Debat

Danske Seniorer: Plejecentre er dårligt bemandede hospitaler

DEBAT: Politikerne har valgt at genåbne plejecentrene, som er dårligt bemandede hospitaler. Sørg for at sikre mere liv og mere personale i ældreplejen, skriver Danske Seniorers landsformand.

Hvis borgerne skal kunne leve et godt liv til det sidste, må politikerne sikre mere liv og mere personale på plejecentrene og i hjemmeplejen, skriver Danske Seniorers formand.
Hvis borgerne skal kunne leve et godt liv til det sidste, må politikerne sikre mere liv og mere personale på plejecentrene og i hjemmeplejen, skriver Danske Seniorers formand.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per K. Larsen
Landsformand, Danske Seniorer

Danmark er ved at åbne igen.

Vejene er igen fyldt med biler, børnene er på vej tilbage i skolerne, og butikkerne holder åbent.

Ganske langsomt lemper Sundhedsstyrelsen på retningslinjerne, også for seniorer. Nu må vi igen kramme børnebørnene og besøge vores pårørende på plejehjem, men med forsigtighed.

Regningen efter finanskrisen blev ikke betalt af de bredeste skuldre, men med voldsomme begrænsninger i blandt andet hjemmepleje.

Per K. Larsen
Landsformand, Danske Seniorer

Samtidig kommer der flere fakta på bordet, som viser, at alderen ikke er det mest afgørende for følgerne ved smitte med covid-19.

De særligt udsatte er mennesker, der i forvejen lider af kroniske sygdomme eller udsættes for massiv smitte, og netop den viden understreger, hvor vigtigt det er med særligt forsigtige forholdsregler på plejecentre.

Her kommer beboerne først, når de er meget syge og svækkede, så her er der meget høj risiko for at dø, hvis man bliver smittet.

Her er risikoen for, at smitten spreder sig blandt beboere og personale også meget høj. Der er bestemt ikke noget at sige til de høje krav i myndighedernes retningslinjer og påpasseligheden blandt personalet.

Plejecentre er dårligt bemandede
Når man ser de hjerteskærende billeder af møder med afstand mellem pårørende og beboere, og ser den afstand, der skabes af de nødvendige værnemidler, bliver man mindet om alt det, der mangler på plejecentre også før covid-19.

Livet, sangen, håndarbejdet, naturen, blomster og forår, duften af krydderurter, maden og snapsen, børnebørnene. Kort sagt: Alt der gør livet godt at leve.

Covid-19 har på ekstrem vis udstillet plejecentre som dårligt bemandede hospitaler. Selvom det er godt, at der nu åbnes op for besøg af pårørende, ville det være endnu bedre, hvis plejecentre og hjemmepleje blev bemandede, så et godt liv til det sidste blev reglen mere end undtagelsen.

Her kan det civile samfund også hjælpe med. Danske Seniorer består af omkring 400 foreninger, der er samlet under mottoet om, at "vi hjælper hinanden".

Foreningslivet er rygraden i det danske samfund, og for mange seniorer er det den lokale seniorforening, der danner rammen om både frivilligt arbejde og hverdagens sjove aktiviteter – alt lige fra motion til foredrag, madklubber, udflugter, banko til besøgsvenner for ensomme ældre i hjemmepleje og på plejecentre.

Politikere skal sikre mere personale
Beskeden fra myndighederne har groft sagt været begrænset til at bede alle over 65 år om at vise samfundssind ved at holde afstand og undgå social kontakt. Foreningslivet og aktiviteter er stoppet, og lokalerne er lukket.

Tingene hænger sammen. Vi er over 1,1 million personer over 65 år. 40.000 er på plejecentre, 140.000 har hjemmepleje, mens resten – omkring 1.000.000 – klarer sig selv og hjælper andre så godt, som de kan.

Hvad skal der til for, at alle kommer godt i gang igen og kan leve et godt liv til det sidste? Hvad kan politikerne gøre?

Ja, svaret er på sin vis ret enkelt: Mere liv og mere personale på plejecentre og i hjemmepleje og med plads til krisens ofre samt lokaler og økonomisk hjælp til foreningslivet, så de igen kommer op i gear. Men løsningen bliver næppe lige så enkel.

Læs også

Coronakrisen siger det samme som finanskrisen
Der er indtil nu bevilget over 300 milliarder kroner til løsninger, og kun en meget lille del heraf er gået til livet efter arbejdsmarkedet. Fair nok, men "hvem skal nu betale?".

Selvom det kan virke lidt vel tidligt, vil vi alligevel gerne allerede nu minde om, at coronakrisen siger det samme som finanskrisen.

De samfund, der klarer sig bedst, er de samfund, der er præget af økonomisk lighed, god velfærd og et vel fungerende sundhedsvæsen for alle – også for seniorer.

Regningen efter finanskrisen blev ikke betalt af de bredeste skuldre, men med voldsomme begrænsninger i blandt andet hjemmepleje.

Vi håber ikke, at det gentager sig, og vi vil gøre, hvad vi kan, for at det ikke sker. Lad os bruge krisens erfaringer og implementere de menneskelige og gode løsninger.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan sikrer vi livskvalitet uden at slippe corona løs i ældreplejen?

Selvom ældreplejen gradvist genåbner, må medarbejdere og ældre borgere vente længe på, at hverdagen bliver normal.

Alle partier på nær Venstre aftalte i begyndelsen af maj at lempe restriktioner på plejehjem og ældrecentre, mens Sundhedsstyrelsen efter en justering vurderede, at ældre over 70 år – og særligt personer over 80 år – har øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Sundhedsstyrelsen offentliggjorde samme måned nye retningslinjer for besøg på plejehjem og ældrecentre.

I en temadebat spørger Altinget aktører, hvordan de, indtil hverdagen vender tilbage, foreslår at sikre en fornuftig balance mellem livskvalitet og smitterisiko i ældreplejen.

Her er aktørerne:
  • Birgitte Vind (S), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Bjarne Hastrup, direktør, Ældre Sagen
  • Helle Linnet, landsformand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
  • Jane Heitmann (V), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Jette Skive (DF), formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg og rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune
  • Karina Adsbøl (DF), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Kirsten Normann Andersen (SF), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Nils Sjøberg (R), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Nis Peter Nissen, direktør, Alzheimerforeningen
  • Per K. Larsen, landsformand, Danske Seniorer
  • Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand, social- og sundhedssektoren, FOA.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per K. Larsen

Landsformand, Danske Seniorer
cand.psyk (Københavns Uni. 1976)

0:000:00