Debat

Ældre Sagen: Kommunens kontrol­regime gavner ikke ældreplejen

DEBAT: Krav i visitationen af ældre og i dokumentationskravet til ansatte koster ressourcer og tid. Stop med at holde liv i det bureaukratiske monster, skriver Ældre Sagens direktør.

Bureaukrati skaber ikke i sig selv pleje om omsorg for de ældre, mener Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup.
Bureaukrati skaber ikke i sig selv pleje om omsorg for de ældre, mener Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bjarne Hastrup
Direktør, Ældre Sagen

Visitationen er det nåleøje, som du skal igennem, hvis du på nogen måde tænker, at du skal have del i velfærdssamfundet – også selvom du har betalt ind til det næsten hele dit liv.

Den kontrollerer nidkært, at ældre ikke lyver om deres behov. For holder kommunerne ikke budgettet – sat af Folketinget – venter sanktioner i form af bødestraffe. Derfor bliver visitationen budgetlovens forlængede arm, og den er ikke altid hjælpsom.

Men husk lige på, hvor stor en andel af vores seniorer der rent faktisk er aktive på arbejdsmarkedet. Se på den stolthed og stædighed om at passe sig og sit. Det er de færreste ældre, der ikke ønsker at klare sig selv. Kan du lave mad selv, vaske tøj selv og købe ind selv, hvorfor skulle du så få folk til det?

Bureaukrati skaber jo ikke i sig selv pleje og omsorg for de ældre. Det er ikke minutterne begravet i papirer, som skaber et afgørende tillidsforhold mellem den ældre og hjemmehjælperen.

Bjarne Hastrup
Direktør, Ældre Sagen

Alligevel handler det som forvaltning om at slippe afsted med at give så lidt som overhovedet muligt. Derfor oplever den enkelte et svigt fra velfærdssamfundet.  

Hensyn må ikke tippe i uværdig retning
For står du med et akut behov for støtte, er det så dig, der står i centrum, eller er det kravene og kriterierne for at blive visiteret, der dikterer?

Hensynet mellem at lade velfærdssamfundet tilpasse sig den ældre borgers behov og omvendt må ikke tippe for meget i en uværdig retning.

De seneste tal fra Vive om kommunal hjælp viste, at 73.000 svækkede ældre ikke får den hjælp og støtte, som de har brug for i hverdagen. Helt uacceptabelt.

Bag det dybt, dybt bekymrende høje tal gemmer sig helt ulykkelige skæbner, og man tænker: Hvordan kunne det ske?

Det er problematisk, hvis den ældres behov helt tilsidesættes, og systemet overser åbenlyst svækkede ældre. Og mistanken ser ud til kun at blive bekræftet. Det kræver radikale ændringer.

Faglighed før fyldepen   
Bag svigtet af den ældre findes også et svigt af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der alle ønsker at gøre deres job på den bedste måde og yde omsorg og pleje for den ældre.

De skal bruge deres faglighed og ikke tiden på at skrive og dokumentere unødigt. Vi kan og skal bruge flere af de penge, som afsættes, på det, som ældreplejen handler om. Den ældre.

Når vi kræver, at pengene følger med flere antal ældre, så er det et krav til magthavere og beslutningstagere. Vi vil gerne have dokumenteret, at de penge rent faktisk også giver udslag i bedre kommunal velfærd.

Men har vi først en sikkerhed for, at pengene bruges på ældrepleje, er vi også klar til at skabe mere frie rammer og undgå dokumentation ned til mindste detalje. Den tillid skal vi kunne give personalet og ledere.

Læs også

Det kendte ansigt kan undgå dokumentationskrav
Bureaukrati skaber jo ikke i sig selv pleje og omsorg for de ældre. Det er ikke minutterne begravet i papirer, som skaber et afgørende tillidsforhold mellem den ældre og hjemmehjælperen.

Det er tiden i hjemmet eller på stuen, der skaber relationen. En relation, der giver et unikt socialt- og sundhedsfagligt indblik. 

For en ting er at sige: "Vi kan dokumentere, at vi har været der" hos den ældre. Men har man også gjort en afgørende forskel?

Den ældres hjem må ikke blive til en banegård, hvor et tocifret antal mennesker farer ud og ind hver dag. Det sker i højere grad, at der dukker sådanne eksempler op.

Men ældre hjemmehjælpsmodtagere er ikke én og samme person. De er vidt forskellige. Netop af den årsag kan det kendte ansigt være en god måde at undgå lange dokumentationskrav og overleveringsprocedurer.

Kræver grundlæggende opgør med ældreplejen
Eller i en tid, hvor vi lever længere og længere, lever den ældre måske også med demens.

Her kan det være næsten helt nødvendigt, at der er en tryghed i at vide, hvem der kommer tæt på, og et kendskab til den ældre letter samtidig presset på det hurtigtløbende personale.   

Vi skal i det hele taget i samfundet sørge for at arbejde med, at personalet kommer tættere på den ældre og længere fra kommunale regneark og tjeklister.

Der findes ikke én god løsning på det. Det kræver et helt grundlæggende opgør med hele ældreplejen, som vi kender den.

Regeringen kalder det en nærhedsreform. Der er brug for at genopfinde ældreplejen, hvis vi vil genfinde værdigheden. I Ældre Sagen kalder vi det new deal.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skaber vi mere velfærd og mindre bureaukrati i ældreplejen?

Regeringen vil reducere dokumentationskrav, kontrol og minuttyranni i ældreplejen for at frigøre kræfter til kerneopgaven med pleje og omsorg for de ældre.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give deres svar på, hvordan de vil mindske bureaukratiet.

Her er aktørerne:
  • Bjarne Hastrup, direktør, Ældre Sagen
  • Helle Linnet, landsformand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
  • Jane Heitmann (V), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Jette Skive (DF), formand, KL's sundheds- og ældreudvalg, og rådmand, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
  • Karina Adsbøl (DF), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Katrine Lester, direktør, Danske Seniorer
  • Klaus Mygind (SF), stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester, Københavns Kommune 
  • Mogens Rasmussen, formand, Danske Ældreråd
  • Peder Hvelplund (EL), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Pernille Beckmann (V), borgmester, Greve Kommune
  • Tine Rostgaard, professor i komparativ social- og velfærdspolitik, Vive
  • Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand, social- og sundhedssektoren, FOA

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Hastrup

Adm. direktør og medstifter, Ældre Sagen, forfatter
cand.polit. (Københavns Uni. 1972)

0:000:00