FOA: Gør hverdagens velfærdseksperter til nøglen i afbureaukratiseringen

Af Torben Klitmøller Hollmann
Sektorformand, social- og sundhedssektoren, FOA

Ingen bryder sig om bureaukrati og detailstyring. At det er fyord, er der næsten fuldtonet enighed om. Også inde på Slotsholmen, hvor rigtig meget af styringen og kontrolsystemerne ellers bliver født.

Den nye regering kalder sit store afbureaukratiseringsprojekt for en nærhedsreform og lover mindre styring oppefra og mere plads til faglighed og ledelse ude på institutionerne.

Forgængerne kaldte deres version modernisering og effektivisering og satte gang i en overordnet 'Meld en regel'-kampagne.

Afbureaukratisering er ikke bare at fjerne tre love og to regler. Afbureaukratisering er at lave regler, der faktisk virker og giver mening.

Torben Klitmøller Hollmann
Sektorformand, social- og sundhedssektoren, FOA

Mindre kontrol og bedre arbejdsgange er en forudsætning, hvis vi vil fastholde og udvikle velfærden i fremtiden.

Derfor støttede vi den tidligere regerings indsats, og derfor støtter vi den nuværendes, og hvis det ikke lykkes denne gang, vil vi såmænd også støtte den næste regerings udspil på området.

Men der er faktisk ingen grund til, at statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes regering ikke skulle have succes med projektet.

Det kan nemlig lade sig gøre. Der er en masse arbejde i gang. Og vi har allerede gode erfaringer, som kan være med til at sparke nærhedsreformen i gang.

Lokale medarbejdere skal engageres
Flere kommuner har sammen med blandt andet FOA gennem en række år arbejdet med en ny tilgang til afbureaukratisering. Og vejen frem er blandt andet at engagere de lokale medarbejdere og ledere.

Afbureaukratisering er at ændre hele kulturen i systemet, så medarbejdere og ledere altid er selvskrevne medlemmer af de projektgrupper, som udvikler rammerne, dokumentationskravene og målene på deres område.

Helt konkret kommer erfaringerne fra en række arbejdspladser i otte kommuner, som er med i projektet 'Mere kerneopgave – mindre bureaukrati'.

Sært barn har mange navne. I dette tilfælde er det store løsen noget, som de kalder ”samskabt styring”, som i al sin enkelhed betyder, at man involverer alle de mennesker, der arbejder med blandt andet reglerne, dokumentationen og it-systemerne.

Det kan være den medarbejder, som bruger reglen i mødet med borgeren, og den medarbejder på rådhuset, som har været med til at lave reglen for at følge op på et politisk mål.

Hvis medarbejderne oplever, at styringen på deres område bøvler, kan de sammen med deres ledere finde ud af, hvem der skal være med til at give bøvlet et grundigt eftersyn og til at finde bedre lokale løsninger.

Regler og bureaukrati er ikke altid et onde
Nogle af de regler, krav og arbejdsgange, som man arbejder under i kommunerne, kan måske fjernes, fordi de ikke længere er nødvendige.

Andre regler og systemer skal forandres, så der findes bedre veje til at få tjek på økonomi, kvalitet og retssikkerhed.

Det er nemlig også en af erfaringerne: Regler og bureaukrati er ikke nødvendigvis af det onde. Spørgsmålet er, om reglerne virker.

Lad mig komme med et konkret eksempel. I Haderslev Kommune har ledere og medarbejdere på ældreområdet afbureaukratiseret ved sammen at udpege regler, procedurer og arbejdsgange, som bøvlede i hverdagen.

På en workshop i forbindelse med det arbejde fortalte social- og sundhedsassistent Betina Brændshøj Søgaard fra plejecenter Bregnbjerg, at hun oplevede store problemer med, at det tog for længe at få hjælpemidler til borgerne.