Oxfam: Oprustning og ulighed udfordrer ny udviklingspolitiske strategi

Den udviklingspolitiske strategi er afgørende, fordi den fastlægger, hvordan Danmark de næste fire år anvender den betydelige danske udviklingsbistand, der gennem årene har givet os en udenrigspolitisk stemme langt større end vores størrelse tilsiger.

Danmark står med en unik mulighed

I år er den særligt vigtig, da Danmark med et EU-formandskab og et sæde i FN's Sikkerhedsråd har en enestående mulighed for at tage internationalt lederskab og præge en mere bæredygtig og retfærdig fremtid.

Netop i en tid med geopolitisk usikkerhed, og hvor lukningen af en af verdens største humanitære aktører, USAID, truer med at påvirke millioner af mennesker, er det afgørende, at Danmark fastholder opbakning til udviklingsarbejdet.

Ulighed er en kerneårsag til mange af nutidens krige og konflikter.

Lars Koch
Generalsekretær, Oxfam Danmark

Derfor bør strategien bygge på et bredt politisk forlig, der sikrer stabilitet omkring udviklingsbistanden og fastholder målet om at bruge minimum 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand. 

Strategien skal også sikre, at oprustning ikke bliver Danmarks eneste svar på de geopolitiske udfordringer. Den skal give os værktøjerne til at bekæmpe de grundlæggende årsager til krig og konflikt og skabe langvarig fred og stabilitet.

Udviklingspolitikkens styrke ligger ikke kun i diplomatisk samarbejde mellem stater, men også i evnen til at støtte folkelige bevægelser, der skaber forandring nedefra.

Historisk har civilsamfundet været en katalysator for forandring, som da Danmarks anti-apartheid-bevægelser bidrog til, at vi som det første land i verden indførte handelssanktioner mod apartheidregimet. I dag præges udenrigspolitikken af pragmatisk idealisme, hvor kritik af autoritære regimer ofte undgås.

Derfor er det vigtigere end nogensinde at styrke civilsamfundets handlemuligheder. Støtten til civilsamfundet bør prioriteres højt og gerne udgøre et selvstændigt kapitel i strategien.

Mindre ulighed skaber fred

Et andet nødvendigt tema for strategien er reduktion af ulighed. Ulighedsreduktion er en grundlæggende forudsætning for de lovfæstede formål med udviklingssamarbejdet som fattigdomsreduktion, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet.

I dag lever 44 procent af verdens befolkning for under 50 kroner om dagen – et niveau, der stort set har været uændret siden 1990. Ifølge Verdensbanken kunne vi udrydde fattigdom tre gange hurtigere ved at reducere ulighed. 

Men ulighedsreduktion handler ikke kun om fattigdomsbekæmpelse. Ulighed er en kerneårsag til mange af nutidens krige og konflikter.

Ønsker man at arbejde for fred og stabilitet, giver det altså mening at nedbringe ulighed. Det kan man for eksempel gøre ved at investere i uddannelse, sundhedssektor og sociale sikkerhedsnet, da disse tiltag beviseligt mindsker uligheden.

Derudover bør vi prioritere retfærdig og additionel klimafinansiering, så samfund ikke bryder sammen under byrden af stigende udgifter til klimatilpasning og afbødning af klimakatastrofer.

Regeringen skal stille krav til erhvervslivet

Meget tyder på, at regeringen vil prioritere den private sektor i den nye strategi.

Her er det afgørende, at der stilles klare krav til understøttelse af lokalt erhvervsliv for at bidrage til fattigdomsbekæmpelse og lokal udvikling – ikke kun for at øge danske virksomheders egen gevinst.

I år har Danmark en unik mulighed for at vise globalt lederskab med en ambitiøs udviklingspolitisk strategi.

Lars Koch
Generalsekretær, Oxfam Danmark

For at sikre, at strategien får reel effekt, skal der opstilles konkrete mål.

Et eksempel kunne være at sigte mod en palmaratio på et, så de rigeste ti procent ikke har en større indkomst end de fattigste 40 procent.

Ved at fastsætte konkrete mål kan forligspartierne følge effekten af indsatsen, og vi undgår, at strategien blot bliver flotte ord på et papir. 

I år har Danmark en unik mulighed for at vise globalt lederskab med en ambitiøs udviklingspolitisk strategi.

Lad os sætte et eksempel ved at bygge den på principper om retfærdighed, bæredygtighed og civilsamfundets styrke – noget vi i den grad har brug for i en tid som nu.