KandidattestenKOMMUNALVALG 2021

Cille Hald Egholm

forVenstre, Danmarks Liberale Parti
Kommune: Københavns Kommune
Beskæftigelse: Studerende
Tag Kandidattesten for Københavns Kommune og sammenlign med kandidatens svar
  • Kommunalvalg 2021

25 år

Bachelor-/diplomuddannelse

VALGRESULTAT

Cille Hald Egholm valgt med 980 stemmer i København

Cille Hald Egholm fik 980 personlige stemmer ved kommunalvalget 2021, hvor hun var opstillet for Venstre i Københavns Kommune. Venstre fik fem mandater i Københavns Kommune.


Kommunen er inddelt i 53 afstemningsområder. Cille Hald Egholms personlige stemmer fordeler sig på samtlige kommunens valgsteder. Flest stemmer (43) fik hun i 9. Sydhavn og færrest (to) i 7. Nord.


7 % af partiets personlige stemmer
Venstre fik 7,7 % af stemmerne i København, 0,2 procentpoint mindre end ved 2017-valget og 13,5 procentpoint mindre end på landsplan. 56 % af partiets stemmer i kommunen blev afgivet personligt på de 26 opstillede kandidater, heraf gik 7 % til Cille Hald Egholm.

Derfor stiller jeg op til kommunalvalget

Jeg brænder for at gøre København til den bedste by at leve i, både for den studerende, børnefamilien og den socialt udsatte. Vi skal hjælpe de mennesker som har brug for hjælp, og vi skal bygge flere boliger, så København bliver en by for alle, og ikke kun de rige og de heldige. Det håber jeg på at kunne arbejde for, hvis jeg bliver valgt.

Politiske mærkesager

KERNEVELFÆRD FØRST

Vi skal tage bedre hånd om vores udsatte borgere, og det kræver at vi som kommune prioriterer indsatser rettet mod udsatte borgere frem for røde prestigeprojekter. Det er trods alt vigtigere, at vi ikke taber borgere på gulvet end det er at have kommunale bycykler.

EN NEMMERE HVERDAG FOR ALLE TRAFIKANTER

København skal være en grøn kommune, men det bliver vi ikke ved at nedlægge p-pladser, hæve priserne på parkering og udskamme bilister. I stedet skal vi udvide den kollektive trafik så den reelt bliver et alternativ, men samtidigt anerkende at bilen er en nødvendighed for mange, og også vil være det i fremtiden.

ET BOLIGMARKED I BALANCE

Det københavnske boligmarked er enormt skævvredet. Jeg vil derfor arbejde for at der bygges flere boliger og at der reguleres mindre, så København reelt kan være en by for alle – både den studerende, familien og pensionisten – og ikke kun for de heldige.

Personlige spørgsmål

Hvad er din vision for din kommune?

Hvad er din vision for din kommune?

Hvem ønsker du som borgmester i din kommune?

Hvem ønsker du som borgmester i din kommune?

I hvilke udvalg i kommunen ønsker du at repræsentere dit parti?

I hvilke udvalg i kommunen ønsker du at repræsentere dit parti?

Altinget spørger

Hvem er dit politiske forbillede?

Cille Hald Egholm

Jeg har flere politiske forbilleder. Cecilia Lonning-Skovgaard er en af dem, fordi hun ikke kun arbejder hårdt, men også sætter sig dybt ind i de sager hun arbejder med. Jeg ser også op til Merete Riisager, fordi hun som undervisningsminister turde tage fat i nogle problemstillinger, som mange før hende ikke turde røre med en ildtang. Men jeg ser også op til mange flere.

Hvem er din favorit musikartist/band

Cille Hald Egholm

Jeg er meget glad for The Beatles, Amy Winehouse, The Minds of 99, Aretha Franklin, Stevie Wonder og Tessa, men jeg kan ikke udpege én favorit.

Hvad er din favoritfilm

Cille Hald Egholm

Jeg ELSKER "Sådan træner du din drage". Både den første og efterfølgeren. Jeg synes det er den bedste tegnefilm nogensinde.

Hvem er din favoritforfatter

Cille Hald Egholm

Sådan en har jeg ikke.

Hvad er dit favorit TV-program

Cille Hald Egholm

Jeg kan godt lide at se serier i min fritid. Lige for tiden er jeg ved at binge Brooklyn 99 og Greys Anatomy, men TV2's minkavlerne er jeg også ret stor fan af.

Hvad er din favorit radioprogram/podcast

Cille Hald Egholm

Jeg plejer at lytte til DR's Genstart om aftenen når jeg skal falde i søvn. Jeg synes derudover at Curlingklubben er noget af det bedste public service der findes.

Hvad er din favoritsport

Cille Hald Egholm

Min favoritsport er helt klart ridning. Det er den perfekte blanding af styrke- og balancetræning, udendørsliv og nærmest meditation. Jeg rider to gange ugentligt i Kongelundsskoven, og jeg elsker det.

Hvad er din favorit rejsedestination

Cille Hald Egholm

Jeg elsker at rejse, og jeg har siden jeg var barn rejst til mange forskellige steder. Det sted jeg altid vil vende tilbage til er Madrid, hvor jeg var på udveksling og derfor har både venner og værtsfamilie.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

0:000:00