FOA: Forfængelighed skal ikke være bestemmende for ældreplejens kvalitet

Arbejdet med at skabe en ny ældrelov og reelt forny området er i fuld gang. Regeringen har nedsat en hel række rådgivende paneler, arbejds- og ekspertgrupper, som er fyldt til randen med interessenter og eksperter på området, der hver har deres helt egen indgangsvinkel til stoffet - og hver deres kæphest, kunne man også sige.

Det er et godt udgangspunkt, men ikke ufarligt. Hvis vi virkelig skal lykkes med at udvikle og omforme ældreomsorgen i Danmark, kræver det, at vi alle er i stand til at lægge vores egne snævre interesser til side og turde se med friske øjne på styringsmodel, økonomi, organisering, tilsyn og retskrav på mange flere aspekter af ældreplejen.

En ny retning kræver mod og visioner. En ny ældrelov kan ikke skabes i en kamp mellem interessegrupper og politikere, der diskuterer, hvilke krav eller regler der skal fastholdes, og hvilke der skal slettes i den nuværende lovgivning. Vi vil gerne tage statsministeren på ordet, når hun siger, at vi skal starte forfra med en ny ældrelov.

Tværfaglig organisering

Den faglige kvalitet skal i fokus, og vi skal sikre, at borgerne får pleje på højt niveau. Skal man sikre borgeren det, skal medarbejderne kende borgeren, men de skal også se borgeren psykisk, fysisk og socialt. Det kræver, at man kigger på borgeren tværfagligt, at man ser borgeren med den faglighed, man har med sig, så man sikrer, at borgeren får den pleje og behandling, de har brug for.

Det kræver, at både at sygeplejersken, ergoterapeuten og social- og sundhedshjælperne byder ind med deres faglighed. 

Den pointe understreger Vive, som har designet og gennemført en analyse af organiseringen af den kommunale hjemmepleje og hjemmesygepleje for Social- og Ældreministeriet.

Vive har arbejdet med to case-kommuner, som beskæftiger sig med tværfaglig organisering baseret på integration af hjemme- og sygepleje i tværfaglige grupper. Grupperne samler henholdsvis hjælpere, assistenter og sygeplejersker (samt ufaglærte) om fælles borgere i et bestemt geografisk område. Kommunerne har såkaldt samlokation, hvor alle medarbejdere i den enkelte gruppe kører ud samme sted fra. I begge case-kommuner er der fælles ledelse.

Undersøgelsen tegner et billede af, at den tværfaglige organisering er med til at sætte den ældre i centrum og give medarbejderne en oplevelse af fællesskab om borgerne, fordi alle arbejder i samme retning.