S: Ældresektorens ansatte skal føle, at deres faglighed gør en forskel

DEBAT: Offentligt ansatte skal have bedre rammer til at gøre deres arbejde på en fagligt forsvarlig måde, så de oplever at gøre en reel forskel. Det vil tiltrække flere til ældresektoren, skriver Birgitte Vind (S). 

Af Birgitte Vind (S)
Ældreordfører

I Danmark har vi akut mangel på arbejdskraft i ældreplejen.

Den situation er ikke blevet nemmere af, at vi i løbet af sommeren har været vidne til en række helt uacceptable forhold på vores plejehjem. Ældre medborgere er blevet efterladt hjælpeløse uden den omsorg, de har brug for og krav på.

Det er en bunden opgave mellem regering, kommuner og regioner at få flere til at søge ind på sosu-uddannelsen. Frafaldet undervejs i uddannelsen skal mindskes, og vi skal styrke praktikken og overgangen mellem uddannelse og arbejde.

På den korte baner arbejder mange kommuner allerede på at bede medarbejderne gå op på fuld tid. I dag er cirka tre ud af fire ansat i ældreplejen på deltid. Mange er aldrig blevet tilbudt en fuldtidsstilling. Alene i den øvelse kan vi finde flere ressourcer.

Men her skal vi gribe fat i vores viden om, hvad der giver arbejdsglæde. For regeringens task force på social- og sundhedsområdet fandt i foråret frem til, at den mest udbredte begrundelse for at være på deltid er arbejdsbelastning.

Mange finder simpelthen arbejdet så hårdt, at de ikke orker at arbejde fuldtid. Derfor går indsatsen for at få flere op i tid også hånd i hånd med arbejdet for at nedbringe sygefraværet og i det hele taget forbedre arbejdsmiljøet.

Det kræver en helt ny tilgang til den måde, vi driver den offentlige sektor. Det må være slut med at tro, at vi kan fortsætte med at effektivisere omsorg og pleje og bare bede personalet læbe stærkere.

Økonomien er sikret
Derfor har regeringen de seneste to år med kommuneaftalerne sørget for, at kommunernes økonomi kan følge med, i takt med at vi de kommende år bliver flere ældre. Et afgørende signal til nuværende og kommende medarbejderne.

I mange år har hverdagen i kommunerne været styret efter ideen om, at de offentlige ydelser hele tiden kan effektiviseres. Arbejdsgange er forsøgt udført på en smartere og billigere måde, og teknologi er indført for at lette arbejdsgange og gøre borgerne mere selvhjulpne.

I takt med en øget centralisering og den sideløbende udlicitering er der opbygget et behov for at dokumentere og kontrollere, at borgerne får en aftalt ydelse.

Det høje fokus på at løse opgaven billigt har skubbet personalets faglige bedømmelse, deres indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og relationen til borgeren i baggrunden.

Vil gøre en forskel
Som offentlig ansat er den største driver ikke lønstigning. Nej det er, at du oplever at gøre en forskel for andre, at du hjælper i kraft af din faglighed. Det fremgår blandt andet en ny undersøgelse fra Vive ”Redskaber til øget lokalt selvstyre i den offentlige sektor”.

Men i dag oplever alt for mange ansatte i ældreplejen, at deres faglighed ikke sættes i spil, eller at de gør den ønskede forskel. Som en sosu-assistent sagde til mig:

”Jeg kunne ligeså godt lade mit hoved ligge hjemme på køkkenbordet – jeg arbejder som en robot. Ingen lytter til mig – jeg skal bare løbe stærkere."

Når man så samtidig kigger ind i en virkelighed, hvor 80 procent af beboerne på et plejecenter har en demensdiagnose, halvdelen har en eller flere kroniske sygdomme, en tredjedel dør indenfor de første otte måneder på plejehjemmet, står misforholdet tydeligt frem: Plejen af de mest udsatte ældre skal varetages af personale, der ikke oplever at deres faglighed sættes i spil.

Der er tydeligvis ikke en enkel løsning. Men derfor skal vi være ambitiøse. Både kommuner, region og stat skal gå sammen om skabe fremtidens ældrepleje.

Mere ansvar til medarbejderne
Regeringen vil gennemføre en nærhedsreform, som giver mere ansvar tilbage til vores offentligt ansatte.

Og ved Folketingets åbning præsenterede Mette Frederiksen et forslag om som et forsøg at give tre kommuner frie rammer til at indrette ældreplejen. Det er bare de første skridt.

Hvis vi sætter os for at fremtidens ældrepleje skal være kendetegnet ved stærke faglige miljøer, ældre borgere, som får den bedste omsorg og pleje, og at den enkelte medarbejder oplever at gøre en forskel og løbende får mulighed for at dygtiggøre sig, så vil vi også fremadrettet kunne tiltrække godt uddannede medarbejdere, der både fagligt og personligt kan matche borgernes behov for pleje.

Og få flere af dem, som i dag er på deltid, til at arbejde på fuld tid.

Det kræver politisk vilje, og det kræver lokal ledelse, der forstår at sætte medarbejderne i spil.

Men hvis vi også om 20 år skal have en sund offentlig ældrepleje, skal vi til at lægge kræfterne i den nu.

Forrige artikel Kommunedirektør: Der er intet quickfix på ældreplejens rekrutteringsproblem Kommunedirektør: Der er intet quickfix på ældreplejens rekrutteringsproblem Næste artikel Dansk Erhverv: Hverken nationalisering eller det vilde vesten redder ældreplejen Dansk Erhverv: Hverken nationalisering eller det vilde vesten redder ældreplejen
Her er rammerne for regeringens frikommuneforsøg

Her er rammerne for regeringens frikommuneforsøg

FRIHED: De syv udvalgte kommuner og regeringen er nået til enighed om, hvordan rammerne for det nye frihedsforsøg skal se ud. Det nye forsøg sætter en række kommuner fri for statslig regulering på dagtilbud-, folkeskole- og ældreområdet. Læs om rammerne her: