Venstre: Den danske udviklingspolitiske strategi bidrager til en friere verden

Af Michael Aastrup Jensen
Udenrigs- og udviklingsordfører for Venstre

Julen er over os, og derfor er det også på tide at se tilbage på det forgangne år. For mig er det vigtigt at fremhæve tre områder i udenrigspolitikken. Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi, som blev til i starten af året ved et bredt politisk forlig. Strategien er et udtryk for det første danske udviklingspolitiske forlig, og det er i sig selv en stor ting.

Det unikke ved denne strategi er, at FN’s 17 verdensmål har en central plads og kommer til udtryk igennem fire pejlemærker: sikkerhed, migration, bæredygtig vækst og demokrati og menneskerettigheder. Med et ekstra fokus på verdensmålene og med den nye strategi er vi med til at sætte rammerne for, at Danmark kan bidrage til at skabe en friere, rigere og mere tryg verden. 

Vægt på genopbygningen af Irak
Regeringen har i det forgange år valgt at lægge ekstra vægt på genopbygningen i Irak. Igennem ovenstående strategi er der blevet afsat 135 millioner kroner som første skridt til at få især Mosul, men også det resterende Irak på ret køl igen.

Vi kan nu begynde at se enden på den militære offensiv mod IS, og derfor skal vi sikre stabilitet og fremgang i Irak. Det er en mærkesag for mig, at vi bidrager økonomisk og støtter den irakiske centralregering. Samtidig er det vigtigt, at vi også har fokus på den kurdiske region og viser folk, at der er et alternativ til IS.

Jeg var selv i oktober på besøg på Al Asad basen i Irak, hvor vi har udsendte danske soldater, som udfører et prisværdigt stykke arbejde. Før det har jeg også været i Nordirak, blandt andet i Kirkuk. Jeg har med egne øjne set, at alt er bombet væk og et samfund i knæ.

Med et ekstra fokus på verdensmålene og med den nye strategi er vi med til at sætte rammerne for, at Danmark kan bidrage til at skabe en friere, rigere og mere tryg verden. 

Michael Aastrup Jensen
Udenrigs- og udviklingsordfører for Venstre

Med det ekstra fokus på genopbygningen støtter vi både irakerne, hvor vi sikrer, at irakerne ikke forbliver i en håbløs situation, og bidrager til vores egen sikkerhed og bekæmpelse af migrationen mod Europa.

Belønning for at tage mod egne borgere
Det er derfor også værd at nævne den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Strategien indeholder fem kerneområder, som hver især er vigtige at fokusere på. Jeg vil dog lægge ekstra vægt på området migration, ustabilitet og terrorisme.

Indeholdt i dette kerneområdede er regeringens princip om ”noget-for-noget”, som betyder, at regeringen vil belønne de lande, der efterlever deres forpligtelser til at tage imod egne statsborgere. Omvendt vil regeringen øge presset på de lande, som ikke lever op til deres forpligtelser.

Vi lever i en global verden, og Europas grænser er presset. Derfor er det nødvendigt, at vi stiller krav til de resterende lande, så vi får bekæmpet især irregulær migration. Noget-for-noget princippet er ligeledes med til at fremme tilbagesendelsen af udlændinge uden lovligt ophold i Danmark.

Tyrkiet bør ikke være en del af EU
Slutteligt mener jeg, at det er vigtigt at fremhæve Tyrkiets mangeårige kur til EU om et potentielt EU-medlemskab. Jeg mener klart, at det løb er kørt og har været af den holdning i et stykke tid. Det er simpelthen ikke legitimt, at et land som Tyrkiet bliver medlem af EU.

Både regeringen og Venstre har mistet troen på Erdogan, da den tyrkiske alfa-han stædigt holder fast i den autoritære linje. Efter kuppet i 2016 har Erdogan kun strammet grebet om magten, og tusinder er endt i fængsel.

Samtidig ses der foruroligende brud på basale menneskerettigheder, pressefrihed og den demokratiske styreform er begravet langt væk i tyrkisk peber. Jeg har i sidste uge været i Ankara for at overvåge retssager af fængslede parlamentarikere og opleve det tyrkiske styre på nært hold, og dette bekræfter kun min antagelse om, at Tyrkiets optagelsesforhandlinger med EU er helt umulige at fortsætte.