Debat

VBN: Verdensmålene kan revolutionere udviklingskommunikationen

DEBAT: Den danske presse giver ofte en mangelfuld fremstilling af den positive fremgang i udviklingslandene. Når FN's nye verdensmål skal vedtages til september, er det en oplagt mulighed til at ændre dette, mener Thomas Ravn-Pedersen, sekretariatsleder for Verdens Bedste Nyheder.

Vedtagelsen af FN's verdensmål til september er en oplagt mulighed til at begynde at bringe flere gode historier om udviklingslandene, mener Thomas Ravn-Pedersen, sekretariatsleder for Verdens Bedste Nyheder.
Vedtagelsen af FN's verdensmål til september er en oplagt mulighed til at begynde at bringe flere gode historier om udviklingslandene, mener Thomas Ravn-Pedersen, sekretariatsleder for Verdens Bedste Nyheder.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Ravn-Pedersen
Sekretariatsleder for Verdens Bedste Nyheder

Verden består som bekendt af 193 lande. Alligevel hører vi kun fra et par håndfulde i de danske medier, afhængig af hvor de største kriser foregår. Senest er Nepal kommet på listen, mens de blodige konflikter i Syrien, Ukraine og Israel/Palæstina har udgjort store dele af udlandsstoffet det seneste års tid. Alle sammen yderst alvorlige og vigtige problemstillinger, som selvfølgelig skal dækkes.

Men kloden er også fuld af historier om utrolige fremskridt, der betyder, at milliarder af mennesker har fået bedre liv inden for de sidste to årtier. De historier er dog netop ofte blevet til over en længere periode og får derfor sjældent det gule mærkat som ’breaking news’.

Det har konsekvenser for danskernes verdensbillede. Hvilket vi endnu engang kan se i Danidas seneste undersøgelse af danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand. Også i år har danskerne en langt mere pessimistisk opfattelse af udviklingslandene, end det rent faktisk står til.

Fakta
Fra 19. maj og en måned frem tager Udviklingsdebatten tilliden og opbakningen til udviklingsbistanden op til debat.

Følg debatten her

Udviklingsdebatten på Altinget: udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected].

Et kæmpe problem
Godt halvdelen af danskerne tror, at der er kommet flere fattige i verden over de sidste 20 år. Og det på trods af, at det faktisk er lykkedes at halvere antallet af ekstremt fattige mennesker siden 1990. Det faktum kender kun fire procent af den danske befolkning. Kun to procent af danskerne ved, at ni ud af ti børn i dag starter i skole i verdens udviklingslande.

Også når det gælder det markante fremskridt, at lige mange piger og drenge i dag starter i skole, er der langt fra virkeligheden til danskernes viden: Kun to procent af befolkningen kan glæde sig over, at både piger og drenge nu har mulighed for at læse og regne sig til en bedre fremtid.

Hvis man ikke kender effekten af udviklingssamarbejdet og den danske indsats i verdens udviklingslande, er det også meget at forlange, at danskerne skal have tiltro til, at hjælpen rent faktisk virker.

Thomas Ravn-Pedersen
Sekretariatsleder for Verdens Bedste Nyheder

Derfor er det heller ikke overraskende, at tilliden til udviklingsbistanden er dalende. Hvis man ikke kender effekten af udviklingssamarbejdet og den danske indsats i verdens udviklingslande, er det også meget at forlange, at danskerne skal have tiltro til, at hjælpen rent faktisk virker.

Selvom Danmark i årevis har ligget i den absolutte superliga, når det kommer til udviklingshjælp og fortsat er ét af de kun fem lande, der lever op til FN’s målsætning om at give mindst 0,7 procent af bruttonationalindkomsten til udviklingsbistand. Og selvom Danmark år efter år bliver udnævnt til verdensmestre i at give relevant, god og effektiv udviklingsbistand, så tror 51 procent af danskerne forsat, at størstedelen af pengene havner i de forkerte lommer. Det er et kæmpe problem. Og betyder jo faktisk, at vi har fejlet med vores udviklingskommunikation.

Et opgør med ”dem og os”
Verdens Bedste Nyheder er netop blevet til for at give danskerne et mere nuanceret billede af situationen i klodens fattige lande. For at vise, at verden er bedre, end de fleste tror, og at hjælpen rent faktisk er med til at rykke tingene i en bedre retning. Igennem konstruktiv journalistik og kommunikation tager vi udgangspunkt i fremskridt og konkrete løsninger på udfordringer.

Og vi bliver gang på gang bekræftet i, at der fortsat er et behov – og at det virker, når vi giver håbet tilbage. Blandt andet når vi møder folk på gaden til vores faste avisuddeling i september og året rundt på de sociale medier, hvor vi så sent som for et par dage siden fik denne kommentar: ”Lad os håbe, at det en dag bliver de almindelige nyheder - netop at have fokus på det konstruktive, løsninger, samarbejde - så vi en dag ikke lever med den frygt og kritiske tilgang til vores medmennesker.”

Til september vedtager FN nye Verdensmål for de næste 15 år. Som navnet også fortæller, gælder de nye mål, der afløser 2015-Målene, denne gang alle klodens lande. Inklusiv Danmark. I Verdens Bedste Nyheder tror vi på, at det netop lige er det, vi har brug for. Fra at udvikling har været fjernt, abstrakt og noget, der handler om fattige mennesker i Syd, omfatter det nu os alle sammen.

Klodens globale udfordringer vedrører mere end nogensinde før alle borgere i alle lande, også i Vesten. Kort sagt: Det handler også om dig og mig, og vi er derfor også alle en del af løsningen! Vi glæder os til sammen med organisationer og virksomheder at gøre Verdensmålene kendte i Danmark og til at vise danskerne vores afgørende rolle i verden.

I bedste fald får verden ikke alene nye, ambitiøse mål, der denne gang helt skal afskaffe fattigdom. Verdensmålene vil også kunne starte en tiltrængt revolution inden for udviklingskommunikation. Måske kommer vi endda til et se et opgør med Nord-Syd-perspektivet og ’dem & os’, fordi globale emner som bæredygtighed, vækst og fattigdomsbekæmpelse er relevante for alle i dag, uanset om du bor i Mariager, Madrid eller Maputo.

Denne gang må vi ikke fejle.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Ravn-Pedersen

Direktør og chefredaktør, Verdens Bedste Nyheder, medlem af 2030-panelet, formand for Timbuktu Fonden, næstformand for Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke
journalist (DJH 1991) master of public governance (CBS 2018)

0:000:00