Plejehjemsleder: Mangfoldighed er meget mere end etnicitet og religion – også blandt de ældre

Antallet af ældre med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark er stigende. Derfor vil der i fremtiden være et øget behov for tilbud og sundhedsydelser, der imødekommer disse ældre.

Vi oplever allerede denne stigende efterspørgsel på Peder Lykke Centret. Siden 2013 har vi haft en mangfoldighedsprofil, der betyder, at vi har et særligt fokus på ældre med etnisk minoritetsbaggrund – både fagligt og i praksis.

Efter knap 10 år med fokus på mangfoldighed, er det klart for mig, at der kan være andre behov hos ældre med etnisk minoritetsbaggrund, men også at disse ældre er lige så forskellige som alle andre.

Rummelighed og nysgerrighed

Værdierne rummelighed, nysgerrighed og faglighed er for mig nødvendige for en god pleje, og for at vi kan gå hver enkel borgers individuelle behov i møde. Men allerede i det første møde med kommunale tilbud kan der opstå udfordringer.

Jeg kender mange eksempler på, at borgere ikke ønsker at tage imod et tilbud om plejehjem, selvom deres pårørende har svært ved at klare plejeopgaverne i hjemmet. Det skyldes i mange tilfælde, at borgerne og de pårørende ikke kender til plejehjem, eller har en anden opfattelse af, hvad vi tilbyder i Danmark.

Derfor er en del af løsningen at sikre sig, at borgerne, de pårørende samt den kommunale medarbejder har samme forståelse af, hvad det indebærer at flytte på plejehjem. Ved de, at en plejehjemsbolig er en grundlovssikret bolig, hvor borgerne må have egne møbler med, og hvor der er mulighed for at få hjælp døgnet rundt?

Det kræver nysgerrighed og rummelighed at komme frem til, hvad borgerne og de pårørende forstår ved plejehjem, og hvad der er vigtigt for netop dem. Måske er det, at borgeren stadig kan bede fem gange i døgnet, få nudler til alle måltider eller at familien stadig kan komme på besøg, så ofte de har lyst?

Løsningerne er ofte simple

Sproget kan også være en barriere. Siden 2018 har vi haft mulighed for at inddrage en ressourceperson fra Etnisk Ressourceteam i situationer, hvor sprog og kultur er ukendt for medarbejderne.

Jeg har et stort ønske om, at interkulturelle kompetencer kommer på skemaet på alle velfærdsuddannelser

Mette Olsen
Centerleder, Peder Lykke Centeret

En etnisk ressourceperson er en medarbejder med sundhedsfaglig baggrund, der er uddannet i interkulturelle kompetencer. Ressourcepersonen har sproglige og kulturelle kompetencer, der matcher den pågældende borger – og genkendelighed er en væsentlig faktor særligt hos ældre borgere med demens.

Vi kan se, at inddragelsen af en etnisk ressourceperson er med til at forkorte og forbedre eventuelle komplekse forløb.
Samtidig sikrer vi, at borgerne afgiver samtykke på et oplyst grundlag i forbindelse med eksempelvis indflytning på plejehjem.

Når nye beboere flytter ind, oplever vi i nogle tilfælde udfordringer. I forhold til beboere med etnisk minoritetsbaggrund er det typisk misforståelser, antagelser og svær kommunikation. Vi har lært, at den enkeltes livshistorie er nødvendig at kende for at give den optimale pleje.

Mange gange er der simple løsninger på udfordringerne. På Peder Lykke Centret serverer vi mad fra hele verden, vegetarisk, halal og til småtspisende. Har borgeren spist feta, oliven og tomater til morgenmad hele livet, er det selvfølgelig muligt at fortsætte det her. Og så fejrer vi alverdens højtider som eksempelvis eid og kinesisk nytår. Det er vigtigt, at livet på plejehjem indrettes, således at beboerne kan leve videre efter egne ønsker.

Uddannelserne skal gøre mere

På Peder Lykke Centret er medarbejderne uddannet i interkulturelle kompetencer. Dertil har vi arbejdet med den individuelle tilgang, den oprigtige nysgerrighed i mennesker og at lægge egne fordomme til side.