Kronik

Tidligere ambassadør: Tiden med vestlig dominans af multilaterale institutioner er ovre

FN-ugen viste, at det globale syds krav om øget indflydelse presser Vestens hidtidige dominans og styring af den globale udvikling, skriver Klavs A. Holm.

Mange i det globale syd kan ikke forstå, at deres problemer af Vesten ses som ”deres udfordringer”, mens krigen i Ukraine af Vesten opfattes som et globalt problem, skriver Klavs A. Holm.
Mange i det globale syd kan ikke forstå, at deres problemer af Vesten ses som ”deres udfordringer”, mens krigen i Ukraine af Vesten opfattes som et globalt problem, skriver Klavs A. Holm.Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix
Klavs A. Holm
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

FN's 'UNGA-uge' (United Nations General Assembly week), der begyndte 18. september var en illustration af de nye magtforhold inden for det multinationale samarbejde.

I 2016 introducerede Donald Trump en fodslæbende USA-holdning i organisationer som Apec, OECD, Nato og FN med sin ”America First” holdning. Mange regnede derfor med, at det under præsident Joe Biden ville blive bedre tider for det, der i diplomatiet kaldes "det regelbaserede internationale system".

Men FN-ugen viste, at det bliver en svær omgang for dem, der gerne vil have et tættere multilateralt samarbejde og en stærkere FN-styring af verdens udfordringer, hvor en del af problemkataloget omfatter klimakrisen, opfyldelsen af FN's verdensmål og Ukrainekrigen.

Hvis vi starter med klimakrisen har vi set flere tilfælde af 'freak-weather' fra stort set alle dele af kloden denne sommer, og forskningen viser, at det bliver mere end svært at nå Parisaftalens halvanden grads målsætning.

Der er efterhånden ved at gå inflation i internationale møder om klimaet

Klavs A. Holm
Fhv. ambassadør

FN’s generalsekretær, António Guterres, gjorde, hvad han kunne, for at understrege klimakrisens alvor ved at afsætte onsdagen i UNGA-ugen til et ”Climate Ambition Summit”, hvor han underbygget med tal fra FN’s klimapanel igen kom med en kraftig opfordring til at nedbringe CO2-udledningerne her og nu.

Problemet er bare, at der efterhånden er ved at gå inflation i den slags meldinger og internationale møder om klimaet. FN's årlige klimakonferencerække er nu nået til COP28, der afholdes i Dubai i slutningen af året (klimakonferencen i København i 2009 var COP15), og der er en hel del genkendelsens skær over COP'erne: Tusindvis af delegerede, dramatiske sidste forhandlingsdage og en sluterklæring, der er uambitiøs, og hvis indhold ikke respekteres af alle lande (dette gælder desværre også Parisaftalen).

Gutteres havde til sit klimakrisemøde kun inviteret stats- og regeringschefer fra de lande, der har en ambitiøs klimapolitik. Derfor blev blandt andet den britiske premierminister, Rishi Sunak, i London.

Læs også

Og for at gøre tingene værre annoncerede Sunak selv samme dag, at UK nu vil skrue ned for klimaambitionerne og blandt andet tillade salg af benzin- og dieseldrevne biler frem til 2035 og ikke kun til 2030 – et skridt som tidligere vicepræsident Al Gore fordømte og kaldte ”shocking and disappointing”.

Foruden dette slag i ansigtet kunne Gutteres konstatere, at Joe Biden var den eneste stats- og regeringschef fra G7-landene, der overhovedet deltog i årets UNGA-uge – i sig selv en fiasko for Gutterres og FN.

Status på FN’s verdensmål

Det er ikke noget nyt, at FN’s medlemslande er milevidt fra opfyldelsen af de 17 SDG-mål (Sustainable Development Goals) fra 2015. Vi er halvvejs mod 2030, hvor målene skulle have været nået, men FN’s egen vurdering ser trist ud: Af de 140 mål, er kun 12 procent af dem på det rette spor, mens der for halvdelens vedkommende er ”moderat til alvorlig” afvigelse fra ambitionerne, og for 30 procent af dem er der ingen fremskridt eller sågar direkte tilbagegang.

I Ukraine-spørgsmålet ser vi for alvor, at det globale syd markerer sig som selvstændige, uafhængige aktører i international politik

Klavs A. Holm
Fhv. ambassadør

Den dystre status kommer på et tidspunkt, hvor det globale syd (G77-landene) for alvor er ved at træde i karakter og med styrke stiller store krav til de mest udviklede lande.

Det så man senest ved G20 topmødet i New Delhi 9.-10. september, hvor sluterklæringen opfordrede til at speede opfyldelsen af SDG-målene op og øge den finansielle bistand til det.

Men det er store summer, der er tale om. UNCTAD, FN's organisation for handel og udvikling, skønner, at der alene for de mest berørte udviklingslande er tale om et finansieringsbehov på svimlende 5,4 billioner dollars. Og de penge kan man allerede nu med stor sikkerhed sige ikke vil være til stede før SDG-måldatoen 2030, blandt andet fordi Vesten kaster store summer ind i at støtte Ukraine finansielt.

Ukrainekrigen

Afstemninger i FN har blandt andet vist, at det globale syd ikke bakker ubetinget op om Vestens fordømmelser af Rusland, og at vi i Ukraine-spørgsmålet for alvor ser, at disse lande nu markerer sig som selvstændige, uafhængige aktører i international politik.

Det, der før blev kaldt ”udviklingslandene”, er blandt andet godt og grundig trætte af, at Vesten i årevis har styret den internationale handelspolitik, og at mange udviklingslande fortsat er tildelt rollen som råvareleverandører og værter for udenlandske virksomheder, der udnytter lokal, billig arbejdskraft, uden at det kommer det lokale samfund ret meget til gode.

Læs også

Der er også frustrationer over de manglende klimafremskridt (og hvor blev størstedelen af de 100 milliarder dollars om året af, som udenrigsminister Hillary Clinton lovede udviklingslandene ved COP15 i København?), ligesom landbrugsstøtten i EU og USA også lægger en dæmper på økonomisk vækst for de fattigste lande.

Mange i det globale syd kan ikke forstå, at deres problemer af Vesten ses som netop ”deres udfordringer”, mens krigen i Ukraine af Vesten opfattes som et globalt problem. Det var da også karakteristisk, at Gutterres klimakrisemøde blev afviklet samtidig med, at der var møde i FN’s Sikkerhedsråd om Ukraine, og at det var dér, der var mest medieopmærksomhed.

UNGA-ugen blev et tegn på, at tiden med vestlig dominans af de multilaterale institutioner og styring af den globale udvikling er ovre

Klavs A. Holm
Fhv. ambassadør

Denne fokus skyldtes ikke mindst præsident Volodymyr Zelenskyjs kritik af vetosystemet i Sikkerhedsrådet, hvor Rusland som et af de fem permanente medlemmer kan blokere resolutioner om Ukraine. Zelenskyj sagde, hvad mange har tænkt og sagt om FN i mange år: Sikkerhedsrådet er på grund af vetoretten fastlåst og ude af stand til at håndtere selv de groveste krænkelser af FN's charter.

Dermed er Zelenskyj på linje med det globale syd, der også ønsker reformer af FN's Sikkerhedsråd, så lande som blandt andet Indien og Brasilien kan blive permanente medlemmer.     

Alt i alt blev UNGA-ugen et tegn på, at tiden med vestlig dominans af de multilaterale institutioner og styring af den globale udvikling er ovre. Landene i det globale syd vil nu forstærke deres krav om øget indflydelse og flere penge til blandt andet klimaforandringerne og SDG-opfyldelsen.

Dermed ikke være sagt, at Vesten blot vil sidde stille og se til, at dens indflydelse daler. En sandsynlig udvikling er et tættere EU-samarbejde, herunder inden for et udvidet EU, og en samtidig styrkelse af det transatlantiske bånd i en verden, der i højere grad vil blive præget af det globale syd i en position mellem USA/EU på den ene side og Kina på den anden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Klavs A. Holm

Konsulent, cBrain, fhv. ambassadør i Athen 2018-23 og ved OECD og UNESCO Paris 2013-2018
cand.scient.pol (Aarhus Uni. 1980)

Donald J. Trump

Fhv. præsident, USA (Republikanerne)
Bachelor i økonomi (Wharton School, Philadelphia, USA 1968)

Joe Biden

Præsident, USA (Det Demokratiske Parti)
bachelorgrad i historie og statskundskab (University of Delaware) og kandidatgrad i jura (Syracuse University 1968)

0:000:00