S: Ældresektorens ansatte skal føle, at deres faglighed gør en forskel

Af Birgitte Vind (S)
Ældreordfører

I Danmark har vi akut mangel på arbejdskraft i ældreplejen.

Den situation er ikke blevet nemmere af, at vi i løbet af sommeren har været vidne til en række helt uacceptable forhold på vores plejehjem. Ældre medborgere er blevet efterladt hjælpeløse uden den omsorg, de har brug for og krav på.

Det er en bunden opgave mellem regering, kommuner og regioner at få flere til at søge ind på sosu-uddannelsen. Frafaldet undervejs i uddannelsen skal mindskes, og vi skal styrke praktikken og overgangen mellem uddannelse og arbejde.

På den korte baner arbejder mange kommuner allerede på at bede medarbejderne gå op på fuld tid. I dag er cirka tre ud af fire ansat i ældreplejen på deltid. Mange er aldrig blevet tilbudt en fuldtidsstilling. Alene i den øvelse kan vi finde flere ressourcer.

Men her skal vi gribe fat i vores viden om, hvad der giver arbejdsglæde. For regeringens task force på social- og sundhedsområdet fandt i foråret frem til, at den mest udbredte begrundelse for at være på deltid er arbejdsbelastning.

Som offentlig ansat er den største driver ikke lønstigning. Nej det er, at du oplever at gøre en forskel for andre, at du hjælper i kraft af din faglighed. 

Birgitte Vind (S)
Ældreordfører

Mange finder simpelthen arbejdet så hårdt, at de ikke orker at arbejde fuldtid. Derfor går indsatsen for at få flere op i tid også hånd i hånd med arbejdet for at nedbringe sygefraværet og i det hele taget forbedre arbejdsmiljøet.

Det kræver en helt ny tilgang til den måde, vi driver den offentlige sektor. Det må være slut med at tro, at vi kan fortsætte med at effektivisere omsorg og pleje og bare bede personalet læbe stærkere.

Økonomien er sikret
Derfor har regeringen de seneste to år med kommuneaftalerne sørget for, at kommunernes økonomi kan følge med, i takt med at vi de kommende år bliver flere ældre. Et afgørende signal til nuværende og kommende medarbejderne.

I mange år har hverdagen i kommunerne været styret efter ideen om, at de offentlige ydelser hele tiden kan effektiviseres. Arbejdsgange er forsøgt udført på en smartere og billigere måde, og teknologi er indført for at lette arbejdsgange og gøre borgerne mere selvhjulpne.

I takt med en øget centralisering og den sideløbende udlicitering er der opbygget et behov for at dokumentere og kontrollere, at borgerne får en aftalt ydelse.

Det høje fokus på at løse opgaven billigt har skubbet personalets faglige bedømmelse, deres indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og relationen til borgeren i baggrunden.