
I en tid, hvor USA trækker sig ud af det ene internationale samarbejde efter det andet, rettes mange blikke mod Danmark.
Diskussionen går på, hvor Danmark, som står over for et diplomatisk superår med både en plads i FN's Sikkerhedsråd og et kommende EU-formandskab, vil placere sig. I en sådan tid er det også vigtigt at overveje, hvad Danmark særligt kan gøre anderledes. Her er nøglen at styrke ungdommen på tværs af verden.
Trumps tilbagevenden til præsidentembedet har allerede sat markante spor i udviklingspolitikken. Hans beslutning om at suspendere amerikansk udviklingsbistand skaber usikkerhed for millioner af mennesker, der er afhængige af humanitær støtte, og påvirker også danske organisationer, som må stoppe vigtige indsatser.
Trump-administrationens beslutninger truer ikke kun humanitære indsatser, men underminerer også den globale klimaindsats.
Tilbagerulningen af klimainitiativer og USA's exit fra Paris-aftalen skaber et tomrum, som kræver et stærkt europæisk modsvar. Med USA's tilbagetrækning fra multilaterale samarbejder som WHO og FN's Menneskerettighedsråd er der behov for nytænkning i forhold til, hvordan vi samarbejder på tværs.
Og hvem er bedre til at udvikle innovative løsninger for en bæredygtig og fredelig fremtid end os, der skal leve i den?
Danmark er frontløber på mange områder og har historisk set været en drivkraft i udviklingssamarbejde med, af og for unge. I en geopolitisk brydningstid bliver dette lederskab kun mere afgørende.
Når vi sikrer, at verdens største generation af unge bliver medspillere frem for passive modtagere eller modstandere, går udvikling og geopolitik hånd i hånd. Det er en investering i en mere stabil og bæredygtig fremtid, som både gavner de involverede samfund og styrker Danmarks globale position.
Unge verden over ønsker at engagere sig i deres samfund. Men i mange lande bliver de mødt med voldsom modstand.
Emilia Bøge Caliskan
FN-Ungdomsdelegat
Samtidig står vi over for en demografisk transformation, især i Afrika, hvor over halvdelen af befolkningen snart vil være under 25 år.
Aldrig før har verden haft en så stor ung befolkning. Det skaber både muligheder og udfordringer.
Hvis unge får adgang til kvalitetsuddannelse, jobmuligheder og politisk indflydelse kan de blive en drivkraft bag vækst og innovation.
Men uden investering i deres fremtid risikerer vi at skabe en generation uden håb, der søger alternativer i migration eller social uro.
Unge verden over ønsker at engagere sig i deres samfund. Men i mange lande bliver de mødt med voldsom modstand. Her i Danmark findes der mange ungdomsfællesskaber, som arbejder med alt fra humanitære indsatser, valgobservationer til studenterengagement. De har alle det til fælles, at de arbejder for at forbedre det samfund og den verden, vi lever i, og de har rammerne til at gøre det.
I Zimbabwe og Belarus bliver unge studenterpolitikere fængslet blot for at deltage i demonstrationer, og retten til at deltage i demokratiet er for mange en uopnåelig drøm. I stedet må de enten forsøge at navigere i de ustabile rammer eller gå i eksil i kampen for indflydelse.
I autoritære regimer betragtes ungdomsbevægelser som en trussel, fordi de repræsenterer forandring, håb og krav om ansvarlig ledelse. Når unge systematisk udelukkes fra politiske processer, fører det sjældent til stabilitet, men snarere til eskalerende konflikter og usikkerhed.
Unge er ikke blot fremtiden – vi er nøglen til nutidens løsninger. Vi spiller en central rolle i at drive innovation, demokrati og bæredygtig udvikling fremad.
Derfor må Danmark ikke kun se unge som en målgruppe, men som aktive aktører i udviklingssamarbejdet. Et stærkt fokus på unge i udviklingspolitikken vil ikke alene gavne udviklingslandene, men også positionere Danmark som en visionær aktør i global politik.
Desuden er meningsfuld ungeinddragelse afgørende for fred og sikkerhed, hvilket også understreges af FN's resolutioner om unge, fred og sikkerhed.
Unge, der får mulighed for at lære om og udvikle deres demokratiske kompetencer og rettigheder, vil også være mere tilbøjelige til at fremme tolerance og forståelse. Vores engagement vil være med til at styrke samhørighed og sammenhængskraft – elementer, der er essentielle for varig fred.
Danmark har allerede erfaring med at støtte ungdomsorganisationer i skrøbelige stater, men vi kan gøre mere. Vi kan for eksempel intensivere vores indsats i konfliktzoner, hvor unge spiller en afgørende rolle i fredsbevarende processer.
Endelig må Danmark investere i os unge som forandringsagenter. Ved at sikre, at unge har de nødvendige ressourcer, netværk og politiske muligheder for at bidrage aktivt til samfundet, opbygger vi ikke kun en mere retfærdig verden – vi styrker også vores globale alliancer og skaber en mere stabil fremtid.
Emilia Bøge Caliskan er FN-Ungdomsdelegat for demokrati og partnerskaber.
Hun er tidligere verdensmålsambassadører og forretningsudvalgsmedlem hos Danske Studerendes Fællesråd. Til daglig studerer hun på CBS.
Som kommentarskribent skriver hun indlæg, der krydser med regeringens udviklingspolitiske strategier inden for uddannelse, demokrati og unge.
Udviklingspolitik er en del af udenrigspolitikken, og hvis vi ønsker at stå stærkt i en verden præget af øget geopolitisk konkurrence, må vi tænke langsigtet og strategisk.
Det skal ske gennem øgede investeringer i ungdomsorganisationer og direkte partnerskaber med civilsamfundet i udviklingslandene.
Ved at placere unge i centrum af udviklingsstrategierne kan Danmark sikre, at de får reelle handlemuligheder og bliver aktive medborgere frem for passive modtagere af bistand.
Trumps politik skaber en mere uforudsigelig verden, men det giver Danmark en anledning til at tage et stærkere globalt lederskab.
Vi kan vælge at træde i baggrunden og lade andre sætte dagsordenen – eller vi kan gribe muligheden for at forme en mere bæredygtig og retfærdig fremtid i samarbejde med verdens ungdom.
Spørgsmålet er, om Danmark tør tage det ansvar.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer





















