Udenrigschef: Stort flertal af EU-lande vil fortsætte med støtte til palæstinenserne

Af Danmarks samlede støtte på i alt 450 millioner kroner i perioden 2021-2025 var det bl.a. planlagt at udbetale 94 millioner til palæstinenserne under et bilateralt landeprogram, hvoraf 72 millioner stadig ikke er udbetalt. Det er den støtte, som Danmark nu sætter på pause. Almindelig nødhjælp, som sikrer palæstinenseres basale behov, vil ikke blive stoppet.

Andre EU-lande har taget anderledes beslutninger – for eksempel lande som Irland, Belgien og Luxembourg, der advarer imod at standse eller suspendere nogen form for støtte til befolkningen i de palæstinensiske områder.

”Kaotiske budskaber” fra EU-hovedstaden

Spørgsmålet om den israelsk-palæstinensiske konflikt har i mange år været splittende for det europæiske samarbejde, og den nye krig truer med at gøre det værre.

Allerede i weekenden havde medlemslandene svært ved hurtigt at enes om ordlyden i erklæringer, og mandag rodede EU-Kommissionen sig ud i totalt forvirrende og selvmodsigende meldinger om udviklingsbistand og nødhjælp til palæstinenserne.

Midt på eftermiddagen mandag skrev EU’s udvidelseskommissær, ungarske Oliver Várhelyi, pludselig at ”alle betalinger” til palæstinenserne ville blive suspenderet ”øjeblikkeligt” på grund af de blodige angreb fra Hamas på Israel.

Det viste sig bare ikke at være Kommissionens officielle linje, for få timer efter gik kommissæren for humanitær bistand, slovenske Janez Lenarcic, ud og sagde det modsatte: at EU’s støtte vil ”fortsætte så længe, der er brug for det.”

Ifølge Altingets oplysninger var der i timevis svære diskussioner internt i Kommissionen, fordi Lenarcic og udenrigschef Josep Borrell var rasende over Várhelyis enegang. Både Lenarcic og Borrell sad på det tidspunkt i et fly på vej til Oman, og det gjorde øjensynligt kommunikationen vanskelig.

Det resulterede i, hvad flere kilder betegner som ”kaotiske budskaber” fra EU-hovedstaden i mindst et døgn.

EU’s støtte til gennemsyn, men ikke suspenderet

Interne kilder siger, at det var svært at finde ud af, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen placerede sig i skænderiet. Andre kommissærer er dybt frustrerede over, hvad de opfatter som direkte ungarsk obstruktion, fordi Oliver Várhelyi i stigende grad ses som en håndlanger for Viktor Orban.

Resultatet var mange timers usikkerhed fulgt af en erklæring mandag aften, der også var så uklar, at Josep Borrell følte sig kaldet til at gøre sit budskab klart på X (Twitter) bagefter.

Her skrev Borrell, at EU’s milliardstøtte til palæstinenserne kommer under ”gennemsyn”, men at man ”ikke vil suspendere udestående betalinger.”

”Suspension af betalingerne ville have skadet EU’s interesser i regionen, og det ville kun have givet yderligere opmuntring til terrorister,” lød det fra udenrigschefen.

Også udenrigsministre fra flere medlemslande tog afstand fra EU-kommissær Várhelyis tidligere meldinger – herunder ministeren fra Spanien, som i øjeblikket bestrider EU’s rådsformandskab.

”Vi må ikke begynde at forveksle Hamas, som er en terrorgruppe, med den palæstinensiske befolkning. En befolkning, som har enormt behov for hjælp, og som nu får brug for endnu mere,” sagde udenrigsminister José Manuel Albares ifølge EUObserver til spansk radio.

I den forstand har krigen i Israel meget hurtigt afsløret udenrigspolitiske revner i EU, hvor både lande og kommissærer støder sammen med forskellige holdninger til Europas reaktion.