Tidligere ambassadør: Tiden med vestlig dominans af multilaterale institutioner er ovre

Og for at gøre tingene værre annoncerede Sunak selv samme dag, at UK nu vil skrue ned for klimaambitionerne og blandt andet tillade salg af benzin- og dieseldrevne biler frem til 2035 og ikke kun til 2030 – et skridt som tidligere vicepræsident Al Gore fordømte og kaldte ”shocking and disappointing”.

Foruden dette slag i ansigtet kunne Gutteres konstatere, at Joe Biden var den eneste stats- og regeringschef fra G7-landene, der overhovedet deltog i årets UNGA-uge – i sig selv en fiasko for Gutterres og FN.

Status på FN’s verdensmål

Det er ikke noget nyt, at FN’s medlemslande er milevidt fra opfyldelsen af de 17 SDG-mål (Sustainable Development Goals) fra 2015. Vi er halvvejs mod 2030, hvor målene skulle have været nået, men FN’s egen vurdering ser trist ud: Af de 140 mål, er kun 12 procent af dem på det rette spor, mens der for halvdelens vedkommende er ”moderat til alvorlig” afvigelse fra ambitionerne, og for 30 procent af dem er der ingen fremskridt eller sågar direkte tilbagegang.

I Ukraine-spørgsmålet ser vi for alvor, at det globale syd markerer sig som selvstændige, uafhængige aktører i international politik

Klavs A. Holm
Fhv. ambassadør

Den dystre status kommer på et tidspunkt, hvor det globale syd (G77-landene) for alvor er ved at træde i karakter og med styrke stiller store krav til de mest udviklede lande.

Det så man senest ved G20 topmødet i New Delhi 9.-10. september, hvor sluterklæringen opfordrede til at speede opfyldelsen af SDG-målene op og øge den finansielle bistand til det.

Men det er store summer, der er tale om. UNCTAD, FN's organisation for handel og udvikling, skønner, at der alene for de mest berørte udviklingslande er tale om et finansieringsbehov på svimlende 5,4 billioner dollars. Og de penge kan man allerede nu med stor sikkerhed sige ikke vil være til stede før SDG-måldatoen 2030, blandt andet fordi Vesten kaster store summer ind i at støtte Ukraine finansielt.

Ukrainekrigen

Afstemninger i FN har blandt andet vist, at det globale syd ikke bakker ubetinget op om Vestens fordømmelser af Rusland, og at vi i Ukraine-spørgsmålet for alvor ser, at disse lande nu markerer sig som selvstændige, uafhængige aktører i international politik.

Det, der før blev kaldt ”udviklingslandene”, er blandt andet godt og grundig trætte af, at Vesten i årevis har styret den internationale handelspolitik, og at mange udviklingslande fortsat er tildelt rollen som råvareleverandører og værter for udenlandske virksomheder, der udnytter lokal, billig arbejdskraft, uden at det kommer det lokale samfund ret meget til gode.

Der er også frustrationer over de manglende klimafremskridt (og hvor blev størstedelen af de 100 milliarder dollars om året af, som udenrigsminister Hillary Clinton lovede udviklingslandene ved COP15 i København?), ligesom landbrugsstøtten i EU og USA også lægger en dæmper på økonomisk vækst for de fattigste lande.

Mange i det globale syd kan ikke forstå, at deres problemer af Vesten ses som netop ”deres udfordringer”, mens krigen i Ukraine af Vesten opfattes som et globalt problem. Det var da også karakteristisk, at Gutterres klimakrisemøde blev afviklet samtidig med, at der var møde i FN’s Sikkerhedsråd om Ukraine, og at det var dér, der var mest medieopmærksomhed.

UNGA-ugen blev et tegn på, at tiden med vestlig dominans af de multilaterale institutioner og styring af den globale udvikling er ovre

Klavs A. Holm
Fhv. ambassadør

Denne fokus skyldtes ikke mindst præsident Volodymyr Zelenskyjs kritik af vetosystemet i Sikkerhedsrådet, hvor Rusland som et af de fem permanente medlemmer kan blokere resolutioner om Ukraine. Zelenskyj sagde, hvad mange har tænkt og sagt om FN i mange år: Sikkerhedsrådet er på grund af vetoretten fastlåst og ude af stand til at håndtere selv de groveste krænkelser af FN's charter.

Dermed er Zelenskyj på linje med det globale syd, der også ønsker reformer af FN's Sikkerhedsråd, så lande som blandt andet Indien og Brasilien kan blive permanente medlemmer.     

Alt i alt blev UNGA-ugen et tegn på, at tiden med vestlig dominans af de multilaterale institutioner og styring af den globale udvikling er ovre. Landene i det globale syd vil nu forstærke deres krav om øget indflydelse og flere penge til blandt andet klimaforandringerne og SDG-opfyldelsen.

Dermed ikke være sagt, at Vesten blot vil sidde stille og se til, at dens indflydelse daler. En sandsynlig udvikling er et tættere EU-samarbejde, herunder inden for et udvidet EU, og en samtidig styrkelse af det transatlantiske bånd i en verden, der i højere grad vil blive præget af det globale syd i en position mellem USA/EU på den ene side og Kina på den anden.