FSD: Sæt et "alt optaget"-skilt på døren for at bevare en værdig ældrepleje

DEBAT: Ældreplejen har de seneste 25 år ændret fuldstændig karakter. I dag behandler vi patienter i eget hjem og har knapt tid til i at yde praktisk hjælp, skriver FSD-formand Helle Linnet.

Af Helle Linnet
Landsformand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) og direktør, Vordingborg Kommune

En værdig ældrepleje er et politisk ønske både på Christiansborg og lokalt i kommunerne, men det har også kæmpe opbakning fra de mange medarbejdere med ældreplejen som deres primære arbejdsopgave. Dog er betingelserne blevet vanskelige gennem de seneste år.

Den kommunale ældrepleje er kendetegnet ved, at der er sket en markant ændring af opgaverne gennem de seneste 25 år.

Fra at være et område, hvor hjemmehjælperen gjorde rent, vaskede gardiner, satte papillotter i håret, aflagde trygheds- og omsorgsbesøg og personlig pleje i dagtimerne, er området i dag kendetegnet ved, at indsatsen efter en skarp visitation handler om behandling, at give medicin, personlig pleje og i langt mindre omfang praktisk bistand.

Indsatsen foregår 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året.

Personalet er mere uddannede
Opgavernes ændrede karakter har krævet, at personalesammensætningen har forandret sig.

Kommunernes personale er i dag langt mere uddannede og er derfor rustede til at løse opgaverne. 

Der har været en kæmpe og meget succesfuld faglig udvikling, som er foregået i samarbejde mellem alle arbejdsmarkeds parter.  

Vi har kontinuerligt haft et stærkt fokus på, hvilke opgaver vi kan undlade for at få plads til nye. De mere behandlingsmæssige har betydet mere dokumentation.  

Det har sammen med andre forhold medført mere bureaukrati, som vi hele tiden forsøger at minimere. 

Et vigtigt redskab
Dokumentation er et vigtigt redskab. Vi er nødt til at kunne redegøre for, om borgeren – eller nærmere patienten – har fået den rette medicin i de rette mængder.

Har vi vendt og drejet, så tryksår undgås, har vi observeret tilstanden, og har vi reageret på for eksempel en ændring, hvis det er nødvendigt?

Det største danske sygehus i Danmark er i dag i borgerens eget hjem, og på et sygehus er det utænkeligt ikke at kunne redegøre for observationer og behandlingstiltag.

Vi forsøger at stille krav om tilgængelighed og snitflader hos vores it-leverandører for at minimere tidsforbruget, så opgaven ikke belaster nogen unødig.

Vi opfordrer også til, at dokumentationen så vidt muligt foregår sammen med og hos borgeren, så det kan betragtes som borgerens tid. Det er meget meningsfuldt for begge parter.

Tilsyn er tidskrævende
En anden stor opgave er de mange og tidskrævende tilsyn. Tilsyn, som giver god mening, og som ofte har et godt og lærende perspektiv.

Det ville dog være ønskeligt, om nogle af dem kunne komme samtidig, eller de kunne måske samles i færre instanser. Det ville være meget tidsbesparende.

Vi arbejder med e-konsultationer og e-hospital for ad denne vej at kunne undgå ventetider, når vi skal have fat på den praktiserende læge. En samarbejdspartner, som bliver tiltagende nødvendig, men er vanskelig at få kontakt med.  

Flere sendes igen til samme hjem
Vi har i mange år arbejdet med at reducerede køretid ved, at den person, der kommer, skal udføre samtlige opgaver i hjemmet.

Men med den øgede efterspørgsel efter faglighed, og at der samtidig er rekrutteringsproblemer, er det igen blevet nødvendigt at sende flere personer ud til det samme hjem.

Det giver mere kørsel og koster i både tid og penge. Det er et vilkår, som ikke mindst i de geografisk store kommuner ikke umiddelbart er til at ændre.

Så sammenfattende må jeg sige, at vi gør alt for at sikre, at alle borgere får den korrekte hjælp og behandling.

Ældreområdets medarbejdere er i dag bærere af stor faglighed, men også omsorgsfuldhed og en vilje til at gøre det bedste. 

Er det muligt at tage flere opgaver på sig?
Deres vilkår er blevet vanskeligere, for de står med opgaver, der kan ikke udsættes eller springes over som tidligere – en støvsugning kunne godt udsættes i akutte tilfælde, men det kan medicin ikke – hvis pludselig en opgave kræver mere tilstedeværelse. Det betyder, at der er store belastninger på den enkeltes skulder.

I denne sammenhæng bør vi overveje, at hvis kommunerne sammen med professor Jakob Kjellberg fra Vive er de eneste, der ser en stor udvikling af arbejdsopgaver med den stigende ældrebefolkning inden for ældre og sundhedsområdet, om vi så skal blive ved med at tilbyde at tage flere opgaver på os?

Måske skal vi bare sørge for, at de mange og komplicerede opgaver, som vi allerede har, bliver løst godt, og at vi passer godt på de medarbejdere, som vi har, for dem kommer vi nemlig også til at mangle mange af i fremtiden.

Hvis der så er brug for, at vi gør mere, må man bede kommunerne om at indgå i en dialog og – modsat tidligere – betale for at få opgaven løst. Det vil komme de ældre til gode. 

Forrige artikel Danske Seniorer: Sæt ældreplejen fri gennem selvstyrende eksperimenter Danske Seniorer: Sæt ældreplejen fri gennem selvstyrende eksperimenter Næste artikel Direktør: Offentlige ledere må gøre sig det etiske ansvar klart Direktør: Offentlige ledere må gøre sig det etiske ansvar klart
Antallet af friplejeboliger er firedoblet siden 2011

Antallet af friplejeboliger er firedoblet siden 2011

FRIT VALG: Antallet af private ældreboliger stiger, viser ny analyse fra Dansk Industri, men udgør fortsat kun en lille andel af det samlede antal boliger til ældre. Branchedirektøren er bekymret for, at det kun er velstående danskere, som fremover vil få adgang til boligerne.