SF: EU-regler skævvrider Europa

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Integrationsordfører

Vi har i SF sammen med regeringen, Venstre og De Konservative indgået en aftale om at sætte retsforbeholdet til afstemning senest 1. kvartal 2016. Det indebærer, at vi på en række områder kan arbejde tættere sammen med de øvrige lande om politiindsatsen i forhold til menneskehandel, illegal indvandring og øvrig grænseoverskridende kriminalitet.

Aftalen er en form for tilvalgsordning, hvor vi samtidig har valgt fortsat at stå uden for det fælles asyl- og udlændingesamarbejde.

Fælles asylregler gavner
Asylsamarbejdet mellem de forskellige EU-lande er i dag allerede reguleret af den såkaldte Dublin-forordning, som har til hensigt at undgå, at asylansøgere kan få deres sag behandlet af flere lande på en gang. I stedet er ét land ansvarlig for sagsbehandlingen. Samtidig forhindrer reglerne, at asylansøgere driver rundt fra land til land uden, at nogen vil tage ansvar.

Det er grundlæggende godt, at vi allerede i dag har nogle fælles regler, når vi i Europa modtager flygtninge, som søger om asyl i Europa.

De gældende regler sætter særligt de dele af EU under pres, som er tættest på Europas ydre grænser, fordi det første EU-land, ansøgeren lovligt eller ulovligt er rejst ind i, som oftest har ansvaret for at behandle ansøgningen om asyl.

Som reglerne er skruet sammen i dag, får vi derfor et stadigt skævere europakort, hvor enkelte lande tager broderparten af de mange asylansøgere.

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Integrationsordfører

Det betyder, at når Danmark modtager en asylansøger, vurderer myndighederne, inden de går i gang med at se på ansøgningen, om ansøgeren skal sendes tilbage til det land, hvor han eller hun først kom ind i EU.

Det har bl.a. betydet, at lande som Italien og Grækenland har været udsat for et voldsomt flygtningepres – ikke mindst i en situation med historisk mange flygtninge. Asylmodtagelsen er derfor brudt sammen mange steder, hvor kapaciteten til at behandle, huse og brødføde de mange mennesker på flugt er tæt på at være brugt op.

Fair fordeling skal afhjælpe asylpres
Derfor har vi som bekendt fra Danmarks side besluttet ikke at sende asylansøgere tilbage til trods for, at reglerne giver mulighed for det – ganske simpelt fordi forholdene er blevet for umenneskelige.

Som generalsekretær i Røde Kors Andreas Kamm skriver i sit seneste indlæg her på debatten, er der derfor en tendens til, at bl.a. Italien ser gennem fingre med, at nogle rejser videre op gennem Europa for at prøve lykken. Her er det ofte de velstående vesteuropæiske lande, som er målet.

Det er derfor først og fremmest dele af Sydeuropa og dernæst de ”gamle” vesteuropæiske lande i EU – herunder ikke mindst Danmark – som modtager flest flygtninge, mens Østeuropa – særligt set i forhold til størrelsen på deres befolkninger – tager forholdsmæssigt færrest. Eksempelvis lande som Polen, Rumænien, Tjekkiet og samtlige baltiske lande modtager påfaldende få flygtninge.

Ifølge Eurostats seneste tal for 2. kvartal 2014 modtog eksempelvis Tyskland over otte gange så mange asylansøgere som Polen, og her er der endda taget hensyn til størrelsen på de to landes befolkninger. Schweiz tager 12 gange så mange og Holland ni gange så mange asylansøgere som Polen set i forhold til størrelsen på landenes befolkninger. Er det en fair fordeling?

Selvfølgelig bør man ikke alene se på det enkelte lands befolkningsstørrelse for at afgøre, hvor mange asylansøgere, et land bør tage. Andre forhold spiller selvfølgelig også ind, men forskellene mellem landene er alligevel slående.

Som reglerne er skruet sammen i dag, får vi derfor et stadigt skævere europakort, hvor enkelte lande tager broderparten af de mange asylansøgere. Det kan hverken vi eller asylansøgerne være tjent med, særligt ikke hvis det ender med, at modtagelsen bryder sammen de steder, hvor presset er størst.

Flere lande bør derfor forpligtige sig til at tage imod flere flygtninge.