Debat

Dansk Selskab for Patientsikkerhed: Topmøde skal tænke sundhedsområdet ind i ældrestrategien

Ældretopmødet 2.0 bør have fokus på at styrke samspillet mellem sundhedsområdet og ældreområdet. Blandt andet støder serviceloven og sundhedsloven alt for ofte sammen, skriver direktør Inge Kristensen.

Hvis indsatserne skal hænge sammen og give mening, skal borgere og medarbejdere inddrages konkret i de forbedringer, skriver direktør Inge Kristensen.
Hvis indsatserne skal hænge sammen og give mening, skal borgere og medarbejdere inddrages konkret i de forbedringer, skriver direktør Inge Kristensen.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Inge Kristensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da jeg for år tilbage tiltrådte stillingen som social- og sundhedschef i en kommune, spurgte jeg min ældrechef, hvordan det gik med udviklingen på sundhedsområdet. Og stor var min overraskelse, da vedkommende henviste til lederen af sundhedshuset. Det var hendes domæne og ikke noget, som ældrechefen beskæftigede sig med, lød svaret. 

Temadebat

Som optakt til Ældretopmødet 2.0 kaster Altinget Ældre bolden op til centrale aktører, eksperter og politikere, der i en ny temadebat vil give deres bud på hvilke udfordringer og løsninger, der bør prioriteres på topmødets dagsorden.

Panelet består af:

  • Astrid Krag (S), social- og ældreminister
  • Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen
  • Torben K. Hollmann, sektorformand i FOA
  • Inge Kristensen, formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed
  • Jakob Bigum Lundberg, landsformand for Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
  • Inger Møller Nielsen, formand for Danske Ældreråd
  • Gunhild Waldemar, leder af Nationalt Videnscenter for Demens
  • René Nord Hansen, politisk chefkonsulent i KA Pleje

Hvis du ønsker at bidrage til debatten, skal du kontakte debatredaktør Martin Mauricio på [email protected].

På den anden side var det en vigtig erkendelse, at man ikke kan sidde i et regionshus eller på et hospital og tro, at man ved noget om den kommunale virkelighed. Det var det en meget stor – og positiv – aha-oplevelse at blive ”oplært” i det nære engagement i ældreomsorgen.

Meget er sket siden. Ikke mindst har coronaepidemien betydet, at der er kommet en større bevågenhed på området i kommunerne. Samtidig er ældreområdet i højere grad blevet ”high politics”, der kan trække forsider og dokumentarprogrammer. Det bliver blandt andet beskrevet i et kapitel i den bog om læring fra covid-19, som udkommer 3. september.

Ældretopmødet er derfor en kærkommen lejlighed til at komme et spadestik dybere. Der er mange udfordringer, så ressourcerne skal bruges rigtigt. Og når sundhedsreformarbejdet tager fart, skal og bør arbejdet fra ældretopmødet integreres.

Fem området skal i fokus
Der er i alt fem områder, som jeg mener bør prioriteres på Ældretopmødet. 

Først og fremmest bør vi diskutere, hvordan vi styrker fagligheden. Ældres trivsel er afgørende, men synes nogle gange at blive reduceret til spørgsmål om aktiviteter og sociale indsatser. Når der for eksempel er episoder med udadreagerende adfærd, kan det (også) skyldes infektion eller medicinering.

I forbedringsprogrammet ’I sikre hænder’, ser vi hvordan sundhedsfagligheden kan komme langt mere i fokus. Nu taler medarbejderne også om reduktion af medicinfejl og tryksår, om ernæring og tidlig opsporing af sygdom med baggrund i programmets ”faglige pakker”, og de ved, hvordan robuste arbejdsgange skabes.

Trivsel og psykologisk tryghed hos medarbejderne er helt afgørende, men selvom der kan blive bevilget penge og givet højere lønninger, er hænderne der ikke.

Inge Kristensen
Direktør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Det er værdigt og medvirker til sikkerhed og tryghed. Det giver borgerne livskvalitet, og det giver trivsel og arbejdsglæde for medarbejderne. Sundhedsfaglighed og værdighed er hinandens forudsætninger – ikke modsætninger.

Dernæst er det afgørende at få slået fast, at faglighed og rekruttering hænger sammen. Trivsel og psykologisk tryghed hos medarbejderne er helt afgørende, men selvom der kan blive bevilget penge og givet højere lønninger, er hænderne der ikke. Som med alle andre komplekse problemer er der ikke én enkelt løsning, men et vigtigt element er, at sikre fokus på faglighed.

Alle vil gerne arbejde et sted, de kan være stolte af. Samtidig er det enormt vigtigt, at der kan tales åbent om utilsigtede hændelser og klager, og at de bruges til læring. Det er en af vejene til fastholdelse af de medarbejdere, der allerede nu gør en stor indsats på området – og vejen til at få flere.

LÆS OGSÅ: Ny debat: Hvad skal øverst på plakaten til Ældretopmødet 2.0?

Intet Columbus-æg
For det trejde skal vi sætte fokus på at passe på vores ledere og understøtte ledelsesarbejdet – også på tværs. For det er ikke kun medarbejdere, som det er og bliver vanskeligt at rekruttere og fastholde. Det gælder også ledere. Og ledelsen skal være meget kompetent – det er der brug for, for at løfte udfordringerne.

I et tidligere udspil fra Ældretopmødet i 2020, er der peget på, at der skal være rum til faglig ledelse, og at ledere og ledelse skal understøttes i et nationalt ledelsesprogram. Samtidig skal der i ledelserne i regionerne være en langt større viden om, hvordan kommuner og det kommunale sundhedsvæsen fungerer.

Lige nu er der to statslige tilsyn på ældreområdet. De skal tænkes sammen. Samtidig støder servicelov og sundhedslov alt for ofte sammen. 

Inge Kristensen
Direktør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

For det fjerde er det vigtigt, at tænke tingene sammen fremadrettet. Lige nu er der to statslige tilsyn på ældreområdet. De skal tænkes sammen. Samtidig støder servicelov og sundhedslov alt for ofte sammen. Begge dele er svært for medarbejderne og imødekommer ikke borgernes behov.

Ofte igangsættes indsatser, der ikke er strategisk tænkt sammen, og det giver ressourcespild og frustration. En af løsningerne kunne være at satse på det nationale kvalitetsprogram for sundhedsvæsenet, så det i langt højere grad også kan favne ældreområdet – og bringes til at give mening ude i virkeligheden.

Sidst, men ikke mindst, er det afgørende at inddrage borgerne og medarbejderne i arbejdet. Hvis indsatserne skal hænge sammen og give mening, skal borgere og medarbejdere inddrages konkret i de forbedringer, der skal ske. Det kræver forventningsafstemning, kompetencer til forbedringsarbejdet og et reelt fokus.

Svar på ovenstående er ikke Columbus-æg. Men mursten og penge gør det ikke. Der må og skal være et fokus på at styrke det, der er indeni i murstenene: faglighed, mening og implementeringskraft. Uden det får vi ikke det værdige ældreområde, vi alle ønsker for borgerne.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00