Debat

FSD: Sæt et "alt optaget"-skilt på døren for at bevare en værdig ældrepleje

DEBAT: Ældreplejen har de seneste 25 år ændret fuldstændig karakter. I dag behandler vi patienter i eget hjem og har knapt tid til i at yde praktisk hjælp, skriver FSD-formand Helle Linnet.

Vi gør alt for at sikre, at alle de ældre borgere får den korrekte hjælp og behandling, skriver FSD-formand Helle Linnet.
Vi gør alt for at sikre, at alle de ældre borgere får den korrekte hjælp og behandling, skriver FSD-formand Helle Linnet.Foto: Pressefoto/FSD
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Helle Linnet
Landsformand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) og direktør, Vordingborg Kommune

En værdig ældrepleje er et politisk ønske både på Christiansborg og lokalt i kommunerne, men det har også kæmpe opbakning fra de mange medarbejdere med ældreplejen som deres primære arbejdsopgave. Dog er betingelserne blevet vanskelige gennem de seneste år.

Den kommunale ældrepleje er kendetegnet ved, at der er sket en markant ændring af opgaverne gennem de seneste 25 år.

Fra at være et område, hvor hjemmehjælperen gjorde rent, vaskede gardiner, satte papillotter i håret, aflagde trygheds- og omsorgsbesøg og personlig pleje i dagtimerne, er området i dag kendetegnet ved, at indsatsen efter en skarp visitation handler om behandling, at give medicin, personlig pleje og i langt mindre omfang praktisk bistand.

Det største danske sygehus i Danmark er i dag i borgerens eget hjem, og på et sygehus er det utænkeligt ikke at kunne redegøre for observationer og behandlingstiltag.

Helle Linnet
Landsformand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), og direktør, Vordingborg Kommune

Indsatsen foregår 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året.

Personalet er mere uddannede
Opgavernes ændrede karakter har krævet, at personalesammensætningen har forandret sig.

Kommunernes personale er i dag langt mere uddannede og er derfor rustede til at løse opgaverne. 

Der har været en kæmpe og meget succesfuld faglig udvikling, som er foregået i samarbejde mellem alle arbejdsmarkeds parter.  

Vi har kontinuerligt haft et stærkt fokus på, hvilke opgaver vi kan undlade for at få plads til nye. De mere behandlingsmæssige har betydet mere dokumentation.  

Det har sammen med andre forhold medført mere bureaukrati, som vi hele tiden forsøger at minimere. 

Et vigtigt redskab
Dokumentation er et vigtigt redskab. Vi er nødt til at kunne redegøre for, om borgeren – eller nærmere patienten – har fået den rette medicin i de rette mængder.

Har vi vendt og drejet, så tryksår undgås, har vi observeret tilstanden, og har vi reageret på for eksempel en ændring, hvis det er nødvendigt?

Det største danske sygehus i Danmark er i dag i borgerens eget hjem, og på et sygehus er det utænkeligt ikke at kunne redegøre for observationer og behandlingstiltag.

Vi forsøger at stille krav om tilgængelighed og snitflader hos vores it-leverandører for at minimere tidsforbruget, så opgaven ikke belaster nogen unødig.

Vi opfordrer også til, at dokumentationen så vidt muligt foregår sammen med og hos borgeren, så det kan betragtes som borgerens tid. Det er meget meningsfuldt for begge parter.

Tilsyn er tidskrævende
En anden stor opgave er de mange og tidskrævende tilsyn. Tilsyn, som giver god mening, og som ofte har et godt og lærende perspektiv.

Det ville dog være ønskeligt, om nogle af dem kunne komme samtidig, eller de kunne måske samles i færre instanser. Det ville være meget tidsbesparende.

Vi arbejder med e-konsultationer og e-hospital for ad denne vej at kunne undgå ventetider, når vi skal have fat på den praktiserende læge. En samarbejdspartner, som bliver tiltagende nødvendig, men er vanskelig at få kontakt med.  

Læs også

Flere sendes igen til samme hjem
Vi har i mange år arbejdet med at reducerede køretid ved, at den person, der kommer, skal udføre samtlige opgaver i hjemmet.

Men med den øgede efterspørgsel efter faglighed, og at der samtidig er rekrutteringsproblemer, er det igen blevet nødvendigt at sende flere personer ud til det samme hjem.

Det giver mere kørsel og koster i både tid og penge. Det er et vilkår, som ikke mindst i de geografisk store kommuner ikke umiddelbart er til at ændre.

Så sammenfattende må jeg sige, at vi gør alt for at sikre, at alle borgere får den korrekte hjælp og behandling.

Ældreområdets medarbejdere er i dag bærere af stor faglighed, men også omsorgsfuldhed og en vilje til at gøre det bedste. 

Er det muligt at tage flere opgaver på sig?
Deres vilkår er blevet vanskeligere, for de står med opgaver, der kan ikke udsættes eller springes over som tidligere – en støvsugning kunne godt udsættes i akutte tilfælde, men det kan medicin ikke – hvis pludselig en opgave kræver mere tilstedeværelse. Det betyder, at der er store belastninger på den enkeltes skulder.

I denne sammenhæng bør vi overveje, at hvis kommunerne sammen med professor Jakob Kjellberg fra Vive er de eneste, der ser en stor udvikling af arbejdsopgaver med den stigende ældrebefolkning inden for ældre og sundhedsområdet, om vi så skal blive ved med at tilbyde at tage flere opgaver på os?

Måske skal vi bare sørge for, at de mange og komplicerede opgaver, som vi allerede har, bliver løst godt, og at vi passer godt på de medarbejdere, som vi har, for dem kommer vi nemlig også til at mangle mange af i fremtiden.

Hvis der så er brug for, at vi gør mere, må man bede kommunerne om at indgå i en dialog og – modsat tidligere – betale for at få opgaven løst. Det vil komme de ældre til gode. 

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skaber vi mere velfærd og mindre bureaukrati i ældreplejen?

Regeringen vil reducere dokumentationskrav, kontrol og minuttyranni i ældreplejen for at frigøre kræfter til kerneopgaven med pleje og omsorg for de ældre.

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give deres svar på, hvordan de vil mindske bureaukratiet.

Her er aktørerne:
  • Bjarne Hastrup, direktør, Ældre Sagen
  • Helle Linnet, landsformand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
  • Jane Heitmann (V), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Jette Skive (DF), formand, KL's sundheds- og ældreudvalg, og rådmand, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
  • Karina Adsbøl (DF), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Katrine Lester, direktør, Danske Seniorer
  • Klaus Mygind (SF), stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester, Københavns Kommune 
  • Mogens Rasmussen, formand, Danske Ældreråd
  • Peder Hvelplund (EL), medlem af Folketinget og ældreordfører
  • Pernille Beckmann (V), borgmester, Greve Kommune
  • Tine Rostgaard, professor i komparativ social- og velfærdspolitik, VIVE
  • Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand, social- og sundhedssektoren, FOA

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Linnet

Formand for foreningen af social, sundheds og arbejdsmarkedschefer i Danmark ( FSD), formand for Social Udviklingscenter (SUS)
sygeplejerske (Sankt Lukas Stiftelsen 1982), merkonom i ledelse og samarbejde (Næstved Handelsskole 1988), KIOL (Metropol 2013)

0:000:00