S: Erfaringer fra coronakrisen skal indgå i nærhedsreformen

DEBAT: Mange års snak om at give frihed til ansatte i ældreplejen er blevet til virkelighed. Erfaringerne fra coronakrisen skal indgå i nærhedsreformen, skriver ældreordfører Birgitte Vind (S).

Af Birgitte Vind (S)
Ældreordfører

Da billederne fra det italienske sundhedsvæsen ramte fjernsynsskærmene herhjemme, var de færreste i tvivl.

Coronavirus er dødelig, og den opfører sig anderledes and andre vira. Erfaringerne fra hele verden sagde meget hurtigt, at ældre og kronisk syge blev hårdest ramt.

Og da der kom flere og flere fakta på bordet, tog vi i Danmark den beslutning at beskytte vores ældre ved blandt andet at lukke ned for besøg, knus og kram på vores plejecentre. 

En svær tid
Det har været en svær tid for beboere og pårørende.

Vi ved alle, at man som plejehjemsbeboer er i en fase, hvor man er afhængig af andre, og hvor de relationer, man har gennem familie og venner, har stor betydning for livskvaliteten.

Mange har stillet spørgsmålet, om det har været prisen værd at lukke ned for besøg. Jeg har aldrig været i tvivl. Man åbner ikke for en livsfarlig virus til de, der er mest sårbare.

Og vi ved, at på de plejecentre, hvor virus fik fat, betød det mange dødsfald og syge medarbejdere.

Fokus har været at passe på liv
Men det er ingen hemmelighed, at vi politikere har fået mails fra frustrerede pårørende.

For eksempel fra datteren til en far, hvis hustru var gået bort – men hun kunne ikke tage ham med på kirkegården for at lægge blomster, eller den datter, der var ulykkelig over at se sin mor forsvinde mere og mere ind sig selv, fordi moderen ikke fik den fysiske kontakt, som betyder så meget for hende.

Ældre, der alle havde brug for at få dækket helt almindelige menneskelige behov. Ja, det har haft en pris at lukke ned. At stå ansigt til ansigt med coronaen og også at tilpasse anbefalingerne efterhånden, som vi blev klogere.

Asfalten er rullet ud, imens vi kørte. Men fokus har hele tiden været at passe på liv og ikke miste til corona.

Krisen er ikke afblæst
Lige nu ser smitten heldigvis ud til at være under kontrol. Men det betyder bestemt ikke, at krisen er afblæst.

Hver dag lærer vi nyt, og ingen ved, hvordan coronaen vil udvikle sig over de næste måneder. Alligevel synes jeg de seneste måneder har lært os meget, som vi skal bruge i fremtidens ældrepleje. Og selvom det endnu er tidligt, så vil jeg alligevel fremhæve fire områder, som jeg mener, at vi skal huske fremover.

For det første har coronakrisen vist os, at et fælles sundhedsvæsen og en fælles stærk kommunal ældrepleje med engagerede og fagligt kompetente medarbejdere kan gøre forskellen på, hvordan vi klarer krisen.

Hvor vi står sammen og hjælper hinanden og ikke sender regningen videre til de borgere eller de kommuner, der i forvejen er mest pressede. Derfor indgik regeringen også hurtig en aftale med kommunerne om, at de skulle kompenseres for de merudgifter til blandt andet ekstra personale, værnemidler og andre udgifter forbundet med håndteringen af covid-19.

Nedlukning krævede ekstra indsats
For det andet har krisen understreget, hvor vigtigt det er, at vi har gode medarbejdere. Nedlukningen skete med den viden, at det ville kræve en ekstraordinær indsats af medarbejderne i ældreplejen.

Medarbejdere, der i forvejen i mange år havde oplevet at skulle løbe stærkt og ikke altid nå det, som de gerne ville – ikke mindst at yde den nære omsorg.

Ud over at arbejde under andre rammer har de skullet beskytte borgerne, sig selv og andre imod at blive smittet. De har skullet svare på spørgsmål fra beboere og pårørende, som de ikke altid har haft svar på.

Derfor er det også vigtigt, at vi løfter den udfordring, som vi har med at rekruttere og fastholde medarbejdere og studerende til pleje- og sundhedssektoren. Det er en bunden opgave, som regeringen sammen med kommuner og regioner nu tager fat på.  

For kun med engagerede og kompetente medarbejdere kan vi løse de udfordringer, som fremtiden bringer. Regeringen, kommuner og regioner nedsatte sidste år en taskforce, som netop er kommet med en række anbefalinger, og de anbefalinger skal vi nu arbejde videre med.

Lokale løsninger kan være bedst
For det tredje har coronakrisen vist os, at man mange steder kan finde lokale løsninger, som er bedre end det, som vi kan lovgive om fra Christiansborg.

Kreativiteten, evnen til at tænke ud af boksen og udviklingen af nye arbejdsmetoder har blomstret – og det ofte helt uden den øverste ledelses indblanding.

Mange års snak om at give mere frihed til vores dygtige medarbejdere og tro på, at mange problemer kan løses lokalt, blev pludselig til virkelighed.

Vi har derfor også i kommuneaftalen aftalt, at vi skal bygge videre på erfaringerne, som også skal indgå i regeringens fremtidige arbejde med en nærhedsreform.

Vi skal huske, hvad vi har lært
For det fjerde har krisen vist os, at vi skal have en meget bedre forsyning af værnemidler.

Vi kan ikke være afhængige af leveringer fra fjerne dele af verden, den dag verden igen lukker ned. Derfor må vi – i Danmark og på EU-plan – opbygge fælles lagre af værnemidler og andet kritisk udstyr, som er nødvendigt i en epidemi.

I tiden, der kommer, skal vi fortsat deale med corona, men der kommer også løbende lempelser i reglerne for besøg og omgang på plejehjemmene, fordi vi har formået at få et lavt smittetryk, og vi nu ved, hvordan vi kan opspore smitten.

Selvom smitten forhåbentlig de kommende måneder vil aftage yderligere, og endnu mere kan genåbnes, må vi ikke glemme alt det, som vi har lært. Særligt ikke af hensyn til de ældre.

Forrige artikel Vive: Buurtzorg-modellen er en udvik­lingsopgave med mange ubekendte Vive: Buurtzorg-modellen er en udvik­lingsopgave med mange ubekendte Næste artikel Faglige Seniorer: Investér i ældres tryghed og livskvalitet i genåbningen Faglige Seniorer: Investér i ældres tryghed og livskvalitet i genåbningen