Bliv abonnent
Annonce
Kommentar af 
Emilia Bøge Caliskan

Regeringen lover, at verdensmålene er en topprioritet. Men hvor er en ny handleplan, der kan sikre dem?

Pandemier, klimaforandringer og krige sætter det multilaterale samarbejde under pres og dermed også fundamentet for verdensmålene, skriver Emilia Bøge Caliskan.
Pandemier, klimaforandringer og krige sætter det multilaterale samarbejde under pres og dermed også fundamentet for verdensmålene, skriver Emilia Bøge Caliskan.Foto: Uncredited/AP/Ritzau Scanpix
19. maj 2025 kl. 04.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da jeg i påsken deltog i ECOSOC Youth Forum – FN's årlige ungdomsforum, hvor unge bidrager med input til arbejdet med verdensmålene – stod det hurtigt klart, at verdensmålene desværre ikke længere er det samlende projekt, som de var for ti år siden. Kriserne har tårnet sig op, og fremdriften halter.

Alligevel mødte jeg unge fra hele kloden, som nægter at give op, og som ser til lande som Danmark for håb og lederskab.

Jeg er ikke i tvivl om, at verdensmålene fortsat er en prioritet for Danmark. Men netop derfor er det vigtigt, at vi handler som det ansvarlige land, vi gerne vil være, og sikrer en ny handleplan, der viser vores engagement i praksis.

2030 nærmer sig med hastige skridt, men ifølge FN er kun 17 procent af delmålene på globalt plan på vej til at blive opfyldt.

Samtidig har verdenssamfundet været udfordret af en lang række kriser: Pandemier, klimaforandringer, krige, økonomisk usikkerhed og voksende ulighed. Disse udfordringer sætter det multilaterale samarbejde under pres og dermed også fundamentet for verdensmålene.

Læs også

På ECOSOC Youth Forum mærkede jeg bekymring blandt unge deltagere. Det er vores fremtid, der er på spil.

Mange har oplevet, hvordan ambitionerne fra 2015 langsomt er blevet nedprioriteret i takt med, at den politiske opmærksomhed flytter sig.

Men de samme unge var også fulde af ideer, handlekraft og håb. Der bliver efterlyst lederskab, ansvarlighed og de kiggede mod de lande, der tidligere har taget styring. 

Danmark har længe haft en stærk international profil, når det gælder bæredygtighed, ligestilling og udviklingssamarbejde.

Vi er et land, som er stolte af vores rolle som et foregangsland, der tør gå forrest. Men de seneste år er der sket et skift i tempo.

Danmark har både viden, ressourcer og kapacitet til at være et foregangsland for verdensmålene.

Emilia Bøge Caliskan
FN-Ungdomsdelegat

Siden den seneste handleplan for verdensmålene udkom i 2021, er der ikke kommet en opdateret version, og vi har brug for nye opdaterede strategier.

Siden da har verden været præget af stigende klimakatastrofer, krigen i Ukraine, konflikten i Gaza og øget global ulighed.

En ny handleplan er nødvendig for at sikre, at Danmarks indsats for verdensmålene forholder sig til den aktuelle virkelighed.

Det er ikke, fordi engagementet mangler. Regeringen har gentagne gange erklæret, at verdensmålene fortsat er centrale for dansk udviklingspolitik. Civilsamfundet, forskningsmiljøer og virksomheder har også vist vilje til at bidrage.

Men uden en samlet og opdateret national handleplan bliver indsatsen fragmenteret. Det skaber usikkerhed i internationale fora om, hvor Danmark egentlig vil hen.

Hvis ikke vi snart får en ny handleplan, risikerer Danmark at stå svagere til det kommende High-Level Political Forum i juli, som er det vigtigste globale forum for opfølgning på verdensmålene. Her sættes kursen for, hvordan verdens lande arbejder videre med målene frem mod 2030.

Det handler om, hvordan globale løsninger former vores hverdag: Fra klimakamp og social retfærdighed til grøn omstilling og ligestilling herhjemme. 

Der er brug for en ny national handleplan som er et styringsværktøj og et politisk kompas.

I en tid, hvor både tempo og retning i den globale bæredygtighedsdagsorden er under pres, har vi mere end nogensinde før brug for klare prioriteringer, langsigtede mål og politisk samling. Verdensmålene rækker ud over enkeltstående indsatser og sektorpolitik. De handler om helheder.

Om skribenten

Emilia Bøge Caliskan (f. 2000) er FN-Ungdomsdelegat for demokrati og partnerskaber.

Hun er tidligere verdensmålsambassadører og forretningsudvalgsmedlem hos Danske Studerendes Fællesråd. Til daglig studerer hun på CBS.

Som kommentarskribent skriver hun indlæg, der krydser med regeringens udviklingspolitiske strategier inden for uddannelse, demokrati og unge.

Det kræver en plan, der netop tænker i sammenhænge og kobler den nationale indsats med det globale ansvar.

En sådan plan skal være ambitiøs, realistisk og bredt forankret. Den skal samle samfundet og engagere både unge og ældre, lokalsamfund og virksomheder, embedsværk og politikere.

Det er ikke nok at sige, at verdensmålene er en prioritet. Det skal kunne ses både i politikudviklingen, i budgetterne og i vores udenrigsprofil.

En ny handleplan er derfor ikke blot en formalitet, men et redskab til at sikre, at Danmark fortsat bidrager aktivt, strategisk og troværdigt til den globale dagsorden.

Der er mange gode kræfter, der ønsker at bidrage, men uden en tydelig ramme risikerer vi, at indsatsen bliver usammenhængende og mister gennemslagskraft. I en tid, hvor den internationale regelbaserede orden er under pres, og FN-systemet udfordres af stormagtsrivalisering og globale kriser, er det afgørende, at Danmark styrker sit engagement i verdensmålene.

Hvis vi vil have noget meningsfuldt at bringe med til det kommende High-Level Political Forum, og hvis vi vil bevare Danmarks stemme i det internationale samarbejde, er tiden til handling nu.

Der er ingen tvivl om, at Danmark har både viden, ressourcer og kapacitet til at være et foregangsland for verdensmålene.

Vi har et stærkt civilsamfund, innovative virksomheder, engagerede unge og en offentlig sektor med høj integritet. Det eneste, der mangler, er en samlet plan, der binder trådene sammen og viser omverdenen, at vi stadig mener det alvorligt.

En ny handleplan er ikke bare et dokument. Det er et signal.

Emilia Bøge Caliskan
FN-Ungdomsdelegat

Til ECOSOC Youth Forum blev det tydeligt, hvor stort et behov der er for håb og retning.

Danmark kan levere begge dele, men det kræver, at vi prioriterer det.

En ny handleplan er ikke bare et dokument. Det er et signal. Til verden, til vores partnere og ikke mindst til de unge, der hver dag arbejder for at gøre verdensmålene til virkelighed.

Verdensmålene er måske under pres, men det er netop i modvind, vi skal vise, at vi tror på det fælles projekt. Danmark har alt at vinde ved at tage lederskab og alt at tabe ved at tøve.

Regeringen bør tage initiativ til en åben, inkluderende og ambitiøs proces frem mod en ny national handleplan. Og Danmark bør møde op til High-Level Political Forum med både substans og signalværdi. Det er på tide, vi genantænder vores globale ansvar. 

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026