofal skolekrise rammer verdens mest udsatte børn

Af Helle Gudmandsen
Chef for international uddannelse, Red Barnet, og medlem, Unescos danske nationalkommission

I Danmark begynder dagen for mange skolebørn i denne tid med morgensang, mens tonerne fra et klaver strømmer ud af tv'et.

Forældre gør deres bedste for at skabe en hjemmeskole, samtidig med de passer deres job ved den bærbare.

Danske lærere finder på nye måder at undervise eleverne virtuelt. Senest så jeg en matematiklærer, som filmer dukker i sin undervisning, hvor Ken har været på skiferie og gerne vil ses med Barbie og alle vennerne.

Men Kent er smittet med coronavirus, og hvor mange mennesker får Kent så smittet, når vennerne går hjem til deres familier?

Det er kreativt fundet på, og sådan kan en opfindsom skolelærer i Danmark bidrage til virtuel kvalitetsundervisning, fordi vi er så heldige, at næsten alle børn i Danmark har internet.

Der mangler i den grad penge til at producere fjernundervisning i de fattigste lande.

Helle Gudmandsen
Chef for international uddannelse, Red Barnet, og medlem, Unescos danske nationalkommission

Men sådan ser det ikke ud alle steder i verden. I skrivende stund er 1,5 milliarder børn og unge ikke i skole – 89 procent af alle skolesøgende børn og unge i verden – da 165 lande har måttet lukke skolerne af frygt for spredning af COVID-19.

Hverdagen for verdens skolebørn er forandret – men hvad betyder det?

Sæt fokus på de fattigste befolkninger
I Danmark oplever vi, at det er svært at få enderne til at mødes, men forestil dig, at du tilhører den fattigste del af befolkningen i verden, hvor den frokost, som børnene får i skolen, forsvinder, og dine børn kun har et stilehæfte og en blyant.

Måske kan du ikke selv læse. Hvordan skal du så kunne undervise dine børn?

Samtidig har du måske en mark, som du skal passe, eller en lille frisørsalon, hvor kunderne ikke må komme den næste måned eller tre.

Du har ikke en bankkonto, der kan klare så store udsving. Det er virkeligheden for de fattigste befolkninger i verden. Og det er dem, som vi er nødt til at have det største fokus på i denne krise.

Vi er selvfølgelig alle optaget af det nære, og det er fuldt forståeligt, at danskernes tanker kredser om risikoen for at blive syge, de økonomiske vanskeligheder og den psykologiske indvirkning, som situationen har på vores børn.

Men det betyder måske også, at vi nu bedre forstår, hvor svært det er verdens fattigste.

Børn vender ikke tilbage i skolen
Lige nu lukker skolerne over det meste af Afrika, og vores erfaring er, at mange børn ikke vil vende tilbage, når skolerne åbner igen.

Der er stor risiko for, at skolerne på det afrikanske kontinent vil være lukkede de kommende tre måneder. Vi kender realiteten fra Vestafrika under ebolakrisen.

Der er flere årsager til, børnene ikke vender tilbage i skole. Familierne er i perioden med skolelukninger ekstra presset økonomisk og har også pasningsproblemer, så de vælger ofte, at deres børn skal arbejde.

Da skolekrisen er verdensomspændende, er vi nødt til at lære af hinanden og støtte de lande, som ikke har de samme uddannelses- og internetmuligheder, som vi har.