Røde Kors: Husk de humanitære spilleregler

Af Anders Ladekarl
Generalsekretær i Røde Kors

I Røde Kors hilser vi sammenlægningen af den udviklingspolitiske og den humanitære ramme velkommen, fordi vi tror, det vil skabe mere synergi.

Samtidig tror vi, at partnerskabsaftaler baseret på resultatmål tydeligere vil vise civilsamfundets betragtelige bidrag til de danske udviklingspolitiske prioriteter. Det er helt klart i alles interesse.

Mange af debatindlæggene i denne tråd har handlet om behovet for at værne om det, civilsamfunds-organisationer kan, som stater ikke kan, og give plads til organisationernes meget forskellige måder at arbejde på.

Den neutrale og upartiske tilgang er adgangsbilletten for det humanitære arbejde, og står vi ikke fast på disse principper, mister vi adgang til dem i nød.

Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors

Det er jeg et langt stykke af vejen enig i.

Men her vil jeg sætte fokus på et tema, som endnu ikke er blevet behandlet tilstrækkeligt: De humanitære indsatser.

Upartiskhed er adgangsbillet
Den kommende strategi vil for første gang samtænke de udviklingspolitiske og humanitære strategier.

Det er en styrke, fordi de mange omfattende og langvarige kriser betyder, at vi er nødt til at have langt mere fleksible overgange mellem de akutte og de mere langsigtede indsatser.

Men der er dog et men. Det humanitære område er båret af særlige forhold. Helt overordnet skal den humanitære hjælp holdes fri af politiske motiver og krav, og skal udelukkende gives på baggrund af behov – det gælder ikke helt på samme måde udviklingsarbejdet.

Den neutrale og upartiske tilgang er adgangsbilletten for det humanitære arbejde, og står vi ikke fast på disse principper, mister vi adgang til dem i nød.

Herudover vil jeg pege på tre essentielle vilkår for den humanitære indsats, som skal tænkes ind i de nye partnerskabsaftaler.  

Hurtig og fleksibel indsats virker
Fleksibilitet er alfa og omega for effektivt humanitært arbejde. Omfanget af krige og konflikter, som skaber store flygtningestrømme, er stigende, og udviklingen er meget dynamisk.

Derfor er evnen til hurtigt at kunne allokere midler afgørende. Ved naturkatastrofer kan en hurtig indsats betyde forskellen mellem liv og død.

Røde Kors er til stede i alle verdens lande, og med afsæt i det nationale selskabers frivillige er vi altid blandt de første på pletten til at evakuere, vurdere skader og lave førstehjælp.

Røde Kors har også adgang til stort set alle krigs- og konfliktsituationer, hvilket er helt afgørende for at kunne yde den hjælp, der er mest brug for i den enkelte krise. Skal vi kunne bruge disse fordele effektivt, skal der være indbygget en fleksibilitet i forhold til, hvor vi kan arbejde, og valg af humanitære indsatser.

Fra akutte indsatser til langsigtede indsatser
Migrationsspørgsmålet står med gode grunde centralt i regeringens udkast til strategi. Lige nu står vi som globalt samfund over for en meget omfattende flygtningekrise, og med Syriens-krisen er verdens flygtningeproblemer flyttet til Europas baghave.

Nærområderne er sat under enormt pres, og både her og i brændpunkterne er der brug for akutte humanitære indsatser som uddeling af mad, adgang til rent drikkevand, mobile sundhedsklinikker mv.

Samtidig er vi nødt til at igangsætte en mere langsigtet indsats for de flygtninge og internt fordrevne, som ingen udsigt har til at vende hjem. Der er også brug for mere støtte til de værtssamfund, som huser mange flygtninge.

De nye partnerskabsaftaler skal honorere organisationer, som kan levere og skabe synergi imellem begge typer indsatser. Samtidigt skal det være muligt at skifte mellem de kortsigtede og langsigtede indsatser alt efter behov.

Lokale kræfter skal inddrages mere
I maj i år afholdt verden det første humanitære topmøde. En af de mål, som verdens ledere blev enige om, er, at de lokale og nationale kræfter skal spille en langt større rolle i at respondere på kriser og katastrofer.

Det skal de helt enkelt, fordi de allerede er i området, når katastrofen rammer og er dem, der skal genopbygge efter katastrofen eller krigen. En afgørende forudsætning for succes er, at lokalsamfundet har opbygget et velfungerende beredskab, som kan aktiveres, når krisen sætter ind.

Skal dette vigtige mål realiseres, skal det indbygges i partnerskabsaftalerne og i de resultatmål, som vi skal levere på.