SOS Børnebyerne: Hundredtusindvis af børn i hungersnød kan forebygges – det er et spørgsmål om vilje

Verden står over for en sult- og ernæringskrise af hidtil uset omfang. Ifølge FN er der tale om den værste humanitære katastrofe siden 2. verdenskrig.

I 15 kriseramte lande risikerer otte millioner børn at dø, endnu før deres liv er kommet rigtigt i gang, medmindre de modtager øjeblikkelig behandling. Der skal handles nu – og vi har både ressourcerne og ekspertisen til at hjælpe verdens nødramte børn. 

Et af de 15 lande er Etiopien, hvor SOS Børnebyerne er massivt til stede og hjælper udsatte børn og deres familier.

Krig i Ukraine skaber sult i Etiopien

Etiopien slås med en række udfordringer, og årsagerne er mange: I Etiopien er regnsæsonen slået fejl for fjerde år i træk, og landet er ramt af tørke. Den nordlige del af landet er præget af borgerkrigen i Tigray, som også forårsager uroligheder andre steder i landet og et stort antal internt fordrevne, der flygter til områder i landet, der i for vejen er udsat.

Samtidig stiger priserne på fødevarer og brændstof dag for dag. Prisstigningerne forværres af krigen i Ukraine, fordi der ikke kan eksporteres samme mængde fødevarer som normalt. 

Vi har et fælles ansvar for at sikre, at der bliver grebet ind nu for at forhindre, at hundredtusindvis af børn dør

Mads Klæstrup Kristensen
Direktør, SOS Børnebyerne

Vi er allerede i fuld gang med at hjælpe, men min kollega, Achamyelesh Teferi, vicedirektør i SOS Børnebyerne Etiopien, kan berette, at gabet mellem behov og penge er så stort, at millioner af etiopiere hver dag mangler mad og vand. Hun fortæller om flere og flere familier, der sælger deres ejendele og husdyr eller spiser deres avlsdyr for at overleve, selv om det på længere sigt gør dem helt afhængige af hjælp udefra. 

Situationen burde ikke være så alvorligt for så mange mennesker, særligt ikke når vi har så mange lokale på jorden, som kan tage kampen op, og særligt ikke når vi er så dygtige til at involvere civilsamfund og de offentlige systemer, der kan opretholde en positiv udvikling på længere sigt. Lige nu hjælper SOS Børnebyerne internt fordrevne i Amhara med lægehjælp, ernæring, vandforsyning, sanitet og hygiejne samt kontanter. Og mange flere har brug for vores hjælp nu. 

Hvis vi tøver for længe med at afsætte penge til at hjælpe disse mennesker, tæres der på ressourcerne – som eksempelvis i de familier, der er tvunget til at spise deres husdyr og derfor ingenting har tilbage. Og skal de mennesker starte helt forfra, bliver regningen til det internationale samfund endnu større. 

De ansvarlige må dedikere ressourcerne nu. Det er muligt, at der ikke er den store folkelige bevågenhed, og at giverviljen efter mange indsamlinger til Ukraine er svækket, men de politikere og beslutningstagere, der kender situationen, er forpligtet til at handle. Der må kunne frigøres ressourcer nu. 

Sult kan forebygges, hvis vi vil

Hungersnød hører ikke hjemme i det 21. århundrede. Det er ikke bare inhumant at se til, mens hundredtusindvis af børn dør af sult, det er også børnenes ret at få hjælp, så de kan overleve.

Og endnu vigtigere: Hungersnød kan forebygges. Vi har ressourcerne, og organisationerne står klar til at yde den hjælp, der er behov for. Det er et spørgsmål om vilje. Som internationalt samfund har vi et fælles ansvar for at sikre, at der bliver grebet ind nu for at forhindre, at hundredtusindvis af børn dør. 

Krigen i Ukraine og en generel økonomisk usikkerhed betyder, at mennesker i Etiopien ikke er øverst i offentlighedens bevidsthed. Men vi er forpligtet til at handle omgående

Mads Klæstrup Kristensen
Direktør, SOS Børnebyerne

Som en børneorganisation i netop de lande, der er mest kriseramte, ser vi, at sult- og fødevarekrisen allerede har alvorlige konsekvenser for børn.

Krisen øger ikke bare børns risiko for akut underernæring. Fordi børnene ikke længere går i skole, risikerer de også at blive mere udsat for vold, udnyttelse og misbrug, fordi de risikerer tvangsarbejde eller at blive rekrutteret som børnesoldater og dermed blive adskilt fra deres familie. Piger er i særlig risiko for tidlige og tvangsægteskaber, tidlig graviditet, skolefrafald, seksuel udnyttelse og misbrug. Når der er mangel på mad, spiser piger og kvinder ofte mindre og sidst. 

Vi er klar over, at krigen i Ukraine og en generel økonomisk usikkerhed betyder, at mennesker i Etiopien ikke er øverst i offentlighedens bevidsthed. Men vi er forpligtet til at handle omgående.

Ikke at sulte er ikke et privilegium, men en rettighed nedfældet i menneskerettighedserklæringen fra 1948. Internationalt lederskab og politisk vilje skal i kombination handle øjeblikkeligt og tackle de grundlæggende årsager til sult, såsom konflikter, økonomiske kriser, klimaforandringer og ulige adgang til landbrugsressourcer gennem samarbejdsbaserede og lokale løsninger.

Hungersnød har ingen plads i det 21. århundrede. Slet ikke, når vi kan udrette så meget og er klar til det.